Egebæk-Hviding
Egebæk-Hviding er fyldt med unik historie og masser af liv - og så er byen helt tæt på Danmarks ældste by, Ribe.
Centerby med grænsehistorie
Egebæk-Hviding var oprindeligt to landsbyer, der nu er vokset sammen. Landsbyerne byder på mange parcelhuse i familievenlige kvarterer.
Den unge by byder på mange nyere huse i den nordvestlige del af byen - det gamle Egebæk - i byens centrum og i det tidligere grænseområde.
Enkelte specielle bygninger i byen såsom ”Slottet”, Gendarmhuset og hospitalet vidner om byens spændende historie. I landsbyerne findes den gamle grænsestation og det tidligere psykiatriske hospital, som fra 1923 til 2014 var placeret i de gamle stations- og toldbygninger.
Helt tæt på Ribe
Egebæk-Hviding er placeret syd for Ribe og der bor ca. 1.800 mennesker i byen.Transporttid i bil
- E20 26 min.
- Hospital 32 min.
- Esbjerg Centrum 32 min.
- Ribe 7 min.
- Esbjerg Idrætspark 33 min.
- Billund lufthavn 1t 2 min.
- Esbjerg lufthavn 30 min.
- Odense 1t 29 min
Det skaber liv i byen
Egebæk-Hviding er en by med et velfungerende fritids- og foreningsliv og med et bredt udvalg af sportsgrene med skolen og Kultur- og Aktivitetscentret som centrale omdrejningspunkter.
Mange deltager aktivt i for eksempel badminton, fodbold, håndbold, gymnastik, squash, tennis, svømning, kroket, løbeklub, motionsklub, spejder eller fitness. Der er jævnligt fællesaktiviteter i byen i form af koncerter, foredrag, fællesspisninger, en årlig byfest og en årlig juletræsfest. Der er dagligvarebutik og enkelte service- og specialbutikker
Det gamle hospital
Etableringen af statshospitalet i 1923 i de gamle stations- og grænsebygninger betød massiv befolkningsvækst i Egebæk og Hviding. I det tidligere hospitalsområde ligger Lunden, som er en skov med små stier, der bruges flittigt til gåture og hundeluftning.Skole, SFO og klub
Børn i Egebæk-Hviding hører under Vadehavsskolen Egebæk-Hviding med klasser fra 0.-6. og under Vittenbergskolen i Ribe fra 7. klasse. Der kører skolebus til Ribe.
I Egebæk-Hviding finder du:
- Vadehavsskolen i Egebæk-Hviding med klasser fra 0.-6. og med tilhørende SFO og Fritids- og Ungdomsklub Hviding
I Ribe finder du:
- Vittenbergskolen i den sydlige del af Ribe med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO
- Ansgarskolen i den nordlige del af Ribe med klasser fra 0.-9. og med tilfhørende SFO
- Fritids- og Ungdomsklub Ribe Midt
I Ribe finder du desuden privatskolen:
På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.
Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Egebæk-Hviding hører under opskrivningsdistriktet Ribe syd. Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.
I opskrivningsdistrikt Ribe Syd finder du:
- Børnehus Syd med følgende afdelinger
- Børnebo i Egebæk-Hviding (børnehave)
- Børnehus Syd Paraplyen i Roager (børnehave)
Infrastruktur
Fra Egebæk-Hviding kører tog i retning Ribe, Bramming og Tønder. Der kører desuden bus til Ribe.
Byg selv
Der er flere byggegrunde til salg.
Velkomstambassadør
Du er velkommen til at kontakte velkomstambassadøren, hvis du ønsker at vide mere om Egebæk-Hviding.
Jytte Knudsen, [email protected], +45 21 46 26 56
Mit lokalområde
Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde
Mere information
Egebæk-Hviding har blandt andet sin egen beboerforening.
Læs mere ved at følge linket nedenfor.