Beholderkontrol for landbrug
Beholdere, der indeholder flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand skal kontrolleres hvert 5 eller 10. år. Ved kontrollen bliver beholderens tæthed og styrke vurderet.
Erfaringer har vist at beholdere kan blive utætte eller i værste tilfælde kollapse. Herved kan opstå risiko for forurening af omgivelserne og af grundvandet.
10 års beholderkontrol
Åbne og lukkede beholdere til gylle, ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på 100 m3 og derover skal kontrolleres.
5 års beholderkontrol
Åbne og lukkede beholdere til gylle, ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på 100m3 og derover skal kontrolleres hvert 5. år, hvis beholderen ligger indenfor 100 meter fra
- åbne vandløb
- regelmæssige vandførende grøfter
- søer over 100 m².
Beholderen skal være udstyret med alarmsystem hvis den ligger indenfor ovennævnte punkter. Hvis terrænet desuden hælder mere end 6° fra beholderen mod ovennævnte punkter, skal der etableres en barriere omkring den.
Ekstra kontrol
Vi kan stille krav om at beholdere skal kontrolleres, hvis der er begrundet tvivl om beholderens styrke og tæthed.
Vi kan også kræve en beholder kontrolleret, hvis dens alder ikke kan dokumenteres, og beholderen efter vores mening er mere end 10 år gammel.
Beholderkontrollen må kun udføres af personer, der er autoriseret til det. Autorisationen sikrer, at kontrollen udføres af kvalificeret personale og på samme måde over hele landet.
Find liste over kontrollanter hos Miljøstyrelsen
Vi minder dig om, når det er tid til kontrol