Den perfekte uperfekte krop

Facilitator indleder til øvelsen med en fælles diskussion om mangfoldighed i kroppens udseende og kropsidealer.

Facilitator spørger i plenum; Hvilken frugt eller grøntsag kan i bedst lide?

Facilitator spørger ind til udseende, farve, form, smag osv. og kan supplere dialogen med følgende udsagn;

Nogen kan lide store runde sure æbler, nogle bløde søde pærer, lange hårde bananer, buttede broccoli, en lille nektarin osv.

Det samme gør sig gældende med vores udseende. Nogle er lange og tynde, andre små og buttede, de fleste midt i mellem.

Vi ser alle forskellige ud, og vi ville sikkert også smage forskelligt, hvis dette var tilfældet.

Facilitator har inden undervisning printet bilag 1 ud i A3.

Eleverne inddeles i evt. drenge- og pigegrupper med 3 elever i hver. Alle gruppe får herefter udleveret bilag 1, ”Insta_vs_reality”.

Grupperne skal drøfte forskellige versioner af kroppe, ud fra tendenserne på sociale medier, og den krop som man ser i spejlet.

Derefter tegner grupperne to forskellige kroppe på bilaget; ”Instagram”- kroppen på den ene side og ”reality”- kroppen på den anden. Tegningerne skal udtrykke gruppernes syn på disse.

Hvis der bliver behov, kan facilitator hjælpe grupperne i gang med følgende eksempler:

Eleverne skal fremlægge deres tegninger Insta_vs_reality og forklare hvad gruppen har drøftet.

Facilitator kan benytte følgende spørgsmål, til at skabe dybere refleksion under gruppernes fremlæggelser:

• Er der forskel på kroppe på sociale medier og kroppe vi ser i spejlet? Hvad er forskellen? Hvorfor er der forskel?
• Er der forskel på hvordan drenge og piger skal se ud?
• Er der et pres omkring kropsidealer?
• Er der flest pres på piger eller drenge? Hvorfor?
• Hvilken betydning har kroppens udseende i jeres alder?
• Hvilke indflydelser har sociale medier jeres valg af fx frisure, negle eller andet udseendemæssigt? Hvorfor?
• Hvornår og hvordan bliver unges opfattelser af kroppen påvirket?

Facilitator kan opsamle øvelsen ved at forklarer følgende;

Undersøgelser viser, at mange unge er utilfredse med deres kropsudseende, eller dele af deres krop. Især de sociale medier kan være en stor medspiller i denne opfattelse.

Glansbilledet af kroppen bliver et urealistisk mål, som skal opnås. Det kan være svært at skelne mellem de tusindvis af opslag, om hvilke billeder der er redigeret og sat filter på, inden de offentliggøres på de sociale medier.  Det virkelige billede af menneskes mangfoldige krop går derfor tabt.

Facilitator pointerer, at det er vigtigt og modigt at turde være sig selv, og se ud som man gør.

Kropsidealer er ikke noget man skal efterleve, men noget man kan lade sig inspirere af.