Restaffald

Restaffald er det affald, der ikke kan genanvendes.

Læs mere om hvordan du skal sortere affaldet, og hvor det skal afleveres.

    Hvad er restaffald

    Restaffald er det affald, der er tilbage, når du har sorteret madaffald, pap, papir, plast, drikkekartoner, glas, metal, elektronik og farligt affald fra. Restaffaldet bliver brændt på et affaldsforbrændingsanlæg og bliver til fjernvarme og strøm.

    Kom restaffald i en pose og bind knude på den, inden du kommer den i skraldespanden. Spanden bliver tømt af en 2-delt skraldebil. Med et rum til madaffald og et til restaffald. Løst affald kan flyve under tømning og lande på gaden. Eller lande i rummet på skraldebilen til madaffald og så har sorteringen været forgæves.

     

    Typisk restaffald er:

    • pizzabakker fra pizzeriaet
    • glasskår (afleveres indpakket i avispapir)
    • vådt køkkenrullepapir
    • engangsservice (er det af plast, kan det afleveres i genbrugsspanden i rummet til plast)
    • aske fra brændeovne og grill (afleveres afkølet, i lukket pose)
    • kattegrus
    • korkpropper
    • bleer og hygiejnebind
    • snavset papir og pap
    • cigaretskodder og nikotinposer
    • støvsugerposer
    • gavepapir og gavebånd


    Vi henter restaffald hver 14. dag. Læs mere om, hvornår vi tømmer.

    Bor du i Ribe Midtby, har du også mulighed for at aflevere restaffald i tre nedgravede affaldsstationer. Se de nedgravede affaldsstationer på et kort. 

    Vær opmærksom på

    For at få tømt din skraldespand, skal spanden enten stå på en standplads, som lever op til en række adgangskrav. Eller du skal stille spanden frem til skel på tømmedagen.

    Læs om kravene til adgangsforhold, og hvordan du sikrer, at du får tømt din skraldespand.

    Køkkenkværne er ikke tilladt i Esbjerg Kommune, fordi spildevandssystemet ikke er forberedt til at modtage madaffald fra husholdninger.

    Som ejer kan du ændre størrelse på din beholder til restaffald. Det koster 475 kr. at skifte beholder.
    Se de beholdere, du kan vælge imellem og ændre størrelse på din skraldespand
    ​
    Er du lejer eller andelshaver, skal du henvende dig til din boligadministrator. 

    Flytter du i nybyggeri, som du ejer, skal du tilmelde en skraldespand til husstanden.
    Læs mere om hvordan

    Skarpe og spidse genstande, vådt eller støvende affald skal pakkes forsvarligt ind, før du lægger det i skraldespanden. 

    Er din skraldespand snavset, kan du bestille rengøring af skraldespanden. Det koster 475 kr. pr. spand. 

    Bestil rengøring af skraldespand.

    Overfyld ikke din skraldespand

    Du må ikke fylde skraldespanden mere, end låget kan lukkes tæt.

    Har du affaldssæk, må den kun fyldes til den stiplede linje og må højst veje 10 kg.

    Husk du kan købe et mærkat til ekstra affald for 40 kr.

    App om dit affald

    Få overblik over, hvornår vi henter affald, og se genbrugspladser og meget andet. Søg efter "Affaldsportal" i App Store eller Google Play.

    Mere om app'en Affaldsportal

    For meget affald?

    Det koster 40 kr. per sæk

    Har du brug for at komme af med ekstra restaffald? Så kan du købe en kode eller et sækkemærkat, som du sætter på din sæk med restaffaldet. Skraldemanden tager sækken med, næste gang han tømmer restaffald hos dig.

    Læs hvordan du får hentet ekstra affald