Esbjerg Bypark - oplevelser mellem træer, kunst og havn

Midt i Esbjerg finder du et grønt åndehul fyldt med liv. I Esbjerg Bypark kan du lytte, lege, opleve musik, gå på opdagelse i kunst – eller bare slå dig ned under de store træer og mærke byen omkring dig. Her er plads til ro og aktivitet, til fordybelse og fællesskab – midt i byen og tæt på havet.

    Leg og natur

    Fantasiens legeplads

    Esbjerg Byparks åbne rum og stier giver plads til bevægelse, ophold og spontane aktiviteter for alle aldre. Men leg stopper ikke her. 

    Den nye legeplads, Lykkens Have, med små bakker, skjulte steder inviterer til fantasi, bevægelse og fælles oplevelser i naturen. Her kan børn udforske og klatre, mens voksne finder plads til både deltagelse og pause.

    Legepladsen er et samlingspunkt i parken og en destination i sig selv – året rundt.

    OBS. Legepladsen er ikke færdig endnu. Der mangler fortsat flere elementer i Lykkens Have. Blandt andet kommer der en rutsjebane, en karrusel, flere gynger og pilehytter. Derudover bliver belægningen forbedret, og nogle af broerne bliver udbedret. (19.03.2026)

    Læs mere om Lykkens Have på udinaturen.dk

    Rum til picnic, pauser og bevægelse

    De karakterfulde træer og åbne plæner i Esbjerg Bypark skaber plads til både ro og aktivitet. Tag et hvil på en bænk og nyd, hvordan lydene fra byen og havnen blander sig med fuglestemmerne i trækronerne.

    Parkens stier snor sig gennem sol og skygge og gør det let at gå en tur i dit eget tempo – hvad enten det er en kort runde i frokostpausen eller en længere gåtur. Undervejs finder du små opholdssteder og grønne kig, der giver plads til en pause midt i byen.

    Fra Esbjerg Bypark kan du gå via Havnepromenaden og over Landgangen for at komme direkte til havnen. Gangbroen forbinder det grønne byrum med havets åbne udsyn – og gør Byparken til en naturlig del af en større oplevelse i Esbjerg.

    Musik og fest