Kvalitetsstandard for længerevarende socialpædagogisk bostøtte (servicelovens § 85)

Læs om kvalitetsstandarden.

    En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Kvalitetsstandarden beskriver indholdet i og omfanget af de indsatser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Kvalitetsstandarden er en politisk besluttet ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn. En kvalitetsstandard er således også en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere. Både de der har brug for støtte og deres pårørende.

    Læs kvalitetsstandarden

    Servicelovens § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtten kan ydes som et element i et samlet tilbud om bl.a. rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer uanset deres boform.

    Målgruppen er borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har et behov for en kompenserende støtte.

    Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne og/eller sociale problemer. Et specifikt handicap eller en medicinsk eller psykiatrisk diagnose er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at modtage støtte.

    Støtte efter servicelovens § 85 bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte.

    Før bevilling af støtte efter servicelovens § 85 skal der foretages en vurdering af, om borgerens behov kan dækkes af en indsats efter servicelovens §§ 82a eller 82b.

    Før bevilling af støtte efter servicelovens § 85 skal der ligeledes foretages en vurdering af, om støtten har et socialpædagogisk sigte. Hvis der er tale om støtte i form af praktisk hjælp til borgeren, skal støtten bevilges af Fritid Sundhed Omsorg & Social efter servicelovens § 83.

    Det specialiserede voksenområdes kerneopgave er at støtte voksne med funktionsnedsættelse til at mestre eget liv. Det betyder, at alle borgere får en målrettet indsats ud fra den enkeltes funktionsnedsættelse og støttebehov.

    Den målrettede indsats skal bidrage til at fastholde og forbedre borgerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at borgerens funktionsnedsættelse/sociale problemer forværres. Formålet er, at den enkelte borger gennem en individuelt tilrettelagt og målrettet indsats kan blive bedre i stand til at tage ansvar for et hverdagsliv på egne betingelser og til at kunne erkende egne behov. Formålet med indsatsen er derudover, at den enkelte borger får mulighed for at leve et liv så tæt på det almindelige som muligt.

    Indsatsen tilrettelægges ud fra borgerens individuelle ressourcer og behov med henblik på at understøtte borgeren i at leve sit liv så selvstændigt som muligt.
     
    Støtte efter servicelovens § 85 ydes i en læringsorienteret kontekst. Støtten kan bestå af gruppeforløb, individuel støtte, telefonisk kontakt mv. 
     
    I Center for Sociale Indsater ydes Indsatsen efter servicelovens § 85 fleksibelt og tilpasset den enkelte borgers behov inden for alle døgnets 24 timer på alle ugens 7 dage. I Udviklingscenter Vest ydes indsatsen i dag- og aftentimer på alle ugens 7 dage.
     
    Indsatsen efter servicelovens § 85 ydes inden for ét eller flere af følgende 7 temaer:
    • Praktiske opgaver 
    • Egenomsorg 
    • Kommunikation
    • Mobilitet 
    • Samfundsliv 
    • Socialt liv 
    • Sundhed 
     
    Det er Voksen Myndighed, der foretager udredning og opstiller mål for indsatsen, uanset hvilket/hvilke af de 7 temaer indsatsen ydes indenfor.

    Indsatsens omfang, varighed og form udmåles og tilrettelægges individuelt.

    Omfanget af støtte bevilges efter en individuel faglig og helhedsorienteret vurdering og kan variere fra let støtte f.eks. 1 time om måneden til massiv støtte f.eks. 20 timer ugentligt.

    Omfanget af indsatsen er som udgangspunkt 2 til 4 timer ugentligt. Der foretages altid en individuel faglig vurdering af borgerens behov.

    Hvis borgeren søger om støtte til ledsagelse, vil det altid først blive vurderet, om der kan gives støtte til ledsagelse efter servicelovens § 97. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der ske en konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Der vil her blive lagt vægt på, hvilke andre former for støtte borgeren eventuelt også modtager, og hvorvidt denne støtte tilgodeser borgerens behov. 

    Der kan ikke bevilges støtte efter servicelovens § 85, samtidig med at der gives en indsats efter servicelovens §§ 82a og/eller 82b.

    Voksen Myndighed og Tilbud inddrager via treklangsmøder borgeren i udarbejdelse af mål og i tilrettelæggelse af indsatsen.
    Treklangsmøde” betyder at både borger, voksenmyndighed og det tilbud, der skal levere indsatsen til borgeren er tilstede. Borgeren har desuden mulighed for at invitere bisidder med.
    Pårørende har ved behov derudover mulighed for at henvende sig til Esbjerg Kommunes pårørendevejleder.

     

    Borgeren skal have et ønske om at modtage støtte, og borgeren skal være motiveret for at indgå i et samarbejde omkring indsatsen.
    Hvis borgeren ikke ønsker at modtage støtte, vil der forsøges at motivere borgeren til at indgå i et samarbejde.

     

    Den længerevarende socialpædagogiske bostøtte er gratis for borgeren.

    Borgeren afholder selv udgifter i forbindelse med transport, materialer og andre aktiviteter.

    Opfølgning sker første gang efter 3-6 måneder. Derefter sker opfølgning efter en individuel vurdering – dog minimum efter 12 måneder.
    Det er Voksen Myndighed der har ansvaret for opfølgningen.
    Som udgangspunkt stopper bevillingen til indsatsen efter servicelovens § 85, når målet for indsatsen er nået.

     

    Ved ansøgning om støtte efter serviceloven er der fastsat en svarfrist op til 2 måneder fra modtagelse af ansøgning, til der skal foreligge en afgørelse.

    Ved helt eller delvist afslag på det ansøgte får ansøger en skriftlig begrundelse for afslaget samt evt. forslag til alternative støttemuligheder og løsninger, og der medsendes en klagevejledning.

    Klager over afslag på ansøgning kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren indsender klagen til den rådgiver, der har behandlet sagen. Rådgiveren genbehandler derefter sagen. Hvis der ikke gives medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

    Evt. klager over sagsbehandlingstiden, valg af udfører eller medarbejdere i bevillingsenheden og i tilbuddet kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til socialchefen. Der er ingen klagefrist.