Beslutning i Forum for Integration og Beskæftigelse onsdag den 11. juni 2024
Jobcenter Esbjerg
Deltagere:
Jakob Lykke, Tommy Noer, Pia Damtoft, Pia Maria Kirkegaard Nielsen, Peter Hegelund, Aydrus Osman Ahmed, Christina Hvidberg Gudiksen, Ozana Pehlic, Danny Schmidt Jensen, Ilvana Karaga (referent)
Afbud fra:
Mussa Utto, Benedikte Holm, Ali Macow, Hisham Taleb
Sagsoversigt
BESLUTNING
Dagsorden blev godkendt.
SAGSFREMSTILLING
I henhold til vedtægterne for Forum for Integration og Beskæftigelse i Esbjerg Kommune er der fastlagt to vigtige årlige begivenheder: et temamøde og uddelingen af Integrationsprisen. Temamødet giver mulighed for at samle relevante interessenter og drøfte emner af betydning for integration og beskæftigelse. Integrationsprisen anerkender enkeltpersoner, virksomheder eller foreninger, der har gjort en særlig indsats på dette område.
Der tages en drøftelse med henblik på at frembringe nye ideer, ønsker og input. Dette inkluderer også beslutningen om, hvordan Integrationsprisen skal uddeles,
herunder form og tidspunkt.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Der tages en drøftelse og træffes beslutning om planlægning af Integrationsprisen og temamødet med udgangspunkt i følgende punkter:
- Kriterier og indstilling
Skal der specifik tema eller fokusområde for årets pris? Hvilke kriterier skal være opfyldt?
Hvem kan indstille kandidater?
- Tidspunkt
Fastlæggelse af tidspunkt for prisuddelingen
- Prisuddelingen
Hvordan skal prisuddelingen foregå?
- Formidling
Hvordan kommunikeres Integrationsprisen bedst, så den når ud til målgruppen på en klar og engagerende måde?
BESLUTNING
Kriterier og Indstilling
Det overordnede tema er "Fællesskaber" med fokus på:
- Sprogkundskaber som forudsætning for at kunne indgå i arbejdsfællesskaber og være en aktiv del af samfundet. Dette inkluderer tilbud om sprogundervisning og sprogtræning samt initiativer på arbejdspladserne såsom mentorindsats.
- Fastholdelse af ukrainske flygtninge og tilflyttere samt international arbejdskraft, herunder medfølgende partner og afdække hvad der er nødvendigt for at sikre bosætning.
- Skolesystemet, og tilflytternes opfattelse af manglende kvalitet i undervisningen i folkeskolerne. Brugen af private internationale skoler.
- Inklusion af grønlændere i Esbjerg Kommune.
Hvilke kriterier skal være opfyldt?
- Øger integrationen gennem fællesskaber.
- Fremmer integrationen af flygtninge og indvandrere i virksomheden og på arbejdsmarkedet.
- Har arbejdet vedholdende med sin integrationsindsats gennem en årrække og kan fremvise dokumenterede resultater af indsatsen.
- Har været nytænkende i sin tilgang til inklusionen af etniske minoriteter.
Hvem kan indstille kandidater?
Alle kan indstille til Integrationsprisen. Det er dog ikke muligt at indstille en kommunal medarbejder.
Tidspunkt:
8. november
Form:
Oplæg og prisuddeling. Følgende steder undersøges for afholdelse: Kvaglund Hus, Bydelsprojekt 3i1 eller en virksomhed.
Formidling:
Formidlingen vil ske gennem Business Esbjerg, lokale etniske og frivillige foreninger, sociale medier, hjemmeside, MitEsbjerg, BySkilte, JydskeVestkysten, Fjodor og TV Syd.
SAGSFREMSTILLING
Forum for Integration & Beskæftigelse i Esbjerg Kommune bidrager til at fremme integration og beskæftigelse for flygtninge, indvandrere og familiesammenførte. For at sikre en bred repræsentation og effektivt samarbejde mellem kommunen og relevante interessenter er det nødvendigt at udpege nye medlemmer til forummet.
Mentornetværk Esbjerg har meddelt at den udtræder af Forum for Integration og Beskæftigelse pr. 1. juli 2024.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Der tages en drøftelse af hvordan Forum for Integration go Beskæftigelse kan tiltrække nye medlemmer
BESLUTNING
- Pia Maria Kirkegaard Nielsen fortsætter i Forum for Integration og Beskæftigelse som interesseperson
- Peter Hegelund vil undersøge muligheden for at finde en virksomhedsrepræsentant gennem sit netværk.
- Ilvana Karaga kontakter hhv. Vindrosen og Bydelsmødre for nye medlemmer.
Forum for Integration og Beskæftigelse Forum for Integration og Beskæftigelse har udarbejdet beretning over sit arbejde i 2023 (Bilag 1)
Forummet har særligt lagt vægt på følgende fokusområder:
Unge i uddannelse og job
Fokus på forberedelse af unge til erhvervsuddannelser og fritidsjob.
Inklusion af grønlændere i Esbjerg Kommune
Interesse i at støtte inklusionen af grønlændere, herunder planer om at afholde en konference og undersøge puljemuligheder.
INDSTILLING
Det indstilles til at der med afsæt i forummets arbejde i 2023
- Gennemgås og mundtligt evalueres tidligere initiativer
- Forslås og drøftes potentielle fokusområder
- Træffes beslutning om de primære fokusområder for 2024
Beslutning:
Forum for integration og beskæftigelse er tilfredse med aktiviteten og indhold i møderne.
Modellen med virksomhedsbesøg og emnebaserede møder ønskes fortsat med.
Følgende emner er udvalgt som fokusområder:
- Unge og uddannelse – herunder fastholdelse i skolesystemet. Det blev besluttet, at skolechefen og direktøren inviteres til et temamøde i FIB.
- Ukrainske flygtninge og fastholdelse.
En af udfordringerne, der blev drøftet, er fjernundervisning af ukrainske børn, fordi forældrene har et ønske om at rejse hjem.
- Integration på arbejdsmarkedet – herunder virksomhedsbesøg.
- Sprog
Problematikken omkring udenlandske studerendes danskkundskaber blev drøftet. Besøg på UD Syd blev nævnt som en mulighed for at høre nærmere om deres oplevelser med studerende og medarbejdere med udenlandsk baggrund.
Der skal findes besparelser for 27,4 millioner kroner.
Ekspertgruppen kommer med deres anbefalinger den 24. juni.
Peter Hegelund har tidligere formidlet om Dit Karrierevalg bl.a. via Mussa Utto. Aydrus Osman Ahmed har som integrationskonsulent overtaget denne opgave efter Mussa.