Om tobak

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Nogle gevinster kommer allerede hurtigt efter rygestoppet, imens andre tager lidt længere tid, da kroppen skal bruge tid på at genopbygge sig selv.

Gevinsterne ved rygestop

• Efter 20 minutter: Blodtryk og puls falder.
• Efter 8 timer: Kroppens niveau af kulilte og oxygen normaliseres.
• Efter 24 timer: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes.
• Efter 48 timer: Kulilte i blodet er væk. Lugte- og smagssag begynder at blive normal.
• Efter 4 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner.
• Efter 1 år: Risikoen for hjertesygdomme er halveret.
• Efter 5 år: Risiko for hjerte-kar-sygdomme er nærmest som hos en ikke-ryger.
• Efter 10 år: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 %.
• Efter 15 år: Risikoen for lungekræft er nærmest den samme som for folk som aldrig har røget.

Motion og rygestop

Når man ryger, skabes der en kemisk ubalance i hjernens signalstoffer. Nikotin går ind og efterligner nogle af hjernens signalstoffer og snyder hjernen til at tro, at den skal have nikotin for at overleve. Når man stopper med at ryge, kan man derfor opleve at få abstinenser, såsom søvnløshed, sult, irritabilitet, rastløshed, tristhed mv., da kroppen ikke længere får tilført nikotin. Men, hvis du i forbindelse med dit rygestop for eksempel dyrker motion, frigiver kroppen naturligt disse signalstoffer. Det giver en følelse af velbehag og glæde. Jo højere intensitet motionen har, desto flere stoffer frigives, og desto mindre vil abstinenserne føles.

Ved at dyrke motion i forbindelse med dit rygestop kan du:

• Mindske abstinenssymptomer
• Komme i godt humør
• Mindske stressfølelsen – fjerne fokus fra cigaretterne
• Forbedre din søvn
• Forebygge, at du tager på i vægt

Mad og rygestop

Når du stopper med at ryge, forbrænder du lidt færre kalorier, end mens du røg (ca. 200 kalorier). Det vil betyde, at hvis du efter dit rygestop fortsætter med at spise og bevæge dig nøjagtigt, som du plejer, vil du tage ca. et halvt kilo på om måneden i løbet af ca. seks måneder. Men det vil stabilisere sig igen efter en periode, da dit stofskifte skal tilbage i balance.

Hvis du skærer de 200 kalorier fra om dagen, svarende til smørret på brødet, eller du bare skruer lidt op for motionen, kan du helt undgå at tage på i vægt i forbindelse med dit rygestop.

Nikotin får blodsukkeret til at stige, og det giver en følelse af mæthed. Derfor kan du ved rygestop, og særligt i abstinensperioden i dagene efter, opleve, at du føler dig mere sulten, end før hvor du røg. Det er her, trangen til søde sager opstår, og du må bevare roen. Husk, at abstinenser er midlertidige og går over efter ca. 4-7 minutter. Følg eventuelt de 10 officielle kostråd.
 

Tobak indeholder stoffer, som er giftige for mennesker. Et af stofferne er nikotin, som er stærkt vanedannende og afhængighedsskabende.

Cigaretter indeholder over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf flere hundrede er giftige, og cirka 70 er indtil nu påvist at kunne give kræft. Giftstoffet nikotin findes naturligt i tobakken, imens andre bliver dannet, når tobakken bearbejdes, og nogle tilsættes eller dannes, når cigaretten bliver tændt og ryges.

Nogle af de giftige stoffer, som findes i tobak

Kræftfremkaldende stoffer:

• Benzen: findes i benzin.
• Formaldehyd: bruges til at konservere dyr.
• Polonium-210: Radioaktivt stof.
• Vinylklorid: bruges til at fremstille rør.

Giftige metaller:

• Arsen: Findes i pesticider.
• Bly: Tidligere brugt i maling.
• Cadmium: Bruges i batterier.
• Krom: Benyttes i stålindustri.

Giftige gasser:

• Ammoniak: Findes i rengøringsmidler.
• Blåsyre: Bruges i kemiske våben.
• Butan: Findes i lighter-væske.
• Kulilte: Findes i udstødningsgas.

Risici, når du ryger

Når man ryger, trænger stofferne igennem lungerne og over i blodet. Herfra føres de videre ud i hele kroppen. Det skader derfor ikke kun lungerne, men også mange andre organer i kroppen, når man ryger.

Rygning er den risikofaktor, som isoleret set er skyld i flest tilfælde af kræft og tidlig død i Danmark.

De fleste mennesker ved, at rygning er usundt og skader helbredet – men det er de færreste, som er klar over, hvor meget tobakken egentligt skader deres helbred.

