Afsluttet
Afgørelser

Udledning af renset regn- og overfladevand fra bassin i Lystanlægget Plantagevej, Hjerting, 6710 Esbjerg V til Ho Bugt

Midlertidig tilladelse til udledning af renset overfladevand fra bassin B076 v. Lystanlægget Plantagevej, Hjerting, 6710 Esbjerg V til Ho Bugt.

Sidst opdateret: 23. Sep 2026

Esbjerg Kommune har efter §28, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven meddelt midlertidig tilladelse til udledning af renset og forsinket overfladevand fra rensebassin til samlebrønd A12R750 og herfra videre til Ho Bugt.

Ved etablering af bassinet B076 opsamles separeret regn- og overfladevand fra befæstede arealer beliggende i den sydøstlige del af Hjerting. Udledningen sker via fremtidigt bassin B076 i Hjerting Lystanlæg v. Plantagevej til Ho Bugt.

Der er ret til aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Visse organisationer samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage over afgørelsen. Klagen skal være indgivet til klageportalen senest den 4. september 2026.

Spørgsmål til afgørelsen

Yderligere oplysninger kan fås hos Karin Merete Tofte. [email protected] på tlf.nr. 7616 0490 eller [email protected].

Brug af klageportalen

En eventuel klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af www.naevneneshus.dk er der et link til Klageportalen. Klageportalen kan også tilgås via www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på med NEM-ID. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klageportalen sender først klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen, når gebyret er betalt og når klageren endeligt har godkendt klagen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Fritagelse for brug af klageportalen

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne og kontaktoplysningerne for at blive fritaget på: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/.

Tilbagebetaling af gebyr

Gebyret kan tilbagebetales af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis

  1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
  2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
  3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Retssag

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort af kommunen. Såfremt der indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet er fristen for et evt. sagsanlæg 6 måneder fra datoen for klagenævnets afgørelse.

Dokumentation & Tilladelser

Informationer

  • Sagsnummer MIS-26/000193
  • Start dato 7. aug. 2026
  • Klagefrist 4. sep. 2026
  • Område
  • Kategori