Bestil tid i Borgerservice, når du skal have pas. Her kan du få dit første pas, og du kan bestille nyt, når det gamle er tæt på at udløbe, eller du har mistet det.
Børn og unge under 18 år skal have deres eget pas. Bestil tid, inden I møder op i Borgerservice og husk, at barnets forældre (med forældremyndighed) skal underskrive den digitale ansøgning.
Når du skal have nyt pas, skal du bestille tid, udfylde den digitale ansøgning og betale for dit pas. Derefter er du klar til at møde op i Borgerservice.
Udlændinge uden pas kan ansøge om et pas hos Udlændingeservice. Skemaet skal udfyldes og afleveres personligt. Skemaet kan afleveres på nærmeste politistation.