Borgermøde om opsætning af vindmøller og solceller ved Spandet Mark
Borgermøde om opsætning af vindmøller og solceller ved Spandet Mark
Esbjerg Kommune inviterer alle interesserede til 2. borgermøde, om opsætning af solceller og vindmøller ved Spandet Mark;
Onsdag den 17. juni 2026, kl. 19:00-21:00
Ll Roagervej 1A, 6760 Ribe
Alle er velkommen, og der er ikke krav om tilmelding.
På borgermødet vil de lokale repræsentanter fortælle om arbejdet i dialoggruppen siden 1. borgermøde, og virksomhederne Eurowind Energy og Wind Estate vil præsentere det tilpassede projekt.
Baggrunden for mødet
Kommunerne er forpligtet til at arbejde for opstilling af vedvarende energianlæg. Byrådet ønsker, at opstilling af vindmøller og solceller sker med lokal forankring og på baggrund af en åben og inddragende proces.
I jeres område er der ansøgt om et projekt med vindmøller og solceller.
Den 12. maj 2025 blev der afholdt det 1. borgermøde, som var starten på en dialog- og projektudviklingsfase. På mødet blev der nedsat en dialoggruppe med repræsentanter for lokalområdet.
Efterfølgende blev dialoggruppen inviteret til en række møder for at drøfte muligheden for opsætning af vedvarende energianlæg, og herunder anlæggets udformning og merværdi for lokalområdet.
Den videre proces
Efter borgermødet kan opstillerne indsende en ansøgning på det tilpassede projekt til Esbjerg Kommune. På baggrund af ansøgningen og dialoggruppens arbejde bliver der truffet politisk beslutning om, hvorvidt projektet skal gå videre til fase 4. Fase 4 er en planlægnings- og miljøvurderingsfase. Går projekterne videre til denne fase vil der være yderligere høringer inden projektet kan godkendes endeligt.
Læs mere om VE-projektet her: https://www.esbjerg.dk/energi-og-miljoe/energi/planlaegning-for-vedvarende-energianlaeg/spandet-mark På hjemmesiden finder du blandt andet et kort, der viser projektet og de ansøgninger Esbjerg Kommune har fået fra opstiller.
Har du spørgsmål kan de rettes til mailadresse [email protected]
Informationer
- Start dato 1. jun. 2026
- Borgermøde 1. jul. 2026
- Område
- Kategori