Fritidstillæg
Fritidstillægget skal bruges til dit barn eller dine børns deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.
Fritidstillæg er et skattefrit tillæg, som du får, hvis du har hjemmeboende børn og modtager kontanthjælp og har gjort dette i 3 sammenhængende måneder.
Fritidstillægget skal bruges til dit barn eller dine børns deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.
Fritidstillægget kan bl.a. bruges på:
- Udgifter i forbindelse med fødselsdage for klasse/daginstitution
- Udstyr til fritidsaktiviteter
- Fodboldstøvler, badedragt m.m.
- Udgifter til lejrture, skolekolonier, studieture
- Biograf eller museumsture
- Ture til f.eks. Legoland, zoologisk have
- Sociale arrangementer ved skole/daginstitutioner
- Kontingent til sportsaktiviteter
- Babysvømning / Babybiograf
- Udstyr til skole
- Herunder lommeregner, computer, skoletaske, penalhuse m.m.
Listen er ikke udtømmende.
Fritidstillægget kan ikke bruges på betaling til daginstitution, SFO, fritidsklub.
Hvis du er gift eller samlevende, kan du få kr. 450 pr. barn skattefrit pr. måned (2025)- dog højest for 3 børn. Hvis du er enlig forsøger, kan du få kr. 112,5 pr. barn skattefrit pr. måned for op til 3 børn (2025).
Som enlig forsørger får du mindre, fordi du samtidig har ret til børnetilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter.
Du skal hver 3. måned dokumentere 1/3 af det fritidstillæg, du har fået udbetalt i de seneste 3 måneder.
Der kommer et brev i din digitale postkasse, når det er tid til at du skal indsende dokumentation.
Det er derfor vigtigt, at du gemmer dine kvitteringer.
Du kan løbende indsende kvitteringerne via selvbetjeningsløsningen på denne side.
Kvitteringen skal indeholde:
- Navn på virksomhed eller forening
- Navnet på produktet eller ydelsen
- Pris
- Dato for betalingen
Dokumentationen skal sendes digitalt via selvbetjeningsløsningen på denne side
Du skal senest den 20. i måneden efter den sidste måned i en sammenhængende periode på 3 måneder indlevere dokumentation for, hvordan du har brugt 1/3 af det beløb, du har fået i perioden på 3. måneder.
Hvis du ikke indleverer kvitteringer rettidigt, stopper udbetalingen af fritidstillægget. Du får ikke udbetalt tillægget for den periode, hvor du ikke har indleveret kvitteringen inden for fristen – heller ikke selvom du afleverer kvitteringer senere.
Du får først tillægget igen, når du igen begynder at aflevere kvitteringer.
Du kan kontakte Kontanthjælp på telefon 76 16 16 16, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at indsende dokumentation for fritidstillæg.