Hvert år dør ca. 14.000 danskere for tidligt alene pga. rygning (ca. 25 % af alle dødsfald om året i Danmark), og ca. 900 dør som følge af passiv rygning, hvor de udsættes for tobaksforurenet luft.

Op imod halvdelen af de personer, som ryger regelmæssigt, vil dø af en sygdom, som er forbundet med rygning. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt og kan forinden forvente 10,5 leveår med langvarig belastende sygdom, sammenlignet med personer, som aldrig har røget. Rygning er derfor en af de væsentligste årsager til, at danskernes gennemsnitlige levetid udvikler sig dårligere set i forhold til andre lande.

Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, blandt andet lungekræft, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og hjertekarsygdom. Det gælder, uanset hvor meget og hvor ofte man ryger. Ca. 90 % af alle lungekræfttilfælde i Danmark skyldes rygning.

De fleste af dem, der ryger, begyndte, inden de fyldte 18 år. Unge er mere sårbare over for nikotin end voksne, da hjernen ikke er færdigudviklet før midt i 20-års alderen. Det kan give varige mén, og særligt går det ud over evnen til at koncentrere sig og lære nye ting. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig og dermed har svært ved at stoppe.

Hver dag begynder 40 nye børn og unge at ryge. Ca. 75 % af de 16-25-årige i Region Syddanmark, som dagligt ryger, vil gerne holde op med at ryge.

De færreste unge er startet med at ryge på egen hånd, når de er alene – der er klart et socialt aspekt i det, da størstedelen af de unge ryger i sociale sammenhænge. Det kan være svært at sige nej over for vennerne eller kæresten, og hvis ens forældre ryger, bliver man måske heller ikke bakket op hjemmefra.
Vil du gerne stoppe med at ryge, så kan du gratis hente appen Kvit, og få råd, vejledning og inspiration til dit ryge- eller snus-stop.

Flertalsmisforståelser

Nogle gange gør man noget, fordi man tror, at alle andre gør det. Man gør det for at passe ind og være en del af et socialt fællesskab. Men det er ikke altid det, som man tror om andre, der er det rigtige. Når man tror, at alle gør noget, men det i virkeligheden kun er ret få, så er det en flertalsmisforståelse.

Størstedelen af de unge mellem 16-25 år i Danmark ryger ikke (71 %). 15 % af de unge mellem 16-25 ryger dagligt, og de resterende 14 % ryger enten ugentligt eller meget sjældent. Der er flere elever i 9. klasse, som har prøvet at ryge (33 %), sammenlignet med eleverne i 7. klasse (9 %).

Men samlet set er det stadig flertallet, altså 7 ud af 10 unge, der ikke ryger. Når unge bliver bedt om at gætte på, hvor mange procent af deres jævnaldrende, de tror, der ryger, er procentsatserne meget højere sat – helt op til 60-70 %. Netop fordi, at mange unge tror, at der er flere, der ryger, end der reelt er, kan det give lyst til at ryge, for at være ligesom alle de andre og dermed passe ind.

Snus

Snus er blevet meget populært blandt danske unge. Snus kan for nogle måske virke som et bedre alternativ til cigaretter, da det ikke påvirker luftvejene og hele kroppen på samme måde som cigaretterne. Men det er en stor misforståelse, fordi:

• Snus er langt stærkere end cigaretter. I et styk snus er der 46 mg nikotin, svarende til indholdet af 46 cigaretter (1 cigaret = 1 mg nikotin).
• Snus’ høje indhold af nikotin kan skade hjernen og er meget afhængighedsskabende.
• Snus ætser tandkødet og øger risikoen for paradentose (kronisk tandkød-betændelse).
• Snus øger risikoen for kræft i hals, mund, spiserør og bugspytkirtel og risikoen for diabetes og blodpropper.
• Snus er ulovligt at sælge i Danmark.

Vil du vide mere om skaderne ved tobak, fordelene ved et rygestop og gode måder at stoppe på, finder du her en række links, som kan hjælpe dig videre på vejen mod en røgfri fremtid:

Rygestopguide

Hold vægten efter dit rygestop

Kvit
Kvit er en ny app, som du gratis kan hente til din smartphone. Den erstatter Xhale og e-kvit. Appen kan hjælpe dig med at blive røgfri og blive klogere på din rygning. 

Snus-Fornuft
Her kan du læse om snus, teste din viden om snus og finde ud af, om du er afhængig. 

Sundhedsstyrelsen
Du kan på Sundhedsstyrelsen hjemmeside læse mere om helbredsskader ved rygning, gevinster ved rygestop, rygestop og amning og passiv rygning og tobaksforurenet luft. 

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har samlet en masse brugbar og veldokumenteret viden om tobak og rygning. Herunder gode råd, hvis du står og overvejer et rygestop.