Elektronik og farligt affald
Elektronikaffald og farligt affald skal behandles helt rigtigt, for at vi kan genanvende metaller og holde styr på de giftige stoffer, der kan være i affaldet.
Læs mere om hvor og hvordan du skal aflevere det.
Sådan afleverer du
- Du kan aflevere småt elektronik og farligt affald i din miljøkasse. Det er ikke sikkert, at du automatisk har fået en miljøkasse, så er du meget velkommen til at bestille en.
Vigtigt - luk miljøkassen omhyggeligt. Læs hvordan du pakker miljøkassen rigtigt.
- Du kan også aflevere småt elektronik og farligt affald på genbrugspladsen.
I sorteringsguiden kan du se, hvor på pladsen, det skal afleveres.
Vær opmærksom på
Vi henter din miljøkasse og stiller en ny, tom kasse flere gange om året. Husk at skrive adresse på mærkaten.
- Har du din egen genbrugs-/papirspand, skal du stille din fyldte miljøkasse frem til skel på jorden, ved siden af dit øvrige genbrugelige affald på tømningsdagen. Kom ikke større ting i miljøkassen, end at låget kan lukkes.
- Bor du i ejerforening/andelsforening med adgang til en fælles papirbeholder, skal du stille din fyldte miljøkasse frem til offentlig kørevej på tømningsdagen.
- Bor du i sommerhusområde på Mandø eller i Sjelborg, skal du kontakte os, når din miljøkasse er fuld. Så oplyser vi, hvornår vi kommer forbi din adresse og ombytter miljøkassen.
Print en tømningskalenderen for genbrug så kan du se, hvornår vi kommer forbi din adresse. Du kan også tilmelde dig vores gratis SMS-Service. Så minder vi dig om afhentningsdagen, dagen før vi kommer forbi din adresse.
Vær omhyggelig, når du pakker dit farlige affald. Kassens indhold bliver håndsorteret på Esbjerg Affaldshåndtering. Hvis det ikke bliver pakket og håndteret rigtigt, kan det være farligt for medarbejderne på Esbjerg Affaldshåndtering.
- Pak affaldet i originalemballage, hvis du stadig har den. Ellers skal du pakke det ind i fx fryseposer eller syltetøjsglas med låg og tydeligt skrive på, hvad der er i.
- Emballage - tom eller med indhold - skal altid afleveres med låget på, når du kommer det i miljøkassen. Skru låget på beholdere godt fast og stil den oprejst. Så undgår du, at eventuelle rester af farlige væsker blandes sammen, og der foregår en uheldig kemisk reaktion.
- Miljøkassen skal være fyldt og må højest veje 10 kg.
- Luk kassen omhyggeligt, så børn ikke kan komme til affaldet.
Miljøkassen kan være vanskelig at åbne – det er af sikkerhedsmæssige grunde.
Sådan åbnes miljøkassen
Pres på låget med begge håndflader og tag fat i den side, hvor du kan få fat i flapperne. Låget kan nu nemt vippes op.
Husk adresse på miljøkassen
Husk at skrive adresse på mærkaten, som sidder på miljøkassen. Så har vi mulighed for at kontakte dig, hvis vi er i tvivl om indholdet.
Brug en kuglepen eller vandfast tusch. Så kan vi også læse din adresse i dårligt vejr.
Det er ikke sikkert, at du automatisk har fået en miljøkasse, men ellers er du meget velkommen til at bestille en ved at skrive til os.
Har du større elektronik affald, end der kan være i miljøkassen, er du velkommen til bestille afhentning af stort genbrug. Læs mere om ordningen.
Farligt affald, der ikke kan være i miljøkassen, kan du aflevere på genbrugspladsen.
Sådan sorterer du
- Batterier (små)
- Elektronik (småt), herunder sko og postkort med lys og batterier
- Energisparepærer
- Gasdåser
- Gift til skadedyr
- Kemikalie- og olierester (også tom emballage), oliefiltre og klude med olie
- Legetøj med batterier
- Malingrester
- Mobiltelefoner
- Plantegift og gødning
- Rengøringsmidler
- Spraydåser
- Termometre
Se også filmen nedenfor, hvor vi fortæller om, hvad der hører hjemme i miljøkassen, og hvordan vi sorterer det.
- Store genopladelige batterier, bilbatterier og akkumulatorer (afleveres på genbrugspladsen)
- Medicinrester og -emballage (kan afleveres på apoteket)
- Kanyler (kan afleveres på apoteket)
- Selvantændelige klude og væsker (gennemvæd dem og læg dem i et glas med tætsluttende låg og aflever dem på genbrugspladsen)
- Gasflasker og trykflasker (afleveres på genbrugspladsen)
- Spidse og skarpe genstande (knive og lignende afleveres på genbrugspladsen)
- Almindeligt godkendt fyrværkeri (aflevér almindeligt fyrværkeri på genbrugspladsen: Kontakt personalet for vejledning i, hvordan det skal afleveres)
- Ved ammunition, sprængstoffer og ulovligt fyrværkeri – kontakt politiet tlf. 114
Se også filmen nedenfor, hvor vi fortæller om, hvad der hører hjemme i miljøkassen, og hvordan vi sorterer det.
Se miljøkassens vej
Det er vigtigt, at du bruger den røde miljøkasse rigtig. I filmen nedenfor kan du se, hvad der skal i miljøkassen, hvad der ikke hører hjemme i miljøkassen, og hvordan vi henter og sorterer affaldet i miljøkasserne.
Se miljøkassens vej
Hvad bliver affaldet til
Elektronik indeholder gulv, sølv og andre metaller, som kan genanvendes. Når du afleverer elektronik, sender vi det videre, så de dele, som kan genanvendes, bliver taget fra. 200 mobiltelefoner giver for eksempel guld nok til en guldring på 4 g, og blot tre mobiltelefoner indeholder sølv til en sølvring på 4 g.
Bestil afhentning af genbrug
Du kan få hentet fx møbler, elektronik eller stort metal, hvis du bestiller afhentning gennem den ordning, som vi kalder Stort Genbrug.