Bliv partner i Røgfri Fremtid
Vær med til at gøre Esbjerg røgfri - sammen kan vi skabe et røgfrit Esbjerg.
Som partner er du en del af Røgfri Fremtids DNA. Du er med til at sætte de rammer som du mener kan forebygge rygestart. Du er med til at fremme røgfrie miljøer, som kan få flere til at holde op med at ryge. Vil du inspirere til et liv uden tobak? Se mere på roegfrifremtid.dk
Læs mere om at være partner i Røgfri Fremtid
Virksomheder, skoler, kommuner, organisationer og foreninger kan alle blive partner. Det eneste der skal til, er at i ønsker at arbejde for visionen om et røgfrit Danmark.
Som partner skriver du under på at støtte visionen om en røgfri fremtid. Du tilslutter dig desuden hovedbudskaberne for røgfri fremtid:
- Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for at det er muligt.
- Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv.
- Sammen vil vi sikre, at færre ryger – så færre bliver syge af tobaksrøg.
Du har ingen omkostninger økonomisk ved at indgå i partnerskabet. Du kan til hver en tid træde ud af partnerskabet.
Du kan finde erklæringen for partnere her i bunden af røgfri fremtids hjemmeside.
Som partner får du fordele både fra Røgfri Fremtid og Esbjerg Kommune. Vores mål med partnerskabet Røgfri Fremtid sammen er netværksdannelse, vidensopbygning og Sam skabelse om det fælles mål.
Rygestopforløb:
I Esbjerg Kommune tilbyder vi jer gratis tilbud om rygestopforløb på arbejdspladsen til en gruppe af medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge.
Røgfri Rammer:
I får vejledning fra uddannede tobaksrådgivere fra Esbjerg Kommunes sundhedscentre i forhold til at skabe røgfri rammer. Fx tilbydes i hjælp til at indføre røgfri arbejdstid.
Nyeste viden:
Røgfri Fremtid ønsker at inspirer med den nyeste viden, resultater og best practice cases. I vil blive inviteret til seminarer, workshops og konferencer med de førende oplægsholdere på området. I vil derudover få inspiration fra konkrete erfaringer.
Netværk og nye relationer:
En af de vigtigste ting i Røgfri Fremtids partnerskab er fællesskabet med et stort netværk blandt alle de der arbejder med tobak. Det er muligt både at hente inspiration fra de partnere der ligner en selv, men også fra de som arbejder meget anderledes.
Gratis materialer og lokal branding:
Fra Esbjerg Kommune modtager du både Gratis plakater, skilte m.m. Du får mulighed for at bruge Røgfrit Esbjergs logo, som synliggør jeres sociale engagement. I er derudover med til at profilere Esbjerg som en sund, ansvarlig og attraktiv kommune, og jeres virksomheds logo vil fremgå på Esbjerg Kommunes røgfri hjemmeside.
Yderligere branding:
Du modtager både logo, infografikker og teksteksempler, fra Røgfri Fremtid, når du er partner. Du kan bruge dem på dine egne platforme.
Røgfri Fremtid formidler gerne initiativer, events og tiltag fra vores partner. Det er desuden muligt at være medafsender på analyser og initiativer.
Om Røgfri Fremtid
Vi har siden maj 2017 været en del af det nationale partnerskab Røgfri Fremtid. Som partner i Røgfri Fremtid bakker vi op om visionen om et røgfrit Danmark i 2030.
Partnerskabet ”Røgfri Fremtid” er dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Det er inspireret fra udlandet, hvor organisationer og politikere står sammen med borgere for at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer.
Visionen er et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg i 2030.
Målet er, at i 2030 ryger ingen børn og unge under 18 år. Færre end 5 % af den voksne befolkning ryger i 2030.