Sådan brevstemmer du

Hvis du er forhindret i at stemme på valgdagen, kan du brevstemme, hvis du er stemmeberettiget.

Når du har brevstemt, sikrer Borgerservice, at din brevstemme bliver afleveret til det afstemningssted, du hører til, så den tæller med i optællingen.

    Praktiske informationer

    Du kan brevstemme på de tre borgerservicecentre i Esbjerg Kommune

    Borgerservicecenter Esbjerg
    Torvegade 74
    6700 Esbjerg

    Borgerservicecenter Bramming 
    Jernbanegade 9
    6740 Bramming

    Borgerservicecenter Ribe
    Giørtz Plads 1
    6760 Ribe

    Du skal huske at medbringe legitimation i form af valgkort, pas, kørekort eller sundhedskort. Du kan godt bruge din app med det gule sundhedskort eller kørekort.

    Bemærk, at der kan forekomme ventetid.

    Du kan brevstemme fra alle danske kommuner, uanset hvilken kommune du bor i.

    Hvis du stemmer i en anden kommune, kan du stadig kun stemme på de lister og kandidater der er opstillet i den kommune/region, du hører til. Det kan derfor være en god idé, at du orienterer dig om opstillede lister og kandidater inden du brevstemmer i en anden kommune.

    Hvis du har fast bopæl i Danmark og opfylder de øvrige betingelser for at være stemmeberettiget til det specifikke valg, kan du brevstemme fra udlandet.

    Er du udsendt af staten fx som diplomat, eller opholder du dig midlertidigt af andre grunde i udlandet, fx på grund af ferie, studieophold, forretningsrejse eller lignende, kan du også brevstemme. Du kan brevstemme på enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat.

    Opholder du dig i Grønland eller på Færøerne skal du stemme på de færøske/grønlandske folkeregistre. 

    Gør du tjeneste på et dansk skib i udenrigsfart eller på et dansk havanlæg, f.eks. boreplatform, kan du brevstemme på skibet eller havanlægget.

    Der er mulighed for, at få hjælp på brevstemmestederne i Esbjerg Kommune.

    Hvis du ikke kan udfylde/afkrydse brevstemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal en eller to stemmemodtagere yde den fornødne hjælp.

    Du kan i stedet for en stemmemodtager vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, f.eks. din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en stemmemodtager og en person, du selv har valgt. Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en personlig hjælper. 

    Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse brevstemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, f.eks. ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved valg til Folketinget, kommunale og regionale råd eller Europa-Parlamentet.

    Du har også mulighed for at afgive din brevstemme på følgende steder:

    • Sygehuse, hvis du er indlagt
    • Plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer 
    • Fængsler, arresthuse m.m., hvis du er indsat

    Kontakt personalet på sygehuset/institutionen, som kan fortælle dig mere om brevstemmeafgivningen på netop din institution.

    Borgerservice sørger for, at din brevstemme bliver afleveret til det rette afstemningssted på valgdagen.

    Vælgere der bor eller opholder sig på et af nedenstående plejehjem kan brevstemme på stedet.