Beslutning i Forum for Integration og Beskæftigelse onsdag den 27. april 2022.
Jobcenter Esbjerg
Energivej 1
6700 Esbjerg
Mødelokale UV8
Deltagere:
Jakob Lykke, Tommy Noer, Birthe Paarup Andersen, Mussa Utto, Benedikte Holm, Pia Maria Kirkegaard Nielsen, Ali Macow, Peter Hegelund, Ilvana Karaga (referent)
Afbud fra:
Pia Niemann Damtoft, Hisham Hasan Taleb
Fraværende:
Rolf Rasmussen
Sagsoversigt
Indledning
Medlemmerne af Forum for Integration og Beskæftigelse præsenterer sig for hinanden.
Sagsfremstilling
Forum for Integration og Beskæftigelse har fået nye medlemmer, hvorfor hvert enkelt medlem præsenterer sig selv kort, herunder fortæller om deres baggrund for at sidde i forummet, og deres forventninger samt ønsker i relation til det fremadrettede arbejde i Forum for Integration og Beskæftigelse.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Der gives en gensidig præsentation blandt medlemmerne i Forum for Integration og Beskæftigelse.
Beslutning:
Jakob Lykke bød velkommen, og præsentationsrunden blev gennemført.
Indledning
Rammen for arbejdet i Forum for Integration og Beskæftigelse gennemgås.
Sagsfremstilling
Vedtægter for dette forum blev godkendt af Esbjerg Kommunes Byråd den 15. maj 2017. Der i forbindelse med nedsættelse af dette forum sket ændringer i sammensætningen, idet der ikke længere vil være en administrativ repræsentant fra Børn og Kultur. Forummet forsøges desuden suppleret med flere medlemmer.
Vedtægterne klarlægger intentioner og opgaver tiltænkt Forum for Integration og Beskæftigelse.
Forretningsorden er blevet godkendt af det tidligere forum i 2018.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Vedtægter og forretningsorden for Forum for Integration og Beskæftigelse gennemgås.
Beslutning: Vedtægter og forretningsorden er godkendt.
Birthe Paarup Andersen giver en status på integrationen på arbejdsmarkedet af etiske minoriteter, herunder hvilke særlige udfordringer der er.
INDSTILLING
Der indstilles til
- At der gives en orientering, som afsæt for de videre drøftelser under pkt. 4
Beslutning:
Birthe Paarup Andersen orienterede om opgaven i at modtage ukrainske flygtninge. Det er pt. 123 voksne og 85 børn, som har fået en opholdstilladelse. Kommunen har fire hverdage fra borgeren er visiteret til at boligplacere i midlertidige boliger. I forhold til flygtninges kontaktforløb på jobcenteret, ligger den første opgave i at udarbejde Jobnet CV´ere med henblik på en hurtig formidling til job.
De øvrige flygtninge og indvandrere, som er i kontakt med Jobcenteret udgør en gruppe på ca. 300 borgere, hvoraf en stor andel har været på overførselsindkomst i over 10 år. Arbejdet med denne gruppe består primært i at lære sproget tilstrækkeligt til at kunne fungere på en arbejdsplads eller gå i gang med et opkvalificerende kursus/uddannelse. Fokus er på borgernes ressourcer og opnåelse af ordinære timer på arbejdsmarkedet.
Projekt EVA er projekt for kvinder i målgruppen af de aktivitetsparate og som har været på offentlig forsørgelse i over 5 år. Målet med projektet er at bringe 25 % af deltagerne i beskæftigelse. Dette gælder både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Projektet er 5 borgere fra at opfylde projektets måltal.
Jobcenteret leverer også en indsats for kvinder som er familiesammenførte, og dermed forsørget af deres ægtefælle. Dette prioriteres for at forebygge ledighed for denne gruppe, som vil kunne ansøge om offentlig forsørgelse efter 10 års ophold i landet.
I denne forbindelse tilføjer Mentornetværket at de både tilbyder sprogcafé og cykelkurser.
Esbjerg Kommune ligger over landsgennemsnittet når det gælder at hjælpe flygtninge/indvandrere i job.
Beskæftigelsesgraden i de udsatte boligområder (Stengårdsvej, Hedelundgård, Syrenparken/Præstebakken) er på over 60 %.
Jobcenteret har gode erfaringer med hjælp til rekruttering under Corona, og erfaringerne viser at en del af borgerne er fastholdt i job.
Der er fokus på fastholdelse i job, hvorfor borgere som er kommet i beskæftigelse hver anden torsdag mellem kl. 16-18 kan få hjælp til f.eks. gennemgang af lønsedler (løn, skat, fradrag, feriepenge AM-bidrag mv.), ændringer i økonomiske forhold (friplads, boligstøtte, mv.), fagforening/a-kasse, pension/ATP, uddannelse/SU.
Indledning
Medlemmerne af Forum for Integration og Beskæftigelse drøfter eventuelle fokus- og indsatsområder.
Sagsfremstilling
I de vedtægter, som er fastlagt af Esbjerg Kommunes Byråd, er der oplistet en række opgaver som Forum for Integration & Beskæftigelse er tiltænkt at varetage.
I forlængelse heraf tages der en indledende drøftelse af, hvilke særlige fokus- og indsatsområder som medlemmerne af Forum for Integration og Beskæftigelse i den sammenhæng kunne tænke sig blev prioriteret, herunder ideer til indhold på det årlige temamøde.
Det tidligere forum for integration og beskæftigelse har peget på følgende fokusområder:
- Initiativer og tiltag der kan øge beskæftigelsesandelen blandt flygtninge og indvandrere, herunder især i de udsatte boligområder og blandt grupper, der indtil videre har haft vanskeligt ved at vej ind på arbejdsmarkedet.
- Initiativer og tiltag der kan understøtte virksomheders rolle i forhold i integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
- Styrkelse af Esbjerg Kommune indsats som arbejdsgiver og arbejdsplads i forhold til integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Der tages en drøftelse af eventuelle ønsker og forslag til indsatsområder for det fremadrettede arbejde i Forum for Integration og Beskæftigelse
Beslutning:
Forum for integration og beskæftigelse har brainstormet med følgende resultat:
- Tidlig vejledning til unge omkring uddannelsesvalg (evt. mentorordning)
- Rummelighed på arbejdsmarkedet (både private og offentlige pladser)
- Flere på sosu-uddannelse
- Unge akademikere der ikke kan få job, og må flytte ud af Esbjerg Kommune pga. job
- Støtte til ukrainere
- Omdannelsesområde (ghetto) – mål skal nås så ikke længere fremgår af listen
- Unge i foreningsliv
- ”Friskole forsøg” som frigiver timer og potentiale for at nytænke
- Sociale spilleregler på arbejdspladsen
FIB har besluttet at fokusere på ét område for indeværende år, og har valgt opkvalificering af ledige inden for mangelområder. Den demografiske udvikling betyder, at der inden for SOSU-området (også) i fremtiden vil være en stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Dette set i lyset af, at integration af kvinder på arbejdsmarkedet, er særligt udfordrende, ønsker FIB at fokusere på at flere borgere med minoritetsbaggrund gennemfører en sosu-uddannelse.
Indledning
Der tages en indledende drøftelse om et årligt temamøde og integrationsprisen.
Sagsfremstilling
I vedtægterne for Forum for Integration og Beskæftigelse er fastlagt, at der skal afholdes et årligt temamøde, hvor relevante interessenter inviteres, ligesom der er fastlagt at der uddeles en Integrationspris.
Der tages en indledende drøftelse omkring disse med henblik på, at der kan fremkomme ideer, ønsker og indspark i forhold hertil, der kan danne grundlag for oplæg til drøftelse og eventuel godkendelse på næste møde.
INDSTILLING
Det indstilles at
- Der tages en drøftelse og fremføres ideer og ønsker i forhold til det årlige temamøde og integrationsprisen
Beslutning:
Temamøde: Forum for Integration og Beskæftigelse ønsker at afholde et temamøde med fokus på at flere opkvalificeres til SOSU-området. To specialister inden for området fra Esbjerg Kommune inviteres til at fortælle om hidtidige erfaringer – herunder muligheder og udfordringer de ser, for at minoritetsborgere kan gennemføre et sosu-forløb. Mødet forventes afholdt ultimo maj.
Integrationspris: Forum for Integration og Beskæftigelse har besluttet, at integrationsprisen ikke uddeles i august i forbindelse med den internationale dag. Dette punkt drøftes nærmere på det næste ordinære møde i FIB.
Der spørges ind til status på ukrainere i job.
De ukrainske flygtninge er kategoriseret som jobparate, og pt. bliver CV udarbejdet og lagt ind på Jobnet. De ukrainere som allerede er kommet i job, er det sket på egen hånd.
Ilvana Karaga laver ”doodle-indkaldelse” for møder i 2022, med henblik på at finde frem til konkrete datoer. Endelige indkaldelser sker herefter via Outlook.