Tilbud til pårørende
Som pårørende til en hjemløs kan du få støtte og vejledning.
Du står ikke alene, selvom det kan virke sådan. Læs om, hvor du kan få hjælp som pårørende.
Du kan få råd og vejledning hos kommunens pårørendevejleder, hvis du har praktiske udfordringer i hverdagen som pårørende. Du kan også få en individuel snak om, hvordan du også kan passe på dig selv, når du er pårørende til en person, der har det meget dårligt.
Tilbud til pårørende
Hvis du er pårørende til en alkoholiker, kan du få råd og vejledning ved Esbjerg Kommunes Alkoholbehandling. Du kan være anonym, når du kontakter os.
Læs om Esbjerg Kommunes Alkoholbehandling
Har du brug for at være i fællesskab med andre pårørende til en alkoholiker, kan du kontakte Al-anon. Her deler I erfaringer, styrke og håb for at blive bedre til at håndtere jeres liv og problemer.
Drikker din mor eller far? Hvis du er mellem 5 og 25 år kan du kontakte Projekt Ballast og få støtte.
Vi kan mødes med dig, eller du kan ringe til os, når du har brug for det. Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Hvis du gerne vil være anonym, betyder det, at du ikke behøver at fortælle os, hvad du hedder.
TUBA tilbyder terapi, rådgivning og fællesskab til unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug.
TUBA har ikke en fysisk afdeling i Esbjerg, men unge i alderen 18-24 år kan komme i gratis, specialiseret terapi online. Terapien kan både foregå i grupper, hvor du kan møde andre ligesindede, eller individuelt.
TUBA tilbyder i øvrigt anonym rådgivning via chat. Onlinerådgivningen er for alle, uanset alder.
Bekymret for en borger?
Hvis du er bekymret for en borger, har du mulighed for at kontakte os.