Sidde i kørestol

Vi kan hjælpe dig med at analysere måden du sidder i kørestol.

    Har du vanskeligt ved at sidde, og sidder du i kørestol, kan du blive henvist til os for at få lavet en siddestillingsanalyse, hvis du har:

    • Vanskeligt ved at indtage og opretholde en siddestilling.
    • Fejlstillinger eller er i risiko for at udvikle det.
    • Smerter, når du sidder.
    • Tryksår eller er i risiko for at få det.
    • Afprøvet flere forskellige puder eller kørestole, uden at du har opnået en tilfredsstillende siddestilling.

    Siddestillingsanalysen kan hjælpe dig til at sidde bedst muligt i kørestolen og dermed øge mulighederne for, at du fortsat kan være aktiv og fungere i din hverdag.

    Mere information

    Har du brug for en siddestillingsanalyse og bor i Esbjerg Kommune, skal du henvende dig til din sagsbehandler.

    Bor du i en anden kommune, kan din sagsbehandler bede os om at foretage en siddestillingsanalyse.

    Hos os kan du få en analyse af din siddende stilling; vores opgave er i samarbejde med dig at vurdere, hvad der skal til, for at du sidder bedst muligt i kørestolen.

    Vi starter med en samtale, hvor dine behov og ønsker afdækkes. Derefter undersøger vi dine siddeevner, det foregår i kørestolen og på en briks. Siddestillingsanalysen varer ca. to timer. Det en fordel, at du er iført løstsiddende tøj.

    Vi skriver herefter en rapport med undersøgelsesfund, konklusion og løsningsforslag til din siddestilling og kørestol. Vi sender rapporten til din sagsbehandler.

    Vi kan deltage i de efterfølgende afprøvninger og tilpasninger af kørestolen sammen med din sagsbehandler.

    Siddestillingsanalysen foregår som hovedregel på Kommunikation & Hjælpemidler, Høgevej 11, Esbjerg.
    Transport til og fra siddestillingsanalysen aftaler du med din sagsbehandlende terapeut. I særlige tilfælde kan siddestillingsanalysen også foregå på institution (skole, børnehave, plejehjem), hvis de fysiske forhold er egnede til det.

    Du bedes medbringe dit eget liftsejl. Vi har dog ekstra sejl på stedet.

    For borgere bosat i Esbjerg Kommune er en siddestillingsanalyse en del af den kommunale service. For øvrige borgere afregnes fra sag til sag med vores timepris.

    Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.