Esbjerg C - Spangsbjerg
Spangsbjerg har mange forskelligartede boliger. Bydelen strækker sig fra indre Spangsbjerg i forlængelse af midtbyen og hele vejen ud til Stormgade.
Tæt på midtby og natur
Den indre del af Spangsbjerg betragtes ofte som en del af midtbyen, og her finder man blandt andet rådhuset, politigården og uddannelsesinstitutionen Rybners. Den indre del af Spangsbjerg er et bykvarter med både villaer, byhuse og etagebyggeri.
Nord for Strandby Kirkevej er der et villakvarter med mange herskabsvillaer og arkitekttegnede huse fra midten af 1900- tallet, ligesom der også her er en stor enklave af rækkehuse. Ud mod Spangsbjerg Kirkevej ligger der flere blokke med etagebyggeri.
Tæt på centrum og natur
Spangsbjerg ligger i den nordlige del af Esbjerg C og har ca. 5.300 indbyggere.Transporttid i bil
- E20 7 min.
- Esbjerg lufthavn 10 min.
- Bramming 18 min.
- Ribe 25 min.
- København 3t 5 min.
- Flensburg 2t 5 min.
- Odense 1t 22 min.
Det skaber liv i bydelen
Der er mange idrætsaktiviteter i Spangsbjerg, og de udbydes blandt andet af SIF Fodbold og SIF Gymnastik. Idrætsaktiviteterne foregår på Spangsbjerg skolen og i det omkringliggende område. Mange af områdets handelsmuligheder ligger langs Strandby Kirkevej og Stormgade.
Skole, SFO og klub
Børn i den centrale del af Spangsbjerg hører under Spangsbjergskolen, mens børn i den sydligste del af Spangsbjerg syd for Strandby kirkevej hører under Boldesager Skole.
I Spangsbjerg finder du:
- Spangsbjergskolen med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO og klub.
I Boldesager, som grænser op til Spangsbjerg, finder du:
- Boldesager Skole med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO og klub.
I Spangsbjerg finder du desuden den private skole:
- Esbjerg Realskole med klasser fra 0.-9.
På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.
Børnepasning
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Spangsbjerg hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Spangsbjerg/Boldesager. Udover de nedenstående muligheder, er der også flere dagplejere.
I distrikt Spangsbjerg/Boldesager finder du:
- Højvangshaven (vuggestue og børnehave)
- Vognsbøl Børnehus (vuggestue og børnehave)
- Børnenes Kontor (selvejende vuggestue og børnehave)
- Børneuniverset (selvejende vuggestue og børnehave)
I Boldesager finder du desuden den private institution:
I nærheden finder du følgende:
- Indre by - Esbjerg Børnegård (vuggestue og børnehave)
- Indre by - Nygårdsvej (vuggestue og børnehave)
Mit lokalområde
Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde