Støtte til frivillig social indsats

Støtten kan søges af foreninger, organisationer og netværk, som udfører en frivillig social indsats.

Ansøgningsperioden for 2027 er nu afsluttet.

    Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte og sårbare grupper?

    Vi afsætter hvert år midler til støtte af den frivillige sociale indsats. Det sker efter § 18 i lov om social service og § 17 i barnets lov. 

    For at sikre, at din ansøgning lever op til kommunens kriterier for at modtage støtte, anbefaler vi, at du læser kommunens kriterier for støtte til frivillig social indsats

    Her kan du læse om:

    • Kommunens kriterier for tildeling af støtte
    • Hvilke aktiviteter der kan søges støtte til
    • Hvilke krav der er til ansøgningen
    • Ændringerne i krav og kriterier

    Der åbnes for ansøgning midt i august. Ansøgningsfristen er den 1. oktober hvert år. 

    Du kan forvente svar på ansøgninger inden årets udgang.

    Kriterier for tildeling af §18 - Esbjerg Kommune

    I henhold til Servicelovens § 18 skal Esbjerg Kommune give tilskud til frivilligt socialt arbejde i kommunen. Der kan søges om tilskud én gang om året.

    §18 midlerne i Esbjerg Kommune har til formål:

    • At understøtte det frivillige arbejde omkring børn, unge og voksne i socialt udsatte positioner
    • At understøtte udvikling og mangfoldighed i tilbuddene til borgerne drevet af frivillige.
    • At styrke de frivilliges arbejdsbetingelser

    Foreninger, organisationer og netværk kan søge om støtte til at udføre frivilligt socialt arbejde.

    Aktiviteterne skal hovedsageligt fungere ved frivillig arbejdskraft.

    Tilskud gives til lokale aktiviteter og retter sig mod borgere i Esbjerg Kommune.

    Sundhed, Omsorg & Socialudvalget kan vælge at vægte enkelte ansøgere f.eks. pga. geografi, målgrupper og indsatser, som følger politiske visioner.

    Målgruppen for tilbud, der støttes, er børn, unge og voksne i socialt udsatte positioner, herunder:

    • Mennesker med kognitive, psykiske eller sociale udfordringer.
    • Sårbare og marginaliserede grupper
    • Mennesker med fysiske funktionsnedsættelser
    • Særligt økonomisk udsatte
    • Pårørende til borgere i ovennævnte kategorier

    Betingelser for støtte at:

    • Aktiviteten udføres af frivillige til fordel for målgruppen
    • Tilbuddet er til gavn for andre end én selv og ens familie
    • Tilbuddet er lokalt forankret i Esbjerg Kommune, og tilbuddet er målrettet borgere bosat i Esbjerg Kommune.
    • De aktiviteter, der søges støtte til, står i rimeligt forhold til størrelsen af den søgte støtte.
    • Tilbuddets indhold ikke overlapper eksisterende tilbud i offentligt eller frivilligt regi. Dette gælder ikke hvis tilbuddet fungerer som supplement, brobygning, tillidsbaseret indgang eller alternativ adgang til hjælp og fællesskab for borgere, der ikke benytter eller rummes af eksisterende kommunale tilbud.
    • Der er særligt fokus på at fremme fællesskaber og forebygge ensomhed.
    • Tilbud og aktiviteter med politisk, religiøst eller kommercielt formål.
    • Foreninger, organisationer eller netværk, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati, lighed og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
    • Huslejeudgifter, idet Esbjerg Kommune stiller gratis lokaler til rådighed hos Frivillighuset Vindrosen i Esbjerg, Ribe og Bramming.
    • I særlige tilfælde kan en forening efter ansøgning til Sundhed, Omsorg & Socialudvalget opnå tilskud til husleje. Det kan være, hvis en forening af specifikke årsager ikke kan være i Frivillighuset Vindrosens lokaler.
    • Leje af faciliteter til fortløbende aktiviteter som f.eks. svømmehal, køkken og it-lokaler
    • Større fysiske genstande af blivende karakter – f.eks. motionsredskaber og PC’er
    • Undervisere, instruktører, psykologer m.m. til fortløbende aktiviteter
    • Aktiviteter forankret uden for kommunen, f.eks. landsdækkende stævner kun med enkelte deltagere fra Esbjerg Kommune
    • Tilskud der har karakter af gaver eller økonomisk støtte til enkeltpersoner – f.eks. julegaver og entrebilletter til voksne.
    • Udgifter forbundet med overnatning.

