Bestil pas til udlændinge

Udlændinge uden pas kan ansøge om et pas hos Udlændingeservice. Skemaet skal udfyldes og afleveres personligt. Skemaet kan afleveres på nærmeste politistation.

    Pas og kørekort systemerne nede i hele landet

    Vores landsdækkende systemer til pas, inkl. afhentning af pas i afhentningsboksen og kørekort system er desværre ude af drift - der arbejdes på sagen...

    Fejl i pas udstedt i perioden 2014 til 2017, men ikke hvis dit pas er lavet i Esbjerg Kommune.

    En fejl hos en leverandør betyder, at omkring 208.000 danskere nu får tilbud om et nyt pas.
    I Esbjerg Kommune benytter vi ikke denne leverandør, derfor er der ikke fejl i de pas, som er bestilt hos os.

    Hvis du er en af de få, der har fået et  fejlbehæftet pas udstedt i ovenstående periode og i mellemtiden er flyttet til Esbjerg Kommune, vil du få besked.

    Du skal derfor afvente denne besked, inden du henvender dig i Borgerservice, for at ombytte passet.

    På www.nytpas.dk kan du, ved at indtaste udstedelsesdato og udstedelseskommune, tjekke om der er fejl i dit pas.

    Du kan læse mere i KL's pressemeddelse ved at klikke her i denne tekst.

    Sådan er reglerne

    Forny dit pas på ambassaden
    Hvis du skal have fornyet dit nationalitetspas fra dit hjemland, skal det som regel ske på dit lands ambassade - enten her i Danmark eller i udlandet. 

    Flygtninge kan få udstedt pas i Danmark
    Nogle udlændinge er forhindret i at få et pas af myndighederne i deres hjemland. Hvis du har opholdstilladelse i Danmark som flygtning, og hvis du ikke kan søge om pas i dit hjemland (der hvor du er statsborger), kan du få et pas udstedt af de danske myndigheder.

    Statsløse kan få et fremmedpas
    Hvis du har opholdstilladelse i Danmark, og hvis du er anerkendt som statsløs, så kan du få udstedt et fremmedpas. Reglerne er beskrevet i FN´s konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954. 

    Familiesammenførte
    Hvis du har opholdstilladelse i Danmark, kan du få et dansk fremmedpas hos Udlændingestyrelsen, hvis du ikke kan få udstedt et pas af myndighederne i dit hjemland (statsborgerskabsland).

    Læs mere om pas til udlændinge på Udlændingestyrelsens hjemmeside