Vandlegeplads
Er du klar på sjov, bevægelse og vandplask? Vandlegepladsen er stedet, hvor leg og træning smelter sammen – for både børn, unge og voksne.
Sådan bruger du vandlegepladsen
Vandlegepladsen består af to hovedelementer, der tilsammen skaber et sjovt legeområde:
- Fem flydende øer: De stabile platforme er ideelle til både leg og pause. Her kan du sidde og holde "helle", svømme hen og kravle op eller svømme rundt om dem for at træne distance.
- Forhindringsbanen: Banen er bygget af 12 pæle, der danner en aktivitetsbane på vandet. Du skal navigere gennem og over ophængte hængekøjer, balancetove, flydende rør og stramme net. Banen udfordrer din balance, smidighed og styrke og kan benyttes af både store og små, øvede og uøvede, der ønsker action og en sjov udfordring.