Indretning af bolig
Har du et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du have behov for at indrette dit hjem, så det passer til dig.
Ønsker du at søge hjælp til ændring af din bolig, skal du kontakte Visitationen på 76 16 38 60. De vurderer om du har et behov for særlig indretning af boligen.
Hvis du søger på dit barns vegne, og I bor i Esbjerg Kommune, skal du henvende dig direkte til os på 76 16 34 00
Er du eller dit barn berettiget til en boligændring, vil vi i samarbejde med dig afklare, hvilke ændringer der er nødvendige for at gøre boligen egnet som opholdssted for dig eller dit barn.
Du kan få hjælp til indretningen af din bolig, hvis du har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hjælp til indretning eller ændring af boligen kan være nødvendig for at gøre den bedre egnet til dig.
Du kan efter behov få tilskud til indretningen af din bolig, så din bolig passer bedre til dig og dine behov. Det kan fx være sænkning af køkkenbordet, opsætning af særlige greb og lignende.
Når du får bevilget en boligindretning på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har du ret til frit at vælge andre materialer og/eller en anden håndværker til at udføre din boligindretning.
Hvis du ejer din bolig, har du ret til frit at vælge, hvem der skal indrette din bolig.
Hvis du bor i lejebolig, er der begrænsninger i dit frie valg af håndværkere. Det er en forudsætning, at du har lavet en aftale med udlejer.
Frit valg betyder, at du har ret til frit at vælge materialer og håndværkere til at udføre din boligindretning.
Du har ikke ret til frit at vælge løsningen, det vil sige, hvad der skal laves.
Hvis du vælger en anden håndværker eller andre materialer, skal du være opmærksom på, at:
- Du kan få ekstra udgifter
- Det kan tage længere tid, før din boligindretning er udført
- Du selv har ansvaret for din boligindretning
- Du kan miste retten til tilskud fra kommunen, hvis dine valgte håndværkere ikke er faglærte og momsregistrerede, eller hvis de valgte materialer ikke lever op til de krav, som er opstillet i bevillingen
Når du vælger kommunens tilbud:
Vælger vi materialer og håndværkere i samarbejde med dig. Vi bestiller materialer og håndværkere. Kommunen betaler hele din boligindretning. Indretningen bliver lavet indenfor den tidsfrist som står i aftalen. Vi laver en aftale med dig, hvornår arbejdet går i gang. Nogle tilfælde kan det være svært at oplyse helt præcist hvornår det bliver lavet.
Vi har det fulde ansvar for udførsel af boligindretningen. Du har som udgangspunkt ejendomsretten til boligindretningen. Du har ingen udgifter når du leverer indretningen retur. I nogle tilfælde betaler vi reetableringen, altså hvis boligen skal tilbage i en stand før ændringen.
Reparation og vedligeholdelse skal du selv betale.
Når du vælger "Frit valg":
Du kan frit vælge materialer og håndværkere. Du skal selv bestille materialer og håndværkere. Kommunen betaler de udgifter, som svarer til den pris, de kan skaffe boligindretningen til. Kommunen betaler den kommunale andel af udgifter direkte til håndværkeren. Du betaler de eventuelle ekstra udgifter, som håndværker og/eller materialer koster. Du betaler din andel direkte til håndværkeren. Hvornår indretningen bliver udført afhænger af de håndværkere du vælger.
Det er dit ansvar at sikre, at: Håndværkere er faglærte og momsregistrerede, materialerne opfylder de faglige krav, der står i bevillingen. Byggeriet følger kommunens krav og specifikationer. Du har som udgangspunkt ejendomsretten til boligindretningen.
Du får ikke refunderet de ekstra udgifter, du eventuelt har haft, når du leverer indretningen retur til kommunen. Du skal selv betale de eventuelle yderligere udgifter til reetablering, som er opstået på grund af dit frie valg.
Reparation og vedligeholdelse skal du selv betale.
* I særlige tilfælde af bolig indretning, som fx i forbindelse med opsætning af en elevator, en trappelift eller automatiske døråbnere, laves der ofte en aftale med kommunen om, at der sker tilbagelevering af boligindretningen.
Reglerne om frit valg af boligindretning finder du i:
- Lov om social service § 116
- Bekendtgørelse nr. 1076 af 14. september 2010 om adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om social service
- Bekendtgørelse nr. 1077 af 14. september 2010 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig