Gørding
Her er der plads til livet og familien. Gode faciliteter, fantastiske legepladser i Verdensskoven og tog til de store byer.
Grøn by i bevægelse
Gørding er en by i vækst. Særligt mange børnefamilier slår sig ned i et af byens mange familievenlige kvarterer. Her findes mange forskellige typer boliger og børnevenlige veje.
Byen har flere rekreative områder og gode faciliteter for børn og unge. Blandt andet Verdensskoven med stier, skov og legeplads. Her er også en trampesti langs åen med opholdsplads, shelter og kanooptagningsplads.
God plads til det hele - og en verdensskov - i Gørding
Gørding ligger øst for Esbjerg og har ca. 1.800 indbyggere.Transporttid i bil
- E20 5 min.
- Hospital 22 min.
- Esbjerg City 22 min.
- Esbjerg Idrætspark 23 min.
- Billund lufthavn 39 min.
- Esbjerg lufthavn 15 min.
- Odense 1t 10 min.
- Kolding 31 min.
Det skaber liv i byen
Byens idræts- og kulturcenter danner i høj grad rammen om byens fælles aktiviteter for især børn og unge. Her tilbydes et bredt udvalg af idrætsgrene og forskellige træningsformer. Gørding har også fået en overdækket padelbane. Ved skolen findes en multibane, en parkour-bane og flere andre street-faciliteter til de unge.
Forsamlingshuset bruges også ofte til byens aktiviteter, og blandt andet holder den lokale teaterforening til her. Områderne omkring den nye mountainbikebane i skoven og åen er populære og bruges til mange aktiviteter som leg, orienteringsløb, fiskeri og kanosejlads. Ved åen finder man også spejderhuset, som ofte summer af aktivitet.
Centralt i Gørding finder man togstationen og den lokale købmand.
Gørding holder en årlig byfest og en årlig julefrokost. Derudover er der mange sportsaktiviteter som for eksempel gymnastikopvisninger.
Skole, SFO og klub
Børn i Gørding hører under Gørding Skole. Skolen i Gørding er i dag udvidet og renoveret, så den kan præsentere moderne og lyse undervisningsfaciliteter.
I Gørding finder du:
- Gørding Skole med klasser fra 0 - 9 klasse og med tilhørende SFO samt Fritids- og ungdomsklub Gørding.
På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.
Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Gørding hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Gørding. Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.
I Gørding finder du:
- Farveladen med afdelingerne
- "Det blå hus" (vuggestue og børnehave)
- "Det gule hus" (børnehave)
Infrastruktur
Fra Gørding går der tog til Esbjerg og København.
Byg selv
Der er flere byggegrunde til salg.
Velkomstambassadør
Du er velkommen til at kontakte velkomstambassadøren, hvis du vil vide mere om Gørding.
Kristina Schultz, [email protected], +45 61 77 76 94
Mit lokalområde
Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde