Jeg er fejltastisk

Inden undervisningen planlægger facilitator synlige ”fejl”, som facilitator skal begå foran klassen.

Disse fejl sørger facilitator for at lave undervejs i øvelsens del 1.

”Fejlene” kan eksempelvis være:

• Knappe sin skjorte forkert.
• Tage to forskellige strømper på.
• Tabe sine noter eller kuglepen hele tiden.
• Stave forkert på tavlen.

Der kan med fordel tales ud fra bilag 1.

Facilitator går i dialog med eleverne omkring det at lave en ”fejl”.

Følgende udsagn kan bruges:

Kender I til det, at;

• Komme til at sige noget, som måske lød dumt?
• At man måske havde en rigtig dårlig dag på fodboldbanen til kamp.
• At man måske ikke lige fik den karakter eller tilbagemelding for sin dansk opgave, som man havde håbet på.
• At man føler alle folk kigger på en, fordi den hjemmefarvning af håret måske ikke lige helt så ud som på hende på instagram.

Der kan være mange grunde til at man føler sig lidt usikker og bange for at ”fejle”. Vi gør det alle sammen hele tiden.

Eleverne får udleveret bilag 2 med en øvelse, der omhandler usikkerhed.

Eleverne arbejder individuelt og sammen med sin sidemakker. 

Facilitator spørger klassen, om eleverne har bemærket ”fejlene”, som facilitator bevist har begået.

• Har I opdaget, at jeg har knappet min skjorte forkert?
• Sagt noget sludder?
• Hvad tænkte I, da I opdagede mine fejl?
• Hvor lang tid brugte I, på at tænke på det?
• Hvad gjorde det ved jer?
• Dømte I mig?? 
• Ville I rette mig (hjælpe mig?)
• Har I prøvet at undgå noget, på grund af frygten for at begå fejl?

Facilitator kan afrunde del 1, ved at forklare følgende budskab:

Når man bliver udfordret og tør at kaste sig ud i noget man er nervøs for, vil man ofte opleve, at det går meget bedre end forventet. De negative tanker vil miste deres kraft.

Facilitator inddeler klassen i grupper af fire. Der skal helst være 1 – 2 personer i hver gruppe, der tør at begå ”fejl”

Facilitator uddeler bilag 3 til hver gruppe.

I hver gruppe skal eleverne aftale 1-2 personer, der vil begå ”fejl”. Resten af gruppen skal fungere som observatør. Grupperne skal nu bevæge sig rundt på skolens fællesarealer i ca. 10-20 min og lave ”fejl”.

Grupperne kan selv finde på fejl eller bruge eksempler fra bilag 3.  

Efter øvelsen går facilitator i dialog med eleverne, om hvordan de oplevede at bevæge sig rundt på skolen og lave ”fejl”.

Følgende hjælpe spørgsmål kam tages i brug;

• Hvordan føles det?
• Var det pinligt?
• Var det ubehageligt eller var det okay?
• Var det sjovt?
• Havde det konsekvenser?
• Føltes det forkert?

Facilitator afslutter fejltastisk øvelsen med en dialog omkring det at være god nok som man er, og selvom man ikke er den bedste, pæneste, sejeste osv.

Facilitator kan skabe en dialog ud fra følgende:

Vi lever i dag i en 0-fejlskultur, en præsentations- og perfekthedskultur.

Man skal helst være den bedste til det hele. Gode karakterer, der kan sikre den rigtige uddannelse og fremtid. Den bedste til fritidsaktivitet, så der skal trænes flere gange om ugen for at forbedre sig. Man skal helst have mange venner i real life, men også gerne på de sociale medier.

På de sociale medier vises tonsvis af redigerede billeder af alt hvad de unge foretager sig. Disse billeder er ofte IKKE en kedelig leverpostejsmad, men et smukt redigeret billede af venner på cafe, et løbemål, der er indfriet eller endnu et 12 tal, der er hentet hjem fra eksamen.  Man kan som ung komme til at føle sig usikker og at man skal kunne leve op til disse forventninger.

Når man føler sig usikker, tør man måske ikke at sige noget i timerne, i frygt for at komme til at sige noget, der er forkert.

Man dropper måske fodbold, fordi man ikke er blandt de bedste. Måske tør man ikke at lægge et billede op ad sig selv helt uden filter, fordi man er bange for, at man ikke ser ” perfekt ud”.

Det slider på selvværdet, hvis man hele tiden føler man skal præstere og være perfekt, for at være god nok. 

Hvordan bliver i påvirket af venner, sociale medier, skole og forældre?

Hvad kan man gøre, for ikke at føle sig forkert eller presset?