Bestyrelse - Kommunikation & Hjælpemidler

Bestyrelsesmøde på Kommunikation & Hjælpemidler, Kommunikation

Deltagere: Bodil Staal, Vejen Kommune, Anja s. Hallum-Hansen Varde Kommune, Birthe Lygum, Danske Handicaporganisationer, Hanne Bachmann, Leder Kommunikation & Hjælpemidler, Anne Grethe Pedersen, Teamleder, Bettina Linden, Medarbejder repræsentant, Stine B. Vesterheden, medarbejder repræsentant.
Afbud: Michael Bæk, Danske Handicaporganisationer, Signe Jørgensen, Esbjerg Kommune, Linda Lund Lauridsen, Esbjerg Kommune, Birthe Nielsen, Billund Kommune, Anne Catherine Hoxer Nielsen, Varde Kommune, Melissa Gilroy, Fanø Kommune.
Sted: Kommunikation, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg V. (Der er fælles indgang med Esehuset. I forgangen er døren til Kommunikation & Hjælpemidler til højre.)
Tid: 18. august 2026 kl. 14.30 – 16.30

1. Kort præsentationsrunde. (for dem der ikke var til vores første møde)
Kort Præsentation af medlemmerne

2. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.

3. Orientering om svar fra Esbjerg Kommunes jurist.
Lov om specialundervisning for voksne, § 6 d, stk 2 siger: ”Bestyrelsen afgiver på baggrund af indstilling fra lederen udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen.”

Kan bestyrelsen undlade at komme med en udtalelse om ansættelse?
Juristen vurderer:
Det følger af Delegationsplan for Esbjerg Kommune, at ansvar og beslutningskompetence vedrørende kommunens personale placeres hos administrationen. Det betyder, at ansættelse og afskedigelse er uddelegeret til institutionens leder. Derfor giver det ikke mening, at bestyrelsen skulle afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen.  Bestyrelsen orienteres om ansættelse og afskedigelse af personale.
Orientering taget til efterretning.

4. Godkende forretningsorden
Forretningsorden godkendt.

5. Aktuelt fra Kommunikation & Hjælpemidler, herunder: Ventetider og status
Ventetider og status:
Alle teams er pt uden ventetider.

Personalestatus:
Vi har 4 på barsel. Stillingerne er besat med kompetente vikarer.
Vi har 1 stillingsopslag til en ny medarbejder på Grindsted sygehus.

Statistik og antal sager:
se bilag.

6. Budget til fastlæggelse
Fastlagt som fremlagt

7. Gensidig orientering.
Hvad ved vi fra vores netværk om situationen vedrørende sundhedsreformen
Regionen har købt Lunden i Varde som led i at overtage den specialiserede rehabilitering.
Vi holder fortsat øje med om KH’s ydelser til borger med senhjerneskade bliver berørt af reformen.

8. Orientering om KH’s tilbud til personer ramt af tinnitus.
Ved hørekonsulent Bettina Linden
Hørekonsulent, Bettina Linden fortalte om tilbuddet ved KH. (Se bilag)

9. Abonnementsaftale. Præsentation ved KH
Abonnementsaftalen dækker områderne; senhjerneskade, høre, læse/matematik, stemme, medicinsk optiske, svagsyn og teknologi. Følgegruppen som består at ledere i kommunerne, vurderer, at aftalen fungerer godt. Afregning sker efter antal indbyggere. Aftalen er uden bagkant.
En del af aftalen er et ydelseskatalog som ligger på hjemmesiden.
KH sælger også andre ydelser, bl.a. indretning af bil til nogle kommuner. 

10. Forslag til indhold på kommende møder:
Der er ønske om gennemgang af de forskellige teams og evt. borgere der fortæller om deres oplevelser ved at komme på KH.

11. Evt.
Intet.

12. Rundvisning på Kommunikation & hjælpemidler for interesserede
Hanne viste de interesserede rundt i huset.

Næste møde:
16. dec. 2026

Forretningsorden for bestyrelsen ved Kommunikation & Hjælpemidler

Bestyrelsens møder
Bestyrelsen afholder møder så ofte formanden eller mindst 5 af bestyrelsens medlemmer ønsker det.
Bestyrelsen afholder 2-4 møder årligt.
Møderne og dagsordenspunkter indkaldes med mindst 3 ugers varsel. I videst mulige omfang planlægges møderne et år frem.
Bestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i behandlingen af enkelte punkter på møderne.
Bestyrelsens møder holdes for lukkede døre.

