Afsluttet
Borgermøder

Informationsmøde vedr. antennemast, Hjerting

Informationsmøde vedr. antennemast, Hjerting

Sidst opdateret: 23. Sep 2026

I forbindelse med kommende planlægning for en antennemast ved Havbakken og Styrmandsvænget i Hjerting afholder Esbjerg Kommune dette møde som er offentlig for alle.

Nextel ApS ønsker at opsætte en 48 m telemast i det grønne område mellem Styrmandsvænget og Havbakken for at lave bedre dækning af mobiltelefoni og internet i området omkring Styrmandsvænget og Havbakken i Hjerting. Dette kræver en kommuneplanændring og en ny lokalplan.

Plan- og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune har besluttet at igangsætte denne planlægning, hvor første skridt er afholdelse af et informationsmøde.

Formålet med mødet er at give et indblik i projektets status, udformning og videre proces. Mødet starter med en kort præsentation af projektet og forklaring af kommunens planproces. Herefter vil der være mulighed for at drøfte projektet med repræsentanter fra Nextel og Esbjerg kommunen.

Tidligere indsendte bemærkninger vil indgå i planprocessen, men der vil også være mulighed for at indsende supplerende bemærkninger via høringsportalen frem til 2. april.

Informationsmødet afholdes

onsdag d. 18. marts 2026 fra kl. 17:00 i Storm P salen på Hovedbiblioteket i Esbjerg.

Denne invitation er sendt i e-boks til ejendommene i 1. række mod den grønne kile mellem Styrmandsvænget og Havbakken. Grundejerforeninger, lokalråd og Dansk Naturfredningsforening vil ligeledes blive direkte inviteret. Herudover er informationsmødet annonceret på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

Det er ingen tilmelding til informationsmødet.

Dokumentation & Tilladelser

Informationer

  • Start dato 2. mar. 2026
  • Borgermøde 2. apr. 2026
  • Område
  • Kategori