Sejlads i vandløb

Kongeå

Sejladsperiode: 
15. maj – 31. december.

Sejlads:
Sejladsen kan starte i Andst Å øst for Vejen. Her er en kanoplads ved Søengvej (1). Efter 1/2 times sejlads kommer man ud i Kongeåen. Det kan være nødvendigt at bære kanoen forbi den lave opstemning ved Knagmølle (2). Ved Maltbæk (3) er der overbæring forbi et dambrugsstemmeværk. Ved Nielsby (4) vest for Foldingbro er der overbæring forbi dambruget. I Jedsted mellem Gredstedbro og Vilslev er der overbæring ved Jedsted Mølle Dambrug (5). Lige efter Vilslev Kirke (6) passeres et stryg, hvor det afhængigt af tidevandet kan være nødvendigt at bære kanoen forbi. 

Kongeåen 
Kongeåen (50 km) har sine udspring ved Vejen og Vamdrup. En del af åen dannede indtil 1920 grænse til Tyskland.

I slutningen af 1970'erne blev den ikke regulerede Kongeå med omgivelser fredet fra Knagemølle til Gredstedbro.

Åen hører til de smukkeste vandløbsstrækninger i Danmark, og hovedparten slynger sig gennem græssede enge. Det snoede vandløb har klart vand med en frodig plantevækst. Kun den nederste del vest for Gredstedbro er reguleret.

Efter kun ca. 2 kilometers sejlads løber Andst Å sammen med Kongeåen. Her ligger Knagmølle (2), der er en restaureret vandmølle med et gammelt vandhjul.

Ved Kongeåens Dambrugs stemmeværk (3) øst for Foldingbro kan man gøre holdt og gå ad grusvejen mod nord til Sønderskov Mølledam (7) og videre til den gamle herregård Sønderskovgård (8) fra 1620, hvor museet på Sønderskov holder til.

Foldingbro er en gammel grænseby med en kro på hver side af åen. Ved Foldingbro er der en campingplads. Vest for Foldingbro kan man gå til de 60 m høje Åtte Bjerge (9), hvorfra der er en storslået udsigt over Kongeådalen.

Videre mod Gredstedbro passerer man Villebøl (10), hvor der er overnatningsmulighed på campingpladsen umiddelbart syd for åen.

Vest for Gredstedbro kommer man forbi den smukt beliggende Vilslev Kirke. Den nederste strækning af åen, vest for Vilslev, blev reguleret efter 2. verdenskrig. Sejladsen slutter ved havslusen, der blev bygget i 1912. 

Kongeaastien.dk

Ribe Å

Sejladsperiode: 
Hele året. Dog må der i perioden 1. april – 15. november kun sejles på Gelså i tidsrummet kl. 8 – 18.

Sejladsen på Ribe å kan starte ved Stavnager bro (1). Herfra er der 10 km til Ribe og 17 km til udløb i Vadehavet ved Kammerslusen (2). Lige øst for det gamle Ribe sejler man gennem et vildtreservat (3), hvor det kun er tilladt at sejle i hovedstrømmen, se detailkort. Straks efter passage af jernbanebroen (4) i Ribe skal man holde til venstre og følge Stampemølleå, hvor der er en ophalerplads (5), hvor kanoen kan tages op. Bemærk, at den midterste del af Stampemølleåen kun må besejles af bredejere. Sejlads vest for Ribe (Ribe Vesterå) kan startes fra Hovedengen (6) ved Ribe Vandrerhjem.

Sejladsen på Gelså kan starte ved Gelsbro (7). Der er overbæring ved Gelsbro Dambrug (8). 

Ribe Å dannes ved sammenløbet af Gels Å og Fladså
Ribe by deler åen i to afsnit, nemlig Ribe Østerå og Ribe Vesterå. Delingen skyldes at man i 1250 byggede en dæmning over åen, således at vandstanden i Østeråen blev hævet. I dæmningen anlagdes 3 møller, som udnyttede vandkraften i åen. Opstemningen i Ribe omdannede åen til en langstrakt sø, som nåede helt til Skallebæk/Varming.

Oprindeligt løb åen nord om Varming og mod vest til Tange før den drejede mod syd til udløb midt på den langstrakte sø. I 1828 fik åen sit nuværende løb gennem indlandsklitområdet umiddelbart vest for Varming. Formålet var at styre åens vandmasser og de meget betydelige mængder sand, som den transporterer. Sandet blev aflejret i den langstrakte sø, som nu er helt forsvundet.

I dag har åen et kanalagtigt forløb omgivet af enge. Her fandt Ribestorkene et vigtigt spisekammer, som dog siden 1930'erne har mistet sin værdi på grund af tørlægning som følge af sænkning af vandstanden i sommerhalvåret. Siden 1960'erne har Ribe i bedste fald kun haft et enkelt storkepar.

Ribe startede som en handelsplads omkring år 700. I middelalderen var byen Danmarks vigtigste udskibningshavn mod vest, netop på grund af beliggenheden ved åen. Åen blev byens livsnerve og grundlaget for dens velstand.

Sejladsen mellem byen og Vadehavet besværliggjordes dog af et stærkt snoet forløb. Trods planer allerede fra 1600-årene blev der først gjort noget ved det problem i 1855 og 1918, hvor de 3 vestligste åslynger blev afsnøret. Men da var det for sent til at opretholde byen som vigtig eksporthavn.

I så henseende tabte Ribe allerede i 1875 konkurrencen med Esbjerg. Blandt årsagerne til at det gik så galt var paradoksalt nok, at åens udretning sænkede vandstanden så meget, at selv sejlads med mindre motorbåde er vanskelig i sommermånederne. 

