Jobteam Bilka
Her kan du læse mere om Jobteam Bilka, som er et beskæftigelsestilbud til dig med særlige behov.
Hvis du har særlige behov, så kan vi tilbyde dig en arbejdsplads i en rummelig virksomhed, hvor du har mulighed for at opnå en arbejdsidentitet på det ordinære arbejdsmarked.
Vi vil støtte og vejlede dig i, hvordan man er en del af en arbejdsplads og et arbejdsfællesskab.
Vores hovedmål er at lave et arbejdsrettet tilbud så tæt på normale vilkår, som du kan magte.
Vi er kun et opkald væk - se kontakt boksen
Læs mere om Jobteam Bilka
- Mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt psykisk sårbare jf. Serviceloven, § 103.
- STU-elever.
- Aktivitets- og uddannelsesparate voksne.
- At være en del af et arbejdsfællesskab.
- Etablering/genetablering af kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet.
- Nye udfordringer i arbejdsmæssige sammenhænge.
- Muligheden for at opnå større selvindsigt.
- Ansvar, fællesskabsfølelse samt socialt samspil med kolleger.
Du kommer til at indgå på lige vilkår med det øvrige personale i Bilka. Vi følger de regler, der er gældende for Bilkas personale. Det betyder også, at du skal have en ren straffeattest for at kunne arbejde her. Derudover skal du være/være i stand til:
- Mødestabil
- Omstillingsparat
- At arbejde selvstændigt
- At vise hensyn til kunder
Vi tilrettelægger arbejdstider og arbejdsdage sammen med dig, og vi aftaler sammen hvilke mål, der arbejdes ud fra.
Der bliver holdt status- og/eller opfølgningsmøde efter behov.
Der er indbygget to pauser, hvor de sociale relationer prioriteres højt.
Opgaverne er afvekslende, eksempelvis:
- Daglig drift af flaskerum
- Opfyldning af køler ved kasselinjen
- Opfyldning af chips i butikken
- Indkøbsvogne/skure på p-dæk og p-kælder
- Daglig drift af pap-plastpresser på lager
- Forefaldende lagerarbejde, eksempelvis feje, tømme skraldespande m.m.
Herudover arbejder vi ud fra individuelle mål, hvor du kan få ansvar - i det omfang, du kan magte.