Kvalitetsstandard for botilbud
Læs om kvalitetsstandarden.
Kvalitetsstandarden er gældende ud fra almenboligloven § 105 og servicelovens § 85.
En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Kvalitetsstandarden beskriver indholdet i og omfanget af de indsatser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Kvalitetsstandarden er en politisk besluttet ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn. En kvalitetsstandard er således også en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere. Både de der har brug for støtte og deres pårørende.
Læs kvalitetsstandarden
Almenboligloven § 105 + servicelovens § 85, voksenstøtte:
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger.
Stk. 2.
Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være bygherre og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3.
Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger.
I boligen modtages støtte efter servicelovens §§ 83, praktisk hjælp og 85, socialpædagogisk støtte.
Målgruppen omfatter borgere fra det fyldte 18. år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en længerevarende periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.
Derudover omfatter målgruppen borgere fra det fyldte 18. år, som har nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har et længerevarende behov for pleje og/eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Det afgørende for målgruppeafklaringen er, at behovet ikke kan løses i mindre omfattende tilbud, herunder egen bolig med socialpædagogisk støtte, jf. servicelovens § 85(voksenstøtte)
Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i borgerens funktionsevne da der udarbejdes en faglig vurdering af om borgeren tilhører målgruppen til botilbud oprettet efter almenboligloven § 105 + servicelovens § 85 – målgruppen sidestilles med målgruppen til servicelovens § 108.
Personer, som har ret til tilbud efter servicelovens § 108 stk.1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Formålet er også, at borgeren har de rette rammer for at videreudvikle og vedligeholde sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, og at den enkeltes udviklingspotentiale understøttes med den nødvendige omsorgsmæssige indsats, med henblik på at mestre mest muligt i eget liv.
Borgerne inddrages vedr. eget liv og hverdag i det omfang de har ressourcer og ønsker til. Borgeren inddrages f.eks. i arbejdet med individuelle mål, kontakt til læge, deltagelse i sociale sammenhænge m.m.
Ved indflytning drøftes et udarbejdet samarbejdsdokument mellem borger, tilbud og evt. pårørende ” Sådan vil vi gerne samarbejde” så der sker en forventningsafstemning samarbejdspartnerne imellem.
Hvis beboerne ønsker det, oprettes der et beboerråd.
I et botilbud efter almenboliglovens § 105 afholdes der via boligforeningen afdelingsmøder.
Pårørende inddrages gerne og i det omfang borgeren ønsker.
Der er mulighed for oprettelse af pårørenderåd.
Pårørende har ved behov derudover mulighed for at henvende sig til Esbjerg Kommunes pårørendevejleder.
Boliger efter almenboligloven er lejeboliger. Lejeforholdet reguleres ved en lejekontrakt, og man betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Reglerne er fastsat i lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger.
Indskud
Der opkræves indskud til delvis dækning af finansieringen af byggeriet af almene boliger, og indskuddet skal fastsættes til 2 pct. af anskaffelsessummen af byggeriet, jf. lov om almene boliger § 118.
Der kan søges beboerindskudslån efter boligstøttelovens §§ 55 og 56.
Boligstøtte
Der kan ansøges om boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte § 1.
Madservice
Hvis borger visiteres til madservice jf. Servicelovens § 83 stk. 1 nr. 3, er dette forbundet med en udgift til fremstilling af mad (kostlønandele) for borgeren.
Ved nuværende praksis opkræves borgeren en måned forud for den del af kosten, de er tilmeldt. Ved månedens afslutning bliver borgeren godtgjort for de dage, hvor de har afmeldt kost. Godtgørelsen sker for 3 sammenhængende måltider.
Fællesudgifter
Der kan være fællesudgifter for borgeren, der ikke er en del af lejekontrakten f.eks. licens, internet og tv-pakker, inventar og rengøringsartikler til fællesarealer. Dette er frivilligt og aftales med den enkelte borger. Ved indflytning gennemgås samarbejdsdokumentet (se afsnit om borgerinddragelse) hvor den enkeltes ønsker om fællesudgifter drøftes og besluttes.
I Esbjerg Kommune kan der tilbydes en ferietur med 2 overnatninger om året. Borgeren dækker egne udgifter. Udgifter til medarbejdere dækkes af tilbuddet – både løn og ledsagerudgifter.
Ferieturene er individuelt tilrettelagt og kan derfor erstattes af eller tilrettelægges som dagsture.
Derudover kan der være mulighed for at borgeren kan tilkøbe yderligere ferie/ture med ledsagelse af kendte medarbejdere fra tilbuddet. Her dækker borgeren egne udgifter samt udgifter til medarbejderens løn og ledsagerudgifter.
Voksen myndighed laver individuel opfølgning 3-6 måneder efter indflytning. Voksen Myndighed laver løbende opfølgning efter en individuel vurdering. Som minimum hvert andet år.
Der er fastsat en svarfrist på 2 måneder fra modtagelse af ansøgning, til der skal foreligge en afgørelse.
Ved helt eller delvist afslag på det ansøgte får ansøger en skriftlig begrundelse for afslaget samt evt. forslag til alternative støttemuligheder og løsninger, og der medsendes en klagevejledning.
Klager over afslag på ansøgning kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren indsender klagen til den rådgiver, der har behandlet sagen.
Rådgiveren genbehandler derefter sagen. Hvis der ikke gives medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Evt. klager over sagsbehandlingstiden, valg af udfører eller medarbejdere i bevillingsenheden og i tilbuddet kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til socialchefen. Der er ingen klagefrist.