Dagsorden
Punkter, der ønskes drøftet på dagsorden, sendes til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Dagsorden med relevante bilag udsendes en uge før mødet. Et dagsordenspunkt skal så vidt muligt indeholde en kort beskrivelse af, hvad der ønskes drøftet og/eller besluttet.

Beslutninger
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Hvis afstemning mod sædvane bliver nødvendig, skal denne ske skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Til beslutning kræves almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Referat
Der udarbejdes et referat, der indeholder en beskrivelse af den beslutning, bestyrelsen træffer. Derimod beskrives ikke de forskellige holdninger, som ligger til grund for beslutningen. Dog kan et medlem kræve at få sit særstandpunkt ført til referat.
Det skal fremgå af referatet, hvilke medlemmer der har været til stede.
Referatet udsendes senest 14 dage efter mødet.
Referater lægges på hjemmesiden.

Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsens opgaver er beskrevet i lov om specialundervisning § 6 d.

• Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, undervisningsinstitutionens budget.
• Bestyrelsen afgiver på baggrund af indstilling fra lederen udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen.
• Bestyrelsen kan varetage andre opgaver vedrørende undervisningsinstitutionen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Det følger af Delegationsplan for Esbjerg Kommune, at ansvar og beslutningskompetence vedrørende kommunens personale placeres hos administrationen. Det betyder, at ansættelse og afskedigelse er uddelegeret til institutionens leder. Derfor giver det ikke mening, at bestyrelsen skulle afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen.  Bestyrelsen orienteres om ansættelse og afskedigelse af personale.

Sekretariatsfunktioner udføres af Kommunikation & Hjælpemidler

Vedtaget 18. august 2026

Antal sager løst for kommunerne i 2024 og 2025
Bilag til referat af bestyrelsesmødet 18. august 2026

Udenfor bestyrelsens område:

Præsentation Af Tinnitustilbud på Kommunikation & Hjælpemidler

Følgende tekst er fra den powerpoint præsentation der blev vist på mødet.

Ved Hørekonsulent Bettina Linden
Esbjerg den 18.8.2026
 
Henvisninger til vores tilbud 
Øre,-, næse og halslæger
Høreklinikker fra sygehuse
Borgere
Jobcentre
 
Visitering til vores tilbud 
Telefonkontakt til første afklaring
Tinnitus og/eller Hyperacusis
Tilbud om Hold-forløb
Tilbud om ENEundervisning
 
Undervisere
Lene Borg Feldthaus & Bettina Linden

Kompetencer som hørekonsulenter
Masterclass London
Søvnvejlederuddannelse
Dths
Lovende praksis, 2021

Formålet med Tinnitus-hold
Vores formål med Tinnitus og Hyperacusis-Hold: At borgeren lærer at leve med og håndtere tinnitus og lydgenerne, så de kommer til at fylde så lidt som muligt i borgerens hverdag, så borgeren kan udføre almindelige daglige aktiviteter.
Forventningsafstemning – Hjælp til selvhjælp - Hjemmeopgaver
 
Hyppighed tinnitus:
En undersøgelse fra 2021 viser 777.000 dansker er ramt af tinnitus, hvilket er en stigning på 27 % siden sidste undersøgelse i 2017. Dvs. at tinnitus nu er på 5 pladsen over de mest almindelige lidelser. (Kilde: Høreforeningen)
Den nationale sundhedsprofil oplyser a19,6 % Af danskerne, at de har tinnitus (øresusen). Det er en markant stigning i forhold til tidligere målinger, hvor forekomsten lå på 16,1 % i 2021 og omkring 10-12 % i årene før 10-20 % af befolkningen har tinnitus i en eller anden grad. Ca. 1-3 % har en tinnitus, der er så voldsom, at de er stærkt generede af det. varieret ift. Alder, færre børn end ældre Stort set alle, har oplevet at have kortvarig tinnitus - Du er ikke alene!
 
