Offentlig begravelse/bisættelse

Borgere, som ikke efterlader sig familie eller anden omgangskreds, som kan eller ønsker at forestå begravelsen/bisættelse, kan begraves med hjælp fra det offentlige. Her på siden kan du læse mere om hvordan det foregår og hvilke muligheder du, som pårørende, har.

    Offentlig begravelse/bisættelse

    Borgere, som ikke efterlader sig familie eller andre, som kan eller ønsker at forestå begravelsen/bisættelsen, kan begraves med hjælp fra det offentlige.

    Henvendelse om en offentlig begravelse

    Opgaven vedr. offentlige begravelser/bisættelser varetages i Esbjerg Kommune af Borgerservice. En offentlig begravelse/bisættelse kommer som sagt på tale, når der ikke findes pårørende/efterladte eller andre, som ønsker eller har mulighed for at stå for begravelsen/bisættelse.

    En anmodning om en offentlig begravelse/bisættelse sker efter en henvendelse fra politiet, plejehjem eller andre myndighedspersoner, som ikke har kendskab til, om afdøde har pårørende.

    Henvendelse kan også ske fra pårørende, som enten ikke kendte afdøde eller, som ikke har været i kontakt med afdøde i mange år og derfor ikke ønsker at forestå begravelse/bisættelse med videre.

    Anmodning/forespørgsel om offentlig begravelse/bisættelse

    Henvendelse skal ske til Borgerservice.
    Se vores åbningstider ved at klikke her i teksten

    Udenfor vores åbningstid rettes henvendelse til Houkjær Begravelse på telefon 7512 0833.

    Hvornår der blive tale om en offentlig begravelse/bisættelse

    Der kan ikke præcis liste over alle slags situationer, hvor en offentlige begravelse/bisættelse kan/skal anvendes.

    Udgangspunktet er altid, at afdøde er uden formue og ikke har pårørende/efterladte eller andre,:

    • som kan/ønsker at tage sig af begravelsen/bisættelsen
    • som gerne vil, men ikke har økonomisk mulighed for at tage sig af begravelsen/bisættelsen
    • hvor der ikke har været kontakt til afdøde
    • hvor der er hjemmeboende børn, men ingen samlever/ægtefælle eller andre, som kan tage sig af begravelsen/bisættelsen

    Listen er som nævnt ikke udtømmende. Kontakt os gerne ved spørgsmål.

    Er du pårørende/efterladte eller anden, som gerne vil, men økonomisk ikke har mulighed for at stå for begravelsen/bisættelse, anbefaler vi at du/I undersøge muligheden for evt. at få hjælp via et banklån eller fra Sociale Ydelser (som en enkelt ydelse). Ring gerne til os for at hører mere om denne mulighed.

    Nogle borgere har f.eks. en forsikring, som kommer til udbetaling ved deres dødsfald.

    Ordningen om offentlig begravelse/bisættelse skal ses som den sidste løsning, når alt andet er prøvet.

    Hvis afdøde har formue over 52.000 kr. (2025) kan vi ikke overtage afdødes bo ved boudlæg, men boets behandling skal overdrages til Skifteretten.

    I Esbjerg Kommune er der en praksis for, at der i disse tilfælde, kan indgås en aftale med Skifteretten om, at vi skal sørge for, at den bedemand, som har en udbudsaftale med kommunen, skal fortage det nødvendige i forbindelse med begravelse/bisættelse og efterfølgende fremsende fakturaen til boet.

    Herefter overdrages sagen, og den efterfølgende behandling til Skifteretten, som sørger for udpegning af en bobestyrer og tømning af boet.

    Efter reglerne i §14 i Bekendtgørelse om begravelse eller ligbrænding, skal der normalt være afholdt begravelse eller bisættelse og jordfæstelse af kiste eller urne senest 8 dage efter dødsfaldet.

    Aftalerne om ansvarsfordelingen skal være afgjort inden begravelsen/bisættelsen og bobehandlingen iværksættes, og der kan ikke efterfølgende foretages ændringer i, hvem der har ansvaret.

    Vi kan derfor aldrig overtage ansvaret for et bo, hvor pårørende/efterladte eller andre har påtaget sig dette ansvar, og hvor begravelsen/bisættelsen er afholdt.

    Den/de nærmeste pårørende har altid retten til at beslutte, hvilken bisættelse, begravelse og bobehandling, der skal vælges, og det er dermed også den/de nærmeste pårørende, som kan afgøre, om dette skal ske som en offentlig begravelse.

    Vi anser følgende slægtninge som høringsberettigede i nævnte rækkefølge:

    1. Ægtefælle
    2. Børn
    3. Børnebørn
    4. Forældre
    5. Søskende
    6. Søskendebørn

    Øvrige slægtninge vil ikke blive søgt og betragtes ikke som høringsberettigede.

    Søgningen af pårørende tager udgangspunkt i vores muligheder for at finde slægtninge ved opslag i Det Centrale Personregister.

