Lyt højere
Gennem denne øvelse får eleverne mulighed for at udforske og udvikle deres kommunikative evner, i form af aktiv lytning.
Her arbejder klassen med: Fællesskab, kommunikation, mikrohandlinger, smalltalk og relationer.
Formål:
- At eleverne får mulighed for at udforske og udvikle deres kommunikative evner.
- At eleverne får indblik i, hvordan aktiv og passiv lytning kan påvirke kommunikationen og dermed relationen med andre.
Tid: 30 min.
Deltagelse: gruppearbejde.
Klassetrin: 7-10 klasse.
Materialer: Bilag 1.
Sådan gør du:
Facilitator nævner kort for klassen, at de skal arbejde med en lytteøvelse. Der skal ikke afsløres yderligere, da eleverne selv skal danne erfaringer gennem øvelsen.
Eleverne inddeles i mindre grupper, med 3 personer i hver gruppe. Eleverne vælger selv i gruppen, hvem der skal være fortæller, lytter og observatør.
Alternativt kan øvelsen afvikles i plenum, hvor frivillige eller udvalgte elever laver øvelsen for klassen, mens resten af klassen er observatører.
Facilitator beder lytterne fra hver gruppe komme med ud fra klasselokalet, mens fortællerne og observatørerne afventer i klassen.
Lytterne får udleveret 2 hemmelige rollekort hver (bilag 1). Lytterne skal agere som en passiv lytter i første runde og en aktiv lytter i anden runde. Facilitator forklarer hvad rollerne indebærer, ud fra rollekortet.
Det er vigtigt at understrege for eleverne, at fortællerne og observatørerne ikke må vide, hvad lytternes rolle er.
Facilitator går ind i klasselokalet og forklarer resten af klassen hvad rollerne som fortæller og observatør indebærer.
Fortællerne skal finde på et emne/historie til hver runde fra eget liv, som de vil fortælle lytterne. (fx hvordan weekenden har været, om en oplevelse, ferie, film, et minde eller noget helt andet spændende.)
Observatørerne skal observere både fortælleren og lytteren. Der må meget gerne tages noter undervejs.
Til sidst må lytterne komme ind i klassen igen.
Facilitator starter første runde, som varer i 3 minutter.
Fortællerne i hver gruppe skal fortælle deres historie til lytterne, mens lytterne skal være passive og tage udgangspunkt i deres hemmelige rollekort under hele fortællingen.
Observatørerne noterer, hvad de observerer og lægger mærke til.
Når der er gået 3 minutter, stopper facilitator grupperne.
Fortællerne får en kort tænkepause til at gøre klar til fortællingen i runde 2. Imens skifter lytterne til næste hemmelige rollekort, som er aktiv lytning.
Facilitator starter tiden på 3 minutter.
Fortællerne i hver gruppe skal fortælle en ny historie fra eget liv til lytterne.
Lytterne skal denne gang være aktive lyttere og tage udgangspunkt i deres nye hemmelige rollekort under hele fortællingen.
Observatørerne noterer fortsat, hvad de observerer og lægger mærke til.
Når der er gået 3 minutter, stopper facilitator runde 2.
Begge runder evalueres og opsamles i plenum, hvor eleverne fortæller om deres erfaringer, oplevelser, indtryk og observationer fra øvelsen.
Følgende spørgsmål kan anvendes, med henblik på at skabe refleksioner hos eleverne:
Spørgsmålene kan give klassen et bedre indsigt i fortællernes oplevelser fra både passiv og aktiv lytning. Lytternes oplevelse af forskellen på aktiv og passiv lytning i en samtale kan ligeledes drøftes. Observatørerne kan desuden supplere opsamlingen med deres iagttagelser af både fortællerne og lytterne i begge runder.
Facilitator kan afrunde ved at klassen kommer med konkrete bud på, hvordan man kan blive en god lytter i klassefællesskabet. (Øjenkontakt, mimik, kroppen, toneleje, spørgsmål, undgå at kigge på telefon mens en den anden taler, osv.)
Hvordan kan vi ”lytte højere” til hinanden i vores klassen?
Svarene kan med fordel noteres på tavlen eller på en planche.