#BoPo

Facilitator indleder til øvelsen og spørger i plenum:

Hvad er kropspositivisme / Body-Positivisme (BoPo)?

(BoPo er det hashtag der bruges ved opslag om emnet på instagram)

Er eleverne helt uvidende, kan der evt. startes med 10 minutter i fællesskab eller hver for sig, til at søge viden på nettet eller sociale medier om kropspositivisme/Body positivisme eller under #BoPo.

Eleverne noterer på en gul post-it-seddel deres egen definition af begrebet kropspositivisme/ Body-Positivisme.

Facilitator samler sedlerne ind og ligger dem i en bunke.

Facilitator tegner et barometer eller viser barometeret på skærmen.

Eleverne skal finde frem til hvilken af klassens definitioner de syntes passer bedst på begrebet kropspositivisme/Body-Positivisme.

Facilitator læser hver definition op, hvorefter klassen skal vurdere med et barometer.

Efter hver udsagn laves en håndsoprækning.

Jo mere de mener definitionen stemmer overens med deres fælles opfattelse, jo længere op på barometeret placeres post -it-sedlen med definitionen.

Klassen ender ud med en fælles forståelse og drøftelse af hvad kropspositivismen er.

Facilitator kan opsamle ud fra følgende;

Kropspositivisme betyder at man accepterer den krop man har, og at ens udseende ikke afhænger af, hvor meget du er værd som menneske.

Man behøver ikke elske hver en lille del af sin krop, men blot acceptere den som den er, og adskille den fra ens værdi som menneske.

Kropspositivisme handler om, at man uanset hudfarve, køn, udseende og størrelse kan have det godt med sig selv og sin krop. 

Facilitator indleder til øvelsen

I denne del af øvelsen, skal eleverne finde eksempler på personer/rollemodeller, der ikke er ”perfekte”, eller hvor det ikke er udseende der er i fokus.

Personerne kan have succes på den ene eller anden måde, personen kan kæmpe for et vigtigt formål, eller i sin fremtoning fx på sociale medier, hvor de tør at være sig selv.

Facilitator spørger i plenum:

• Kender I personer som har fokus på kropspositivisme?
• Kender I personer som inspirerer jer, men hvor krop og udseende ikke er i fokus

Eleverne printer et billede ud af personen. Billedet klistres på et A3-ark.

Eleven skal skrive 3 stikord ned om personen, der inspirerer dem mest.

Eksempler kunne være:

• Sofie Linde (Der deler alle slags billeder og turde være sig selv) 
• Mark Zuckerberg (Grundlægger af Facebook - almindelig af udseende)
• Melvin Kakooza (Komiker – født i Uganda og er helt mørk)
• Heino Hansen (Komiker – skeler)
• Micki Cheng (Deltager i ” Den Store Bagedyst” kraftig af bygning)

Måske ser eleverne ”ukendte” personer på Youtube eller TikTok, som sætter fokus på det ”uperfekte” og på denne måde er inspirerende for dem.

Eleverne fremlægger til sidst deres valg af person og hvordan denne person inspirerer.

Efterfølgende hænges elevernes plancher op i klassen.

Facilitator kan afrunde del 2 ved at fremhæve følgende budskab:

Undersøgelser viser, at over halvdelen af unge i 7.-9 klasse vurderer, at tilfredsheden med egen krop i høj eller nogen grad påvirker deres selvværd. (Læs mere på sex&samfund)

Sociale medier kan ligeledes være med til at skabe idealer for udsendende, da de unge konfronteres med billeder af slanke, smukke og perfekte mennesker. Herved bliver dette normen, og dermed den måde de unge mener de bør se ud på. Dette kan fører til kropsutilfredshed og mistrivsel. (Læs mere i rapporterne fra børns vilkår)

Fokus på kropspositivisme og gode rolle modeller skal være med til, at vise de unge at udseende ikke skal spille så stor en rolle, i deres opfattelse af dem selv.