Gravetilladelse

Skal du grave i kommunalt vejareal, på privat fællesvej eller i øvrige, kommunale arealer?

Så kræver det først en tilladelse fra kommunen.

    Skal du grave i vejarealet?

    Her kan du læse mere om retningslinjer og regler for opgravning, nedlægning af kabler, ledninger mv. og søge en gravetilladelse. 
    Forventet sagsbehandlingstid er 7 hverdage ved korrekt udført ansøgning. Ved fejl i ansøgningen kan sagsbehandlingstiden være væsentligt længere.

    Når du graver i vejarealet skal du følge nedenstående vilkår, normer og forskrifter:

    Håndbog for ledningsgrave, Vejregler, juni 2022 , herunder bestemmelserne i: 

    - Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, oktober 2016
    - DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, november 2012 

    Arbejdsbeskrivelser for ledningsgrave AAB, Vejdirektoratet, oktober 2022  (Bemærk kun AAB anvendes i Esbjerg Kommune)

    Ledningsgrave – vejledning, Vejregler, oktober 2022 

    Har du brug for hjælp til hvordan du udfylder ansøgningen, er her en guide.

    Skal du grave i øvrige, kommunale arealer?

    Hvis du skal grave i et kommunalt areal, som IKKE er et vejareal, eksempelvis en park eller en skov, skal du i stedet sende en ansøgning via ”Kontakt os” boksen til højre på siden. I din ansøgning skal du oplyse:

    • Hvor der skal graves (kort skal vedhæftes)?
    • Hvornår der skal graves?
    • Hvor stor skal opgravningen være?
    • Bliver der begrænsninger til anvendelsesmulighederne af arealet efter tildækning?
    • Projektansvarlig og kontaktoplysninger