Tekstilaffald
Fibrene fra tekstilaffald er en værdifuld ressource. Sorter derfor hullet og ødelagt tekstil fra. Så sørger vi for, at det bliver genanvendt. Læs mere om hvordan du skal sortere affaldet, og hvor det skal afleveres.
Sådan afleverer du
- Har du egne spande til genbrug, skal du lægge dit tekstilaffald i den lilla pose til tekstilaffald, binde knude på posen og stille den ovenpå papirspanden på tømmedagen.
- Deler du skraldespande med dine naboer, kan du aflevere tekstilaffald i en pose i jeres fælles tekstilspand. Læs nedenfor, hvordan du får poser til tekstilaffald.
- Bor du i Ribe indre by, kan du stille tekstilaffald ud til fortovsindsamling i den lilla pose til tekstilaffald. Husk at binde knude på posen. Tekstilaffaldet må ikke blive vådt.
- I Sjelborg kan du bruge genbrugs-øerne. Se et kort over genbrugs-øerne. På Mandø kan du aflevere tekstilaffald i affaldsstationen ved P-Pladsen. Kom det i den lilla pose til tekstilaffald og bind knude på posen.
Du kan også aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladsen.
Husk! Tekstilaffaldet skal være tørt og afleveres i de lilla poser til tekstilaffald. Mangler du poser, så læs hvordan du får nye poser til tekstilaffald.
Vær opmærksom på
Genbrug
Beholdere til genbrugeligt affald skal stå i skel på tømmedagen senest kl. 7.00 i by. Ejendomme i Esbjerg Midtby skal stille beholderne ud til skel senest kl. 06.00. Ved landejendomme skal skraldespandene stå samlet på standplads senest kl. 6.00. Er du i tvivl om, hvad der gælder på din adresse, så find dit affaldsområde eller kontakt os.
Flere husstande
Fælles affaldsbeholdere til glas/metal/plast, papir/pap og tekstilaffald tømmes fra standplads, hvis placeringen opfylder adgangsforholdene. Ellers skal affaldsbeholderne stilles frem til skel senest kl. 7.00 på tømningsdagen. I Esbjerg Midtby skal de stå i skel senest kl. 06.00.
Læs mere om adgangsforhold.
Jeg har min egen papirspand
Mangler du poser til tekstilaffald. Så bind en af de lilla tekstilposer fast på håndtaget af papirspanden på tømmedagen. Så lægger skraldemanden en rulle poser på låget, efter den er tømt. Løber skraldemanden tør for poser på sin rute, så leverer vi en rulle tekstilposer til dig, inden for 7 arbejdsdage efter papirspanden er tømt.
Jeg bor i boligforening og deler tekstilspand med andre
Bor du i boligforening, skal du kontakte din vicevært, når du mangler poser.
Jeg bor i en ejendom, hvor jeg deler tekstilspand med andre
Hvis du deler tekstilspand med andre, kan jeres vicevært/affaldsansvarlige bestille poser samlet for alle via bestillingsformular.
Har du behov for flere tekstilposer på et andet tidspunkt end de andre beboere, så kan du hente poser på genbrugspladserne, borgerservicecentrene eller på bibliotekerne i den betjente åbningstid.
Bestil poser til levering
Du kan også betale for levering af ekstra poser på din adresse via Esbjerg Kommunes webshop. Det koster 50 kr.
Bor du på Mandø
Har du brug for ekstra poser til madaffald, kan du gratis hente en rulle poser i Brugsen.
Genbrugspladsen
Har du brug for ekstra poser, kan du gratis hente poser til tekstilaffald på alle fire genbrugspladser. Henvend dig blot til personalet.
Biblioteker og borgerservicecentre
Du kan også hente poser til tekstilaffald i den betjente åbningstid på bibliotekerne og borgerservicecentrene. Du skal ikke bestille tid ved borgerservicecentrene for at få udleveret poser til tekstilaffald.
Sådan sorterer du
Tekstilaffald er tekstiler, andre ikke kan bruge.
Ja tak
- Ødelagt tøj
- Hullede sokker og undertøj
- Hullet sengetøj, lagner og pudebetræk
- Slidte håndklæder
- Plettede og slidte gardiner og duge
- Stof og garn
- Havehynder
- Tæpper (ikke gulvtæpper)
Nej tak
- Muggent og vådt tøj
- Tekstil med kemikalie-, maling- og olierester
- Rulleskøjter
- Sko
- Tasker
- Gulvtæpper
| Tekstilaffald | Hvad bliver det til |
|---|---|
| Bomuld | Neddeles mekanisk til nye fibre. Fibrene er dog kortere. Derfor blive det ofte blandet med polyester, når det laves til nye produkter |
| Syntetisk | Neddeles mekanisk. Bruges ofte sammen med bomuldsfibre til nye produkter. I nogle tilfælde omdannes det til granulat, der bruges i nye plastprodukter. |
| Uld | Trækkes fra hinanden så fibrene kan bruges igen til nye produkter |
| Blandet stof | Neddeles mekanisk og bruges til fyld, isolering til biler/hårde hvidevarer m.m. samt klude. |
Bestil afhentning af genbrug
Du kan få hentet fx møbler, elektronik eller stort metal, hvis du bestiller afhentning gennem den ordning, som vi kalder Stort Genbrug.