Navne og adressebeskyttelse

Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller Det Centrale Personregister.

    Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller fra Det Centrale Personregister. 
    Adressebeskyttelsen gælder 1 år frem, og skal evt. fornyes

    Læs mere herunder om navne og adressebeskyttelse

    Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp ved at kontakte os.

    Når din anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner, som udgangspunkt, være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR. Dit navn og din adresse bliver heller ikke udleveret fra CPR til brug for private vejvisere.

    PostNord

    Du skal ikke meddele PostNord om hemmelig adresse, men du skal selv anmode om det på Borger.dk. 

    Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?


    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til vores Kontaktcenter på telefon 7616 1616. 
    Du kan også få hjælp i Borgerservice, husk at tage dit MitID med, hvis du har et.

    Når du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen som udgangspunkt for et år.

    Hvis du herefter ønsker at få din adressebeskyttelse forlænget, kan du igen søge digitalt her på borger.dk

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Kommunens Kontaktcenter på telefon 7616 1616. 
    Du kan også få hjælp i Borgerservice, husk at tage dit MitID med.

    Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.

    Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.

    Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.

    Beskyttelsen gælder ikke for indrykning af meddelelser i Statstidende, hvor navn og adresse ifølge loven er påkrævet.

    PostNord

    Du skal ikke meddele PostNord om hemmelig adresse, men du skal selv anmode om det på Borger.dk. 

    Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?


    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til vores Kontaktcenter på telefon 7616 1616. 
    Du kan også få hjælp i Borgerservice, husk at tage dit MitID med, hvis du har et.

     

    Hvis du får registreret markedsføringsbeskyttelse i CPR, kan du undgå at få tilsendt reklamemateriale. Beskyttelsen kaldes også Robinsonlisten, og den dækker post, e-mail og telefon.

    Markedsføringsbeskyttelsen gælder, indtil du selv meddeler kommunen, at den skal ophæves. Robinsonlisten opdateres hvert kvartal.

    Når du er tilmeldt markedsføringsbeskyttelsen, får du heller ikke reklamer fra de virksomheder, som du er kunde hos. Det kunne fx være banker eller realkreditinstitutter. Du kan dog aftale med den enkelte virksomhed, at du fortsat ønsker at modtage henvendelser fra virksomheden.

    Læs mere om Robinsonlisten her på Borger.dk

    Når du har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, bliver du automatisk også beskyttet mod, at oplysningerne udleveres fra CPR til brug i lokalvejvisere, hvis der udgives en vejviser i kommunen.

    Hvis du ikke ønsker at have navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du i stedet få registreret, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til brug i lokalvejviserne.