Indhold Del 1
Teori:

• Definition af Tinnitus og Hyperacusis
• Forekomst af Tinnitus
• Gennemgang af øret og de indre hårceller samt det auditive system
• Hvad ved vi om Tinnitus og Hyperacusis
• Årsager og forstærkende faktorer
• Evidensbaseret viden om Tinnitus og hvad der hjælper
• Behandlingsmuligheder samt uddybning af vores tilbud
• Primære og sekundære gener ved Tinnitus; generelt og individuelt
• Gennemgang af den Kognitive Tinnitus-adfærds model og hvorfor
• Tinnitus opleves så forskelligt
• Lydlig sanseintegration
• Selektiv opmærksomhedsøvelse
• Forudsætninger for at lære at leve med Tinnitus og Hyperacusis
• Hjemmeopgave; øvelser til næste gang gennemgås

En kognitiv Tinnitusadfærds-model

 
Hvorfor oplever vi det så forskelligt?
Tinnitus bemærkes

Negative tanker og følelser
”det er en forfærdelig lyd, det ødelægger mit liv”
 - Irritation, angst, vrede, Jeg holder det ikke ud, depression
 
Fysisk reaktion
 - puls, blodtryk, sved, åndedræt, fordøjelse, hovedpine, muskelspænding –rysten
 
Neutrale tanker om tinnitus.
”det er bare en lyd, det betyder ikke noget”
Tinnitus er der, men registreres ikke.
  
Indhold del 2
 

• Erfaringsudveksling og opfølgning på hjemmeopgaver
• Repetition af den Kognitive Tinnitus-adfærds model
• Energiforvaltning og energibudget
• Nye tankestier – Hjernens 2 beslutningssystemer og hvorfor al
• begyndelse er svært
• De følelsesregulerende systemer
• Håndteringen af tanker omkring Tinnitus og Hyperacusis
• Søvnvanskeligheder i forhold til søvnbehov og Tinnitus i stilhed
• Lydstimulering f.eks. Apps og høreapparater 

Øvelser:

• Defokusering
• Vejrtærkningsøvelse
• Afspændingsøvelse
• Meditation
• Opmærksomhedsøvelse
• Opsummering
• Hvad kan du selv gøre fremadrettet
• Støj og forebyggelse

Dit energioverblik

• I har fået en hjemmeopgave omkring jeres energiregnskab. Hvad har I fundet ud af?
• Dette redskab hjælper dig til at prioritere dine opgaver.
• Nogle opgaver får du energi af og andre koster dig energi, selvom du godt kan lide at lave dem.
• Når du skaber et overblik over, hvor din energi kommer fra og hvad du bruger den på, kan du bedre budgettere din energi.
• Det kan du gøre ved at dele dine opgaver op i skemaet.
• Sørg for at prioritere de grønne opgaver og vær opmærksom på, at de røde opgaver koster ekstra energi.
• Er der et mønster mellem tinnitus dagbog og jeres energiskema

Hjernens systemer

 
Vi mennesker har grundlæggende tre systemer der regulerer vores følelser ved hjælp af forskellige signalstoffer i vores hjerner.
Den moderne verden er fuld af ting, der sætter gang i vores motivationssystem. Vi er så vant til, at motivationssystemet er i overgear, at det kan virke som om, det er der, vi finder ro. Men et overaktivt motivationssystem kan stresse vores hjerne.
Når vi lærer, hvordan de forskellige systemer fungerer og vi bliver klar over, hvornår vi bevæger os i de forskellige systemer, kan vi nemmere lave bevidste skift mellem systemerne.
Derved kan vi bruge systemernes funktioner bevidst til vores egen fordel.
Tinnitus sætter jer automatisk i trusselsystemet. Her skal I være bevidste om jeres systemer og anvende en af de andre aktivt.
Hvad har i på jeres energiregnskab som giver jer energi ? – gør mere af dette.
Brug det beroligende system til at finde en ro – afspil musik, gå en tur, tal jer selv til ro
  
Tinnitus og lydfølsomhed
Hvad ved vi?

• Sværhedsgraden øges i takt med stressniveau, spændinger i kroppen, hovedpine og træthed
• Mange oplever søvnbesvær i forbindelse med tinnitus
• Din koncentrationsevne og opmærksomhed påvirkes af tinnitus og lydfølsomhed
• Høreapparatsbehandling kan have en positiv effekt på graden af tinnitusgener – hvis du har et høretab
• Det hjælper dig at færdes og opholde sig i lyttemiljøer med dagligdags og omgivelseslyde.

Evaluering af Tinnitus-hold

Skema til evaluering.
 
Tak for lån af jeres ører!