Varde Å, nedre del, og Alslev Å

Sejladsperioder:
Varde Å, nedre del og Alslev Å: Hele året.

Sejladsen på den nedre del af Varde Å kan starte ved Karlsgårde Vandkraftværk (1), hvorfra der er 25 km sejlads til Ho Bugt. En anden mulighed er at starte i Varde Havn ved stormflodssøjlen (4). Sejladsen kan også starte højere oppe i Varde Å-systemet. Se beskrivelse af Varde Å, Holme Å, Holme Kanal og Karlsgårde Sø.

Sejladsen kan afsluttes ved Janderup (3) eller ved Tarphage bro (5).

Alslev Å kan besejles fra ca. 1 km ovenfor vejen Varde-Alslev, til udløbet i Varde Å. 

Varde Å, fra Karlsgårde til udløbet
Varde Å er den eneste å med udløb i Vadehavet, der ikke er ikke-forsynet med diger og sluser. Derfor kan tidevandet mærkes næsten helt op til Karlsgårde.

Ved afløbet fra Karlsgårde Sø øges vandføringen en smule. Herfra til Varde blev åen udrettet og uddybet i 1929, hvor 10 sving blev afsnøret. Nedenfor Varde blev yderligere 5 sving afsnøret i mellemkrigsårene. Formålet var at sænke vandstanden for at skaffe størst muligt fald over Karlsgårdeværkets turbiner.

På strækningen mellem Karlsgårde og Varde lever endnu en lille bestand af den sjældne Flodperlemusling.

Genskabte åslynger i Varde Å
Umiddelbart vest for hovedvej 11 (6) afsluttede Ribe Amt i 2000 en større vandløbsrestaurering, hvor 4 gamle åslynger blev genåbnet. En 1350 m lang strækning blev derved gjort dobbelt så lang.

Ved Varde kan det anbefales at gøre holdt ved stormflodssøjlen i Varde Havn og strække benene ved en spadseretur gennem den gamle by.

Vest for Varde åbner landskabet sig og vinden får ekstra magt. Hvis man agter sig til Janderup eller helt til Ho Bugt er det en god ide at kigge på vejrudsigten på www.dmi.dk og tidevandstabellen og dermed planlægge sejladsen, så man ikke har både vinden og tidevandet imod sig. Ved Janderup kan man besøge Janderup Kirke, hvorfra der er en storslået udsigt over ådalen.

Projekt Engsnarre
Store dele af ådalen mellem Varde og Ho Bugt er siden slutningen af 1990'erne omfattet af et stort naturgenopretningsprojekt. Projektet indebærer hævning af vandstanden på engene og græsproduktion uden brug af sprøjtegifte og gødning. Formålet er at forbedre forholdene for det engang så rige fugleliv og få engsnarren tilbage.

Alslev Å
Alslev Å går gennem et åbent landskab med enge og marker.

Sneum Å og Holsted Å

Sejladsstrækninger og perioder:
Sneum Å: Hele året.
Holsted Å: 15. maj - 31. december.

Sneum Å (16 km) må besejles fra Endrup (1). Herfra er der fri sejlads til havslusen (2). Ved herregården Endrupholm (3) deler åen sig i to løb omkring en ø. Vælg det venstre løb. Ved Størsbøl kommer et stryg (4), der kan passeres med forsigtighed. Ved Sdr. Vong er der endnu et stryg (5). Enkelte mindre stryg er etableret i forbindelse med restaurering af åløbene og på denne baggrund skal man, som normalt, udvise forsigtighed. Holsted Å (25 km) må besejles fra Holsted by, hvor man kan starte enten fra kirken (6) eller fra Skovpavillonen (7). Der er overbæring ved Gørklint Mølle (8). Der er mulighed for at slutte sejladsen ved Ålbæk ved hovedvej 11 (9).  

Sneum Å
Fra Endrup til Størsbøl er Sneum Å ureguleret. Nedenfor Størsbøl (4) blev åen i 1950'erne reguleret helt til udløbet i Vadehavet, og i forbindelse med reguleringen blev der lavet to betonstyrt ved Størsbøl og to mellem Nørå og Sdr. Vong (5). Betonstyrtene blev anlagt for at afvikle en del af faldet på åen, der var blevet kortere efter at svingene var forsvundet. I 1992 blev styrtene ombygget til stryg for at lette vandrefiskenes passage. Ved motorvejen er åen lagt tilbage i et par af sine gamle sving. 

Ved Sneum Ås udløb i Vadehavet - Sneum Sluse - er der en flot udsigt over Vadehavet, og i klart vejr kan man se til Fanø og Ribe. Inden for diget ligger Sneum Digesø (10), der har et rigt fugleliv. På P-pladsen ved Digesøen er der opstillet en stor kikkert. Søen er en tidligere klæggrav, hvor man har gravet ler (klæg) til forstærkning af diget.

Snæbelprojektet
Snæbelfisken er en af EU's mest truede fiskearter. Dens udbredelsesområde løber fra Vidå til Varde Å. Snæblen er akut truet og for at sikre dens overlevelse, er der gennem de senere år gennemført en række forskellige restaureringer i dens udbredelsesområder herunder Sneum Å og Ribe Å. På siden www.snaebel.dk fremgår det, hvilken betydning sikring af snæbelfisken har haft for restaureringsarbejdet i åløbene.

Holsted Å
Det største tilløb til Sneum Å er Holsted Å, der stort set er ureguleret. Åen løber gennem et naturskønt område med græssede enge og nedenfor Gørding omkranses åen af en del pile- og ellekrat.