Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Servicelovens § 108)

Servicelovens § 108:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2
Personer, som har ret til tilbud efter stk.1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Servicelovens § 108 dækker over den fysiske ramme, i form af botilbud. Den indsats der udmøntes i et § 108 botilbud bevilges via servicelovens §§ 83, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte § 85 (voksenstøtte).

Målgruppen omfatter borgere fra det fyldte 18. år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en længerevarende periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. 
Derudover omfatter målgruppen borgere fra det fyldte 18. år, som har nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har et længerevarende behov for pleje og/eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 
Det afgørende for målgruppeafklaringen er, at behovet ikke kan løses i mindre omfattende tilbud, herunder egen bolig med støtte, jf. servicelovens §§ 83 og/eller 85.

Voksen Myndighed foretager en vurdering af støttebehov og der tages udgangspunkt i borgerens funktionsevne. Der udarbejdes en faglig vurdering af om borgeren tilhører målgruppen til længerevarende botilbud. 

Borgerne inddrages vedrørende eget liv og hverdag i det omfang de har ressourcer og ønsker til. Borgeren inddrages f.eks. i arbejdet med individuelle mål, kontakt til læge, deltagelse i sociale sammenhænge m.m.
Ved indflytning drøftes et udarbejdet samarbejdsdokument mellem borger, tilbud og evt. pårørende ” Sådan vil vi gerne samarbejde” så der sker en forventningsafstemning samarbejdspartnerne imellem.
Hvis beboerne ønsker det, oprettes der beboerråd. Hvis der er udarbejdet husregler skal beboerne gives mulighed for at drøfte disse.

Pårørende inddrages gerne og i det omfang borgeren ønsker.
Der er mulighed for oprettelse af pårørenderåd.
Pårørende har ved behov derudover mulighed for at henvende sig til Esbjerg Kommunes pårørendevejleder.

Egenbetaling
Der beregnes egenbetaling for ophold jf. servicelovens § 108. Der er en indkomstbestemt husleje samt en arealbestemt husleje. Derudover er der forbrugsudgifter. Borgeren får et boligdokument.
For borgere der har ophold jf. Servicelovens § 108 er det i Esbjerg Kommune politisk besluttet, at en borger som minimum skal have et rådighedsbeløb på 2500 kr. pr. måned til personlige fornødenheder efter at godskrevne udgifter er fratrukket. Esbjerg kommune godskriver for rimelige individuelle dokumenterede udgifter med afsæt i billigste mulighed. Som godskrevne udgifter kan følgende eksempelvis nævnes: kost, telefon/mobil, internet, lovpligtig medielicens, medicin og ulykkesforsikring.

Indskud
Der er ikke indskud til boliger der bevilges efter Servicelovens § 108. 
Boligstøtte
Der kan ikke søges om boligstøtte, når man har ophold jf. Servicelovens § 108.
Madservice
Hvis borgeren visiteres til madservice jf. Servicelovens § 83 stk. 1 nr. 3, er dette forbundet med en udgift til fremstilling af mad(kostlønandele) for borgeren. 
Ved nuværende praksis opkræves borgeren en måned forud for den del af kosten, de er tilmeldt. Ved månedens afslutning bliver borgeren godtgjort for de dage, hvor de har afmeldt kost. Der kan kun ske godtgørelse hvis borgeren har afmeldt 3 på hinanden sammenhængende måltider. 

Fællesudgifter
Der kan være fællesudgifter for borgeren, f.eks. inventar og rengøringsartikler til fællesarealer. Kommunen har ikke lovhjemmel til at dække inventar i fællesarealer. Det er derfor borgerne, der i fællesskab betaler til dette. Det er frivilligt om den enkelte borger ønsker at deltage i den fælles finansiering: Dette aftales ved indflytning.

I Esbjerg Kommune kan der tilbydes en ferietur med 2 overnatninger om året. Borgeren dækker egne udgifter. Udgifter til medarbejdere dækkes af tilbuddet – både løn og ledsagerudgifter.
Ferieturene er individuelt tilrettelagt og kan derfor erstattes af eller tilrettelægges som dagsture.

Derudover kan der være mulighed for at borgeren kan tilkøbe yderligere ferie/ture med ledsagelse af kendte medarbejdere fra tilbuddet. Her dækker borgeren egne udgifter samt udgifter til medarbejderens løn og ledsagerudgifter.

Voksen myndighed laver individuel opfølgning 3-6 måneder efter indflytning. Derefter har Voksen Myndighed ansvar for at der sker løbende opfølgning efter en individuel vurdering. Som minimum hvert andet år.

Ved ansøgning om støtte efter servicelovens § 108 er der fastsat en svarfrist på 2 måneder fra modtagelse af ansøgning, til der skal foreligge en afgørelse. 

Ved helt eller delvist afslag på det ansøgte får ansøger en skriftlig begrundelse for afslaget samt evt. forslag til alternative støttemuligheder og løsninger, og der medsendes en klagevejledning. 
Klager over afslag på ansøgning kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren indsender klagen til den rådgiver, der har behandlet sagen. 
Rådgiveren genbehandler derefter sagen. Hvis der ikke gives medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen. 

Evt. klager over sagsbehandlingstiden, valg af udfører eller medarbejdere i bevillingsenheden og i tilbuddet kan ikke behandles af  Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til socialchefen. Der er ingen klagefrist.