Myggesprederen
”Hvis du tror du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg.” - Dalai Lama.
Her arbejder klassen med mikrohandlinger, fællesskab, glæde og hverdagsliv.
Formål:
- At eleverne har fokus på mikrohandlinger i hverdagen.
- At eleverne bliver bevidste om, at når de skaber glæde i hverdagen hos andre, skaber de også glæde for sig selv.
Tid: 30 min.
Deltagelse: plenum/individuelt.
Klassetrin: 7-10 klasse, ungdomsuddannelse.
Materialer: Bilag 1, snor eller en stor planche, A4 Papir, skriveredskaber.
Del 1 - sådan gør du:
Facilitator uddeler bilag 1.
Eleverne skal individuelt markere på tegningen, hvor de mener ”flink” sidder på/i kroppen (i hjernen, hjertet, hænderne, benene osv.)
Eleverne skal argumentere og drøfte deres placeringer af ”flink” med sidemanden.
Hvorfor har du placeret ”flink” netop der?
I plenum drøftes det hvad ”flink” egentlig er for noget. Elevernes placering af flink inddrages i drøftelsen.
Herefter forklarer facilitator hvad er ”flink" er for en størrelse og hvad gør den ved os mennesker, ud fra følgende viden:
Hjerneforskerne har bevist, at glæde smitter.
Når vi gør noget godt for andre, får hjernen nemlig et pust af lykkestoffet dopamin og man bliver staks gladere.
Når vi gør en flink handling for en anden, bliver personen der oplever flinke gerningen gladere.
Dem der observerer at andre udfører en flinke-gerning, bliver også gladere.
Dette betyder, at vi smitter hinanden med vores flinkhed.
Del 2 - sådan gør du:
Facilitator stiller følgende spørgsmål i plenum med henblik på at skabe dialog omkring flink adfærd.
”Hvad er en flink handling?”
Inden denne del af øvelsen, sørger facilitator for at der er et sted at hænge snor op i loftet, på tværs af klasselokalet.
Facilitator forklarer, at alle elever individuelt skal udføre flinke handlinger den kommende uge, både i skoletiden, men også i fritiden.
1. Eleverne skriver 1-3 flinke-handlinger ned på et karton i A4-størrelse som de vil udføre i løbet af ugen.
En flink handling behøver ikke at være en stor ting, det kan fx være:
- At smile og sige noget pænt til andre.
- At invitere den nye klassekammerat med udendørs i frikvarteret.
- At fortælle en person, at vedkommende betyder noget for dig.
- At hente sin lillebror for sin mor.
- At melde sig frivilligt til skolens legepatrulje.
- At tilbyde en forlomme til den gamle dame i køen.
- At sige godmorgen til alle på vej til skole.
- At holde døren for personen bagved, når man er på vej ind i klassen.
2. Alle hænger deres flinke-handlinger op på snoren, således at der bliver en fælles samling af flinke-handlinger, der fremadrettet kan inspirere hinanden.
(Alternativt kan eleverne skrive og tegne deres planlagte flinke-handlinger på en planche, hvorefter det hænges op på væggen.)
Facilitator kan samle op i ugens løb.
Hvordan er det gået med jeres flinke handlinger?
Herefter udvælges der i fællesskab én fælles flink handling, som alle i klassen skal udføre.
Alle elever skaber fokus på én udvalgt flink handling den kommende uge.
Der samles op ugen efter og processen kan evt. gentages med en ny fælles flink handling.
Klap jer selv på skulderen – i gjorde andres dag bedre!
Der kan være en fælles challenge for klassen, hvor eleverne i fællesskab skal udfordres, med en fælles udvalgt flinke-handling på skolen.
Eksempler på flinke-udfordringer;
- Parallelklassen inviteres til en rundboldkamp
- Der kan bages kage og deles med børnehaveklassen
- Der kan siges godmorgen til alle på skolen
- Der kan hentes kaffe til matematiklæreren hele ugen
- Osv.