Få hentet stort affald til genbrug

Vi tilbyder gratis afhentning af stort genbrugeligt affald hos private husstande. Læs hvad du kan få hentet som en del af den ordning, vi kalder Stort Genbrug.

    Hvad er Stort Genbrug?

    Med ordningen Stort Genbrug kan du få hentet det genbrugelige affald, som du ikke kan komme af med via de andre genbrugsordninger, vi tilbyder på din adresse.

    Stort Genbrug kan for eksempel være: 

    • Indbo
    • Stort pap
    • Stort jern/metal
    • Elektronik 
    • Tekstilaffald - større mængder, minimum to klare sække (100 L)
    • Hårde hvidevarer, højst 60 cm (bredde) x 60 cm (dybde) x 120 cm (højde)

    Bor du i en ejendom med containergård, kan du ikke bestille afhentning. Du skal aflevere Stort Genbrug i containergården. 


    Når du bestiller

    Husk ved bestilling at beskrive i kommentarfeltet, hvad chaufføren skal hente – så er vi sikre på, at vi kun tager affald med.

    Vi henter Stort Genbrug om onsdagen. Når du bestiller afhentning, får du mulighed for at vælge mellem de kommende fire onsdage. 

    Bestiller du inden fredag kl. 11, har du mulighed for at få hentet Stort Genbrug onsdag ugen efter, eller på første ledige afhentningsdag.
    Er en afhentningsdag fyldt op med bestillinger, kan du ikke se datoen som en mulig bestillingsdato.

    Stil affaldet ud til skel senest kl. 7.00 på afhentningsdagen. Vi henter ikke fra baggården, garagen eller i bunden af din indkørsel.

    Godt at vide om Stort Genbrug

    Vi henter ikke:

    • Byggeaffald, eksempelvis murbrokker, vinduer, glas og større køkkenelementer
    • Genstande af glas, eksempelvis akvarier, glasbordplader eller døre med glas
    • Farligt affald, eksempelvis maling, kemikalier, batterier, asbest og eternit
    • Haveaffald
    • Hårde hvidevarer større end 60 x 60 x 120 (cm)
    • Sanitet, eksempelvis toiletter, håndvaske og lignende
    • Tungt affald, eksempelvis varmtvandsbeholdere, olietanke, brændeovne og klaverer
    • Stort genbrug fra erhverv

     
    Har du affald og genbrug, der ikke er omfattet af afhentningsordningen "Stort Genbrug", er du velkommen til at aflevere det på genbrugspladserne.

    Hvis du har app'en Affaldsportal på din smartphone eller tablet, så kan du også vælge at bestille afhentning af Stort Genbrug der. 

    Læs mere om app'en Affaldsportal her

    Når du bestiller afhentning:

    • Skriv i kommentarfeltet, hvad chaufføren skal hente
      Vi vil gerne være sikre på, at vi kun tager affald med.

    På afhentningsdagen:

    • Stil alt klar til afhentning ved skel senest klokken 7 om morgenen.
    • Pap skal være foldet og bundtet.
    • Tekstilaffald skal afleveres i klare sække (100 L). Det er vigtigt, at der ikke er huller i sækken - tekstilaffaldet må ikke blive vådt. Husk at binde en knude.
    • Du skal have tømt evt. motorer for benzin og olie.
    • Tæpper skal være sammenrullet med snor, og 
      de må højst være 1,5 meter i længden og 30 cm i diameter.

     

    Særligt for boligforeninger

    Hvis du bor i en boligforening, hvor viceværten står for at håndtere det genbrugelige affald, skal du aflevere det i jeres containergård.

    Hvis du har spørgsmål, så spørg endelig din vicevært.