Kollegiets husregler
Kollegiets husregler bidrager til, at Kollegiet er et rart og trygt sted for alle unge, personale og gæster.
Reglerne gælder alle unge, personale og gæster.
Husreglerne har til formål at sikre trivsel i hverdagen for alle og opretholde almindelig ro og orden.
Husregler
Aftal med personalet hvor du går hen, og hvornår du forventer at komme hjem. Ring hvis du bliver forsinket, eller der på anden vis opstår problemer.
På fællesarealerne må der ved særlige lejligheder/fest og efter aftale nydes alkohol, det må dog ikke være til gene for andre beboere. Der henvises til eget værelse.
Man går ikke ind på andres værelser, når de ikke er hjemme. Man banker på døren og spørger, om man må komme ind på besøg. Hvis værten beder en om at gå, går man igen.
Besøg af venner og familie skal som udgangspunkt aftales med den unge og personalet. Gæster må efter aftale med personalet opholde sig i fællesarealer.
Der skal være ro i huset kl. 22.00 på hverdage og kl. 23.00 i weekender. Efter dette tidspunkt skal man gå ind til sig selv. Man kan godt have en overnattende gæst i weekenden/fridage efter aftale med personalet, så længe at de øvrige husregler overholdes. Beboeren står som udgangspunkt selv for mad til egne gæster. Som udgangspunkt kan man max. overnatte 2 nætter (på skolefridage).
Personalet forbeholder sig ret til at afvise gæster af hensyn til fællesskabet og øvrige husregler.
I fællesrummet skal vi tage hensyn til hinanden. Dette gør man eksempelvis ved, at man ikke hører højt musik, snakker i telefon eller bruger sociale medier, når det forstyrrer andre. Når vi spiser sammen, gemmer vi telefonerne væk.
Efter aftale med den unge/evt. værge kan personalet hjælpe med at håndtere brugen af sociale medier/tlf., så man ikke kommer i problemer.
Man skal ikke bruge hinandens adgange til sociale medier m.v.
Personalet vurderer i pågældende situation, hvad der kan lade sig gøre, under hensyntagen til fællesskabet.
Der er husmøde hver 14. dag, hvor de unge og personalet drøfter aktuelle ting, planlægger aktiviteter og ser til, at husreglerne efterleves og justeres, hvis der er behov for det.
Man skal opføre sig ordentlig overfor andre, dvs. ikke tale grimt til eller om andre, true, skubbe, osv. Man skal ikke blande sig i andres konflikter. Man skal komme til personalet, hvis man har brug for hjælp.
Som udgangspunkt spiser vi aftensmad sammen. Alle har en fast maddag, hvor man sammen med personalet handler, laver mad og vasker op.
På maddagen har man mulighed for at bestemme retten, i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes kostpolitik/de 6 kostråd.
Giver man besked, hvis man skal på weekend eller ferie, så er der mulighed for at få modregnet kostpenge.
Man skal rydde op og gøre rent efter sig selv, både på sit værelse og i køkken/fællesrum. På en ugeplan er der en bestemt dag, hvor man skal gøre ordentlig rent hos sig selv, om nødvendigt med hjælp fra personalet.
Der er rygeforbud på Krohavens matrikel.