Kulturscenen i Tobakskomplekset

Kulturscenen er en mindre scene, der ligger i den ikoniske hvide bygning ved det kendte spillested Tobakken. Det er et stemningsfuldt sted, som du og din forening kan leje til mindre koncerter, teaterforestillinger og andre scenekunstaktiviteter. Med plads til 150 gæster er scenen det perfekte valg, hvis I ønsker at skabe en nærværende og unik oplevelse for jeres publikum.

    En intim scene til kulturelle oplevelser

    Musik- og scenekunstforeninger kan leje Kulturscenen til koncerter og forestillinger. Med plads til alt fra den rå energi i rockmusikken til jazzens intime toner eller dramatikken i mindre teaterforestillinger, giver Kulturscenen jer rammerne til at udfolde jeres kreativitet. De hyggelige og uformelle lokaler skaber en helt særlig stemning, som både kunstnere og publikum vil sætte pris på.

    Kulturscenens rammer

    Kulturscenen tilbyder fleksible rammer, der gør det let at skabe det perfekte arrangement. Med plads til 150 personer, professionelt udstyr og hyggelige lokaler som bar, lounge og backstage, er alt klar til jeres næste kulturelle event.

    • Kapacitet: Op til 150 personer.
    • Areal: Ca. 245 m² fordelt på scene, barområde, backstage og lounge.
    • Sceneområde: Komplet lyd- og lysanlæg, digital mixer, backline med trommesæt, guitar- og baskabinetter samt mikrofoner, kabler og DI-bokse.
    • Barområde: Hyggelig bar med sofagrupper, caféborde med stole, garderobe og toiletter.
    • Loungeområde: mindre lounge med lænestole, spisebord med plads til 8 personer samt et mindre køkken til anretning af mad. 
    • Backstage: et lokale med sofagrupper, spisebord og køleskab til drikkevarer samt et tilhørende omklædningsrum med toilet og bad.

    Sådan booker du Kulturscenen

    Vigtige informationer til dig, der ønsker at leje Kulturscenen

    Kulturscenen er åben for registrerede musik- og scenekunstforeninger, der ønsker at skabe kulturelle oplevelser i Esbjerg Kommune. Det kan derfor ikke lejes til private fester som bryllupper eller konfirmationer.

    For at booke skal din forening kunne fremvise vedtægter og erklære, at I bruger scenen til kulturelle formål.

    • Lejen for Kulturscenen er 500 kr. pr. dag, inklusive strøm. 
    • Billetsalg: Det er muligt at tage entré til jeres arrangement, da lejen sker på markedsvilkår.
    • Barsalg: Ønsker I at have barsalg, skal I selv sørge for at få en lejligheds- eller spiritusbevilling.
    • Oprydning og rengøring: Lokalet skal afleveres, som I modtog det – ryddeligt og rengjort, ellers vil der blive opkrævet et gebyr for oprydning og rengøring.
    • Nøglebrik: I får en nøglebrik ved leje, som giver adgang til lokalet. Husk at låse af, når arrangementet er slut.
    • Beredskabsplan: For jeres sikkerhed er det vigtigt, at I følger lokalets beredskabsplan.
    • Ansvar for lokalet: Hvis der skulle opstå skader på lokalet eller inventaret, står I som lejer for at erstatte det.
    • Jeres arrangement, jeres ansvar: Alt, hvad der sker i forbindelse med jeres arrangement, er på jeres ansvar.
    • Lejekontrakt: Vi indgår en tidsbegrænset erhvervslejekontrakt, som du kan se et eksempel på her (pdf).

    Booking 

    Ønsker din forening at leje Kulturscenen, skal du udfylde nedenstående formular.

    Har du spørgsmål, kan du kan skrive til [email protected].

    Udlevering af nøglebrik og instruktion i brug teknisk udstyr skal finde sted i god tid inden arrangementet. Tidspunkt aftales med bookingpersonalet efter godkendt booking.

    Bemærk, at en forening maksimalt kan have 2 samtidige bookinger.
    Én booking kan bestå af flere sammenhængende dage.

    Sådan skaber du mere bæredygtige events

    Når du arrangerer et event i Esbjerg Kommune, er det vigtigt, at du tager hensyn til klimaet og miljøet. Sæt dig ind i de seks enkle principper, der guider dig til gøre dit arrangement mere bæredygtigt.

    Læs de seks simple principper for bæredygtige events