Esbjerg C - Rørkjær
Rørkjær er området øst for jernbanen mellem indre by og Østbyen.
Charme og historie i centrum
Rørkjær er en del af det ældste Esbjerg, og byder på mange flotte, gamle bygninger i området omkring Exnersgade. Rørkjær er et populært område, fordi man er tæt på Esbjergs indre by og alligevel væk fra byens trafik og larm. I Rørkjær er der både parcelhuse og mange lave etagebyggerier på børnevenlige gader. Rørkjær er et charmerende område, fordi vejene har skæve vinkler og snørklede gadeforløb i modsætning til den meget stringente gadestruktur i Esbjerg. Derudover har de fleste bygninger overvejende røde tegltag, hvilket giver en ensartethed i områdets bebyggelse. I 1800- tallet var der flere teglværker i området, hvilket forklarer de karakteristiske røde tegl.
Central charme
Rørkjær ligger i den østlige del af Esbjerg C og har ca. 2000 indbyggere.Transporttid i bil
- E20 7 min.
- Esbjerg lufthavn 10 min.
- Billund lufthavn 52 min.
- Bramming 17 min.
- Ribe 25 min.
- København 2t 59 min.
- Flensburg 2t.
- Odense 1 t 22 min.
Det skaber liv i bydelen
Der er ikke en skarp grænse mellem Rørkjær og den østlige del af Østerby. Områderne deler skole og har et stærkt idrætsfællesskab især omkring Østerbyens forening IF92 og Rørkjærhallen. Der foregår mange arrangementer omkring Rørkjærhallen og skolen.
Rørkjærhallens boldbaneareal er et offentligt tilgængeligt grønt område, men dem, der bor i Rørkjær, benytter også den nærliggende Lergravspark. I Lergravsparken afholdes hvert år en stor Sankt Hans-fest ved søen i parken. Der er flere gode indkøbsmuligheder og specialbutikker i området.
Skole, SFO og klub
Børn i Rørkjær området hører under Rørkjærskolen.
I Rørkjær finder du:
- Rørkjær Skole med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO samt Fritids- og Ungdomsklub Rørkjær.
På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.
Børnepasning
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Rørkjær hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Midtbyen/Rørkjær. Udover de nedenstående er der flere dagplejere i området.
I Rørkjær finder du:
- Rørkjærhusene (vuggestue og børnehave)
- Børnehaven Grønnegården (selvejende vuggestue og børnehave)
I Indre by/Midt, som er del af samme opskrivningsdistrikt, finder du:
- Esbjerg Børnegård (vuggestue og børnehave)
- Nygårdsvej (vuggestue og børnehave)
I Boldesager nær Indre by, finder du også den private institution:
I Jerne, nær Rørkjær, finder du desuden den private børnehave:
I Kvaglund, nær Rørkjær, finder du den private institution:
- Troldehulen Kvaglund (vuggestue og børnehave)
Mit lokalområde
Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde