Beslutning i Forum for Integration og Beskæftigelse onsdag den 28. juni 2023

Jobcenter Esbjerg

Energivej 1

6700 Esbjerg

Mødelokale UV8

    Deltagere:

    Jakob Lykke, Tommy Noer, Pia Damtoft, Mussa Utto, Pia Maria Kirkegaard Nielsen, Peter Hegelund, Ozana Pehlic, Christina Hvidberg Gudiksen, Ilvana Karaga (referent)

     

    Afbud fra:

    Benedikte Holm, Rolf Rasmussen, Hisham Hasan Taleb, Ali Macow, Aydrus Osman Ahmed

    Sagsoversigt

    BESLUTNING
    Dagsorden blev godkendt.

    SAGSFREMSTILLING

    På seneste møde blev udsatte grønlændere i Esbjerg Kommune drøftet som muligt emne for fokusområde.
    Som indledning til dette emne, er lederen af Oqqumut Heidi Conradsen inviteret, til at holde oplæg om erfaringerne med målgruppen.

     

    INDSTILLING

    Det indstilles at
    - Der tages en drøftelse med afsæt i det præsenterede oplæg.

     

    OPSAMLING

    Heidi Conradsen holdt oplæg med fokus på tilgangen til grønlændere tilknyttet Oqqumut , der har haft bedst virkning. Hun fremhævede særligt vigtigheden af at have tydelige forventninger inden for trygge rammer i arbejdet med målgruppen. Der er en enighed om, at vi har et ansvar og en arbejdsstyrke der skal mobiliseres. Dette kræver et bredt samarbejdet for at blive realiseret.

    SAGSFREMSTILLING

    Forum for Integration og Beskæftigelse var i marts 2023 på besøg virksomhedsbesøg ved Carl W. Reis A/S for at høre om deres erfaringer med ansættelse af borgere med minoritetsbaggrund og IGU-forløb.
    I forlængelse heraf inviteres Peder Tørnqvist fra Jobcenter Esbjerg til at holde oplæg om indsatsen omkring IGU-forløb i Esbjerg Kommune.

     

    INDSTILLING

    Det indstilles at
    - Der tages en drøftelse med afsæt i det præsenterede oplæg.

     

    OPSAMLING

    Peder Tørnqvist holdt oplæg om IGU-ordningen i Esbjerg Kommune. I sit oplæg fremhævede han bl.a. at 80-90 % af forløb med aftalen hos en privat arbejdsgiver, resulterer i ordinær ansættelse. Der arbejdes på etablering af SOSU-forløb og etablering af aftale med flere offentlige arbejdspladser.

    De fleste forløb var lavet på borgere med hhv. syrisk, iransk og irakisk baggrund. Den nye målgruppe er ukrainske flygtninge, men andelen af relevante kandidater er lavere grundet højt uddannelsesniveau.

    Sagsfremstilling

    Byrådet har den 1. maj 2024 godkendt en ny forenklet tids- og procesplan for Beskæftigelsesplan 2024. Tids- og procesplanen indebærer blandt andet, at der indhentes inputs ved beskæftigelsesplanens interessenter, inden arbejdet med planen starter op efter sommerferien.

    Forum for Integration og Beskæftigelse har derfor indtil den 30. juni 2023 mulighed for at komme med idéer til fokusområder og indsatser for Beskæftigelsesplan 2024. Der indhentes herudover inputs ved Fanø Kommune, Forum for Rekruttering og Beskæftigelse, Børn & Skoleudvalget, Handicaprådet, Udsatterådet m.fl. Herefter går processen med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2024 i gang. Alle indkomne forslag vil indgå i arbejdet med planen. For at sikre en kortere proces vil første udkast af beskæftigelsesplanen ikke blive sendt i høring.

    Baggrunden for den nye tids- og procesplan er, at det ikke længere er et lovkrav, at Byrådet hvert år vedtager en beskæftigelsesplan for det kommende år. Social & Arbejdsmarkedsudvalget har dog besluttet, at der fortsat skal udarbejdes en Beskæftigelsesplan for Esbjerg Kommune, men at processen i forbindelse med udarbejdelsen skal forenkles.

     

     

    INDSTILLING
    Det indstilles at
    - Der tages en drøftelse og gives input til Beskæftigelsesplanen.

     

    BESLUTNING
     

    Der blev taget en drøftelse med følgende som input til Beskæftigelsesplanen 2024:

    • Fokus på et større fælles ansvar i integrationen af flygtninge og indvandrere på offentlige arbejdspladser
    • Fokus på at skabe tryghed i relationen og tydeligt kommunikere forventningerne i arbejdet med flygtninge og indvandrere
    • I forbindelse med formidling af information – herunder rådgivning og vejledning, er gentagelse væsentlig for at sikre forståelse af mulighederne i Danmark
    • Fokus på en særlig indsats for de unge
    • Fokus på at udnytte kompetencer og ressourcer som flygtninge og indvandrere kommer med

    Forum for Integration og Beskæftigelse bemærker at uddannelsesniveauet i ghettoområderne er lavere end gennemsnittet. Forummet anbefaler derfor at der sættes ind i forhold til at højne uddannelsesniveauet for at kunne imødekomme fremtidens kompetencekrav og sikre jobsikkerhed.

    I vedtægterne for Forum for Integration og Beskæftigelse er fastlagt, at der skal afholdes et årligt temamøde, hvor relevante interessenter inviteres, ligesom der er fastlagt at der uddeles en Integrationspris.

    Der tages en drøftelse omkring disse med henblik på, at der kan fremkomme ideer, ønsker og indspark i forhold hertil, herunder beslutning om form og tidspunkt for overrækkelse af Integrationsprisen.

     

    INDSTILLING

    Det indstilles at
    - Der tages en drøftelse og fremføres ideer og ønsker i forhold til det årlige temamøde og integrationsprisen
    - Der tages beslutning om form og tidspunkt for overrækkelse af Integrationsprisen.
     

    BESLUTNING
    Det er besluttet at Integrationsprisuddelingen finder sted torsdag den 16. november og ønskes afholdt på Platformen. Indstillingerne kan komme fra FIB og jobkonsulenter.

    Ilvana aflyser det ordinære møde der var fastsat til d. 15. november, og indkalder til et møde via Teams om drøftelse af indstillinger og udpegning af vinder. Temaet er ”Unge i uddannelse og job”. Det er foreslået at et af oplæg til arrangementet kommer fra Erhvervsplaymaker. Flere ideer drøftes på næstkommende møde.

    Spørgsmålet om hvorvidt en kommunal medarbejder kan komme i betragtning til prisen er igen blevet rejst. Det kunne eksempelvis være medarbejdere der i øvrigt beskæftigede sig med integrationen, men som præsterede ud over det sædvanlige. Ilvana undersøger frem til næste møde om hvorvidt dette er muligt ud fra juridisk aspekt, herunder hvis præmien går til arbejdspladsen og ikke den enkelte medarbejder.

    Der gives en mundtlig orientering fra Social & Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcenteret omkring aktuelle emner med relevans for Forum for Integration og Beskæftigelse.

     

    OPSAMLING
    Christina Hvidberg Gudiksen orienterede om følgende:

    • Etablering af et SOSU-forløb for 10 kvinder med hhv. ukrainsk, syrisk og grønlandsk baggrund. Der er planer om screening til opkvalificeringsforløb på bl.a. borgere med lang forsørgelseshistorik med opstart til november. Der er tale om et særligt tilrettelagt forløb med opmærksomhed på at der kan være borgere med sproglige udfordringer, hvorfor der foretages en faglig vurdering om danskkundskaberne er tilstrækkelige til at kunne gennemføre forløbet.

     

    • Esbjerg Kommune modtager løbende forespørgsler fra andre kommuner om overtagelse af integrationsansvaret. Esbjerg Kommune godkender ikke alle ansøgninger på baggrund af kriterier nedfældet i integrationsloven om afslag på ansøgninger.

     

    • Oplever to sager, hvor flygtninge ikke ønsker at flytte ud af de midlertidige boliger. Der er flere faktorer som kan være udslagsgivende såsom tryghed ved at bo med landsmænd, økonomisk aspekt og uvished om man vil fortsætte med at bo i Danmark. Længere ophold i midlertidige boliger har dog en stor betydning for integrationsindsatsen. Christina vil på næstkommende møde give en kort opfølgning på håndteringen i forhold til udsættelse af midlertidige boliger.

    Peter Hedelund orienterede om Arrangementet ”Dit Karrierevalg” målrettet 8., 9. og 10. klasses elever og deres forældre.

    Invitationen sendes med referatet til videreformidling i de respektive medlemmers netværk.