    Søgning i Det Centrale Personregister (CPR) er desværre begrænset til kun at vise slægtninge i lige op- og nedadgående retning. Det betyder, at det ikke er muligt at finde søskende eller søskendes børn ved opslag på afdøde alene.

    I alle sager foretages derfor altid opslag i CPR på afdødes cpr-nummer med henblik på at finde enten nulevende ægtefælle, børn eller forældre.

    Er ingen af de nævnte levende, foretages opslag på ægtefællens cpr-nummer (hvis kendt) for at søge efter eventuelle fællesbørn.

    Der foretages opslag på børns cpr-nummer (hvis kendt) for at søge eventuelle børnebørn.

    Desuden foretages opslag på forældre (hvis kendt) for at finde eventuelle nulevende brødre og søskende.

    Er disse søgninger resultatløse, kan vi anmode om oplysninger i afdødes fødesogn, i en tidligere bopælskommune eller hos politiet.

    Uddrag fra Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding

    • Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 5 stk. 2 om anmodning om begravelse eller ligbrænding:
      ”Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan en anmodning fremsættes af kommunen.”
       
    • Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding § 8 om afdødes ønsker:
      "Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes."

      "Stk. 2. Ved afgørelse af, om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død, medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres."

       
    • Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding §14 om begravelsestidspunktet:
      "Jordfæstelse eller ligbrænding skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor."

    I forbindelse med overtagelsen af forpligtigelsen med at tage sig af begravelse/bisættelse og boets behandling, overtager vi samtidig retten til suverænt at fastsætte vilkårene for begravelsen, bisættelsen, forholdene på kirkegården og den efterfølgende tømning af afdødes bo.

    Det er vigtigt at understrege, at pårørende/efterladte eller andre ved overdragelse af ansvaret til os samtidig har afskrevet sig muligheden for indflydelse i forhold til begravelsen, bisættelsen, forholdene på kirkegården og den efterfølgende tømning af afdødes bo.

    Pårørende/efterladte har dog mulighed for sammen med bedemand/præst at aftale tidspunktet for begravelsen/bisættelsen.

    Har du/I, som pårørende/efterladte eller andre ønsker udover det, som vi er forpligtiget til, må du/I pårørende/efterladte eller andre, overtage både den praktiske og økonomiske forpligtigelse for hele begravelsen, bisættelsen, forholdene på kirkegården og den efterfølgende tømning af afdødes bo.

    Vi er forpligtet til blot at følge afdødes ønske med hensyn til, om afdøde eget ønske om enten kistebegravelse eller kremering og urnenedsættelse.

    Det vil dog være en betingelse, at afdødes ønsker er nedskrevet i et testamente, som ligger i Skifteretten, eller at ønsket er nedskrevet i et andet godkendt skriftligt dokument og som f.eks. er registreret i ”Min sidste vilje”.

    Ved en offentlige begravelser i Esbjerg Kommune er følgende omfattet:

    • Afhentning af afdøde på sygehus eller dødssted
    • Bedemandens praktiske og administrative arbejde
    • Kiste – polstring, opredning og ilægning, så vidt muligt i eget tøj
    • En enkel buket
    • Højtidelighed f.eks. i kapel. Pårørende/efterladte eller andre kan deltage. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, kan der deltage en præst.
    • Rustvognskørsel
    • Udgifter til kremering
    • Urnenedsættelse eller kistebegravelse i anonym fællesplæne, så vidt muligt i det sogn, hvor afdøde boede.
    • Tømning af afdødes bo
    • Let rengøring af afdødes bopæl

    Ved et boudlæg til kommunen overtager vi retten til alle afdødes ting og formue. Det kan f.eks. være indestående i bank, kontanter, smykker, køretøjer, møbler og andet indbo samt øvrige værdier afdøde ejede.

    Vi vil desuden overtage eventuelle tilgodehavender fra lejemål og forsyningsselskaber og så videre. Det gælder også evt. udbetalinger fra pensionsordninger, som ikke udtrykkeligt skal tilfalde livsarvinger uden om boet.

    Effekter/ting, som er egnet til videresalg, sættes på auktion eller sælges via virksomheder, som vi samarbejder med. Indtægten herfra indgår sammen med begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark, som et tilskud til dækning af vores udgifter til begravelsen og boets tømning.

    Effekter/ting som ikke er egnet til salg eller genbrug bortskaffes på forsvarlig vis.

    Der kan ikke udleveres effekter til pårørende, når boet er udlagt til os.
    Private fotos kan dog fratages og afhentes af pårørende/efterladte eller andre efter aftale med os (Borgerservice).

    Når det er aftalt at det skal være en offentlig begravelse/bisættelse

    En offentlig begravelse/bisættelse skal altid være aftale med os.

    Kontakt os gerne for at høre om muligheder og afklaring.

    I det tilfælde hvor du/I som pårørende ønsker at begravelsen/bisættelsen skal overdrages som en offentlig begravelse/bisættelse, kan du efter aftale med os, udfylde og indsende Erklæring om offentlig begravelse, som du/I finder i linket herunder:

    Digital erklæring om offentlig begravelse
    (denne erklæring kan bruges både med og uden MitID)