    Der kan dog ydes støtte til transport, særlige lokaler og overnatning, når det er en nødvendig forudsætning for, at borgere i udsatte positioner, borgere med handicap eller borgere med lav indkomst kan deltage i frivillige sociale fællesskaber.

    Udgifter, som er målrettet de, som udfører frivilligt arbejde:

    • Kontorhold
    • Kurser, temadag og supervision samt billigste transportform i forbindelse med dette
    • Lønudgifter til koordinering, supervision og faglig sparring særligt når arbejdet retter sig mod borgere med komplekse sociale, psykiske eller sundhedsmæssige problemstillinger. Koordinator skal være lokalt forankret i Esbjerg Kommune.
      Faglig sparring kan hentes "udefra", hvis nødvendigt.

    Udgifter målrettet brugerne:

    • Forplejning – modregnet målgruppens mulige egenbetaling
    • Max 100 kr. pr. deltager ved særlige sociale arrangementer
    • Andre materialer til fortløbende fællesskabsorienterede aktiviteter
    • Foredragsholdere eller andre fagprofessionelle til enkeltstående arrangementer – såfremt kompetencen ikke forefindes blandt ansatte i Esbjerg Kommune. Max. 3.500 kr.

    Særligt vedrørende børn og unge:

    • Udgifter til transport og entré til udflugter for børn og unge omfattet af målgrupperne
    • Transport og entre til pårørende til børn til samme aktivitet fratrukket mulig egenbetaling.
    • Der kan som udgangspunkt maksimalt søges om tilskud til 100.000 kr.
    • Ved ansøgning skal faktisk deltagerantal fremgå. Der kan tages udgangspunkt i:
      • Fremmøde ved de seneste tre arrangementer
      • For væresteder, rådgivning m.m. gælder, at der tages udgangspunkt i fremmøde af unikke brugere de seneste to uger
    • Ansøger skal have et CVR-nummer og en NemKonto
      • Er der tale om en nyoprettet forening bortfalder kravet
    • De bevilligede midler skal anvendes i bevillingsåret til de aktiviteter, der er bevilliget til. Uforbrugte midler skal tilbagebetales.
    • Såfremt foreningens brugere hovedsageligt er ældre over 60 år og aktivitetens primære formål er at forebygge ensomhed, social udsathed, handicaprelateret isolation eller psykisk sårbarhed og i øvrigt opfylder kriterierne for §18 kan man søge §18 midler ellers henvises til §79.
    • Hvis der kan ydes tilskud efter folkeoplysningsloven, kan der ikke ansøges om §18.

    Der er krav om én gang årligt at indhente børneattester fra frivillige og ansatte, hvis de har direkte kontakt med børn under 15 år.

    De bevilligede midler skal anvendes i bevillingsåret. Uforbrugte midler skal tilbagebetales og må ikke anvendes til formueopsparing.

    • Der lægges vægt på foreningens samlede økonomiske situation, herunder formue.
      • Der redegøres i ansøgningen for formål med evt. opsparing, og hvor de opsparede midler stammer fra
    • Foreninger med opsparing kan få mindre støtte eller nedprioriteres
    • Formue ud over hvad der anses for nødvendig opsparing, vil reducere tilskuddet proportionelt.

    Samarbejdsaftaler udarbejdes efter en konkret vurdering af den enkelte tilskudsmodtager. Aftalen vil som udgangspunkt indeholde mål og succeskriterier. Det vil fremgå af den enkelte samarbejdsaftale, hvornår opfølgning foretages.

    Ved støtteårets afslutning – senest 1. oktober året efter – sendes regnskab til kommunen. Regnskabet indsendes elektronisk.

    • Regnskabet skal tydeligt vise, at tilskuddet er anvendt til det ansøgte og bevilligede formål.
    • Der er krav om tilbagebetaling:
      • Såfremt regnskab ikke indberettes
      • Hvis tilskudsbeløbet er brugt til andet formål end det, der er angivet i ansøgningen
      • Hvis der er opnået støtte fra andre steder til samme formål
      • Ved krav om tilbagebetaling skal restbeløbet indbetales til Nordea Bank, reg. Nr. 2540 konto 6448 866 864. Anfør venligst navnet på forening, organisation og netværk ved overførslen.

    Ansøgningsfrist

    Ansøgningsfristen for indsendelse er den 1. oktober hvert år.