Sønderris - Esbjerg V
Sønderris fungerer som en forstad til Esbjerg. Byen er et populært nybyggerområde, så det er særligt interessant for dig, der gerne vil bo i noget, der er forholdsvis nybygget.
Natur og fællesskab
Sønderris fungerer som en forstad til Esbjerg, og her finder man forskellige typer af boliger, herunder mange nybyggede parcelhuse og Sønderris er et populært nybyggerområde.
Byen ligger tæt på de rekreative områder der strækker sig hele vejen ud til Ho bugt og til stranden langs Vestkysten. I Sønderris er der fokus på sundhed, og der er etableret en motionssti som hedder Energistien.
Populært nybyggerområde
Sønderris ligger i Esbjerg V og har ca. 4.000 indbyggere.Transporttid i bil
- E20 7 min.
- Hospital 9 min.
- Esbjerg Centrum 8 min.
- Esbjerg idrætspark 7 min.
- Esbjerg lufthavn 10 min.
- Billund lufthavn 51 min.
- København 2t 53 min.
- Flensburg 2t. 4 min.
- Odense 1t 22 min.
- Varde 12 min.
Det skaber liv i byen
I Sønderris er der en aktiv sports- og idrætsforening og i det hele taget mange idrætsaktiviteter. På Sønderrisskolen er der et varieret udbud af aktiviteter og det nærtliggende idrætscenter i Guldager bruges også til mange fritidsaktiviteter. Derudover er der mange fællesaktiviteter i form af for eksempel Sankt Hans-arrangementer, juletræsfest, fællesspisning og nytårsmarch. Festugen Sønderrisdagene trækker deltagere fra hele området. Der er desuden et stort engagement omkring kor i Sønderris, og næsten 150 børn synger i kor.
Skole, SFO og klub
Børn i Sønderris hører under Sønderrisskolen.
I Sønderris finder du:
- Sønderrisskolen med klasser fra 0-9 og med tilhørende SFO samt Fritids- og ungdomsklub Sønderris.
I Guldager nær Sønderris finder du desuden den private skole:
På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.
Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning
Børnepasning
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Sønderris hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Sønderris/Guldager. Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.
I opskrivningsdistrikt Sønderris/Guldager finder du:
- Børnehuset (vuggestue og børnehave) i Guldager
- Galaksens huse Stjerneskuddet, Solstrålen og Regnbuen i Sønderris (Vuggestue og børnehave)
I Guldager finder du desuden den private børnehave:
- Early Years, Esbjerg International School (børnehave)
I Bryndum, nær Sønderris og Guldager, finder du desuden den private institution
- Troldehulen (vuggestue og børnehave)
Infrastruktur
Der er gode busforbindelser til Esbjerg centrum. Der er et godt sti-system samt gode cykelstier.
Byg selv
Der er flere byggegrunde til salg.
Velkomstambassadør
Du er velkommen til at kontakte velkomstambassadøren, hvis du ønsker at vide mere om Sønderris.
Velkomstambassadør Tommy Noer, [email protected]
Mit lokalområde
Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde
Mere information
Sønderris har deres egen hjemmeside, hvor du kan læse mere.
Bare følg linket nedenfor.