Rusmidler

Du kan få gratis rådgivning og behandling som rusmiddelbruger uden henvisning. Som pårørende til en rusmiddelbruger, kan du få råd og vejledning.

Hvis du har behov for hjælp, råd eller vejledning uden for normal åbningstid, kan vores akuttelefon kontaktes på: 7616 4994.

    Du kan kontakte os mellem jul og nytår

    Mellem jul og nytår er vagttelefonen for ønske om indskrivning til stofmisbrugsbehandling åben den 27 og 28 december i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00

    Tilbud om behandling

    • Du behøver ingen henvisning
    • Behandlingen er gratis

    Ring til os på 24 63 68 31

    Tegn på misbrug er:

    • Du føler, at du skal have stoffet jævnligt
    • Du sørger hele tiden for, at stoffet er tilgængeligt
    • Du har gjort mislykkede forsøg på at stoppe med at tage stoffet
    • Du udfører handlinger, du normalt ikke ville gøre for at skaffe stof
    • Du føler, at du trænger til stoffet for at kunne klare dagligdagens problemer

    Børn og unge med rusmiddelproblematikker

    3D er Esbjerg Kommunes rusmiddel behandlingstilbud til børn og unge i alderen 12-17 år.

    Vi har fokus på din trivsel og arbejder med hvordan rusmidler påvirker, eller har påvirket, din hverdag.

    Et behandlingsforløb i 3D bliver individuelt tilrettelagt, men som udgangspunkt forgår det på jagtvej 35 i 3Ds lokaler.

    Dine forældre er vigtige, og de har ofte brug for vejledning. Vi vil derfor involvere dem i det omfang, det giver mening.

    Er du nysgerrig og i tvivl om dit forbrug, kan du ringe til os og få anonym rådgivning.

    Igangsætter vi et behandlingsforløb kræver det samtykke fra dine forældre og du vil blive tilknyttet en familierådgiver.

    Forældreforløb:
    Har du som forældre til en ung, der indtager rusmidler, brug for vejledning, tilbyder vi forældre forløb. 

    Et forældreforløb består, som udgangspunkt af individuelle samtaler. Derudover tilbydes der løbende mulighed for deltagelse i forældregruppe, som giver mulighed for erfaringsudvikling og fælles refleksion.    

    Kontakt:
    3D kan kontaktes på telefonnummer 20 35 99 83.

    Anonym behandling er et 16 ugers behandlingsforløb, som er målrettet rusmiddelbrugere, som har et forbrug af hash eller andre rusmidler og som samtidig er i uddannelse eller arbejde.

    Plan for forløbet:

    • En forsamtale, hvor vi på baggrund af snakken vil vurdere om du vil profitere af forløbet
    • 16 ugers gruppebehandling
    • Afsluttende samtale
       

    Det er vigtigt, at du føler dig tryg og helt anonym. Derfor foregår behandlingen ude i byen og på et tidspunkt der passer de fleste.

    Gruppebehandlingen finder sted hver onsdag fra klokken 16.30 - 18.30. 

    Du kan ringe til os på tlf: 2465 7936

    Dit behandlingsforløb bliver planlagt sammen med dig, og kan eventuelt bestå af individuelle samtaler, gruppebehandling, rådgivning til dine pårørende, medicinsk behandling, samt inddragelse af relevante samarbejdspartnere.

    Rusmiddelbehandlingen foregår ambulant i dagtimerne. Du kan fortsætte i job eller uddannelse og holde kontakten med din familie, mens du er i behandling.

    Behandlingen kan foregå i Esbjerg, Varde, Brørup og Ribe

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 24 63 68 31.

    Er du pårørende til en rusmiddelbruger over 18 år, der ikke er indskrevet i behandling, kan du rette henvendelse til Voksen Myndighed for råd og vejledning på telefon 24 63 68 31.

    Er du pårørende til en rusmiddelbruger over 18 år, der er indskrevet i behandling, kan du rette henvendelse til det behandlingstilbud din pårørende er indskrevet i.

    Når misbruget stikker af

    Læs rådene fra to tidligere misbrugere og en misbrugsbehandler, som hjælper dig til, hvordan du kan spotte, at en tæt på dig er på vej ud i et misbrug.

    Tema om at være på stoffer (dr.dk)

    Relateret indhold / Tilsyn og service