Døgntilbud og aflastning til børn og unge med psykisk eller psykiske funktionsnedsættelser

Har du et barn med særlige behov i alderen 0-18 år, er der mulighed for hjælp.

    Hvordan kan jeg få hjælp til mit barn?

    Inden man kan blive tilknyttet Specialcentret, skal man henvises dertil. Det betyder at du skal kontakte kommunens Familierådgivning, som sammen med en række fagfolk vil lave en vurdering af, hvordan vi bedst kan støtte dit barn. Herefter vil dit barn blive henvist til det tilbud, som er det bedste match med dit barn.

    Du kan kontakte Familierådgivningen via kommunens hovednummer tlf. 7616 1616.   

    Hvem kan hjælpe mit barn? 

    Specialcentret har en række indsatser, der kan hjælpe dit barn. Der er institutioner i både Ribe og Esbjerg. Begge steder er med hyggelige og rolige omgivelser. 

    Der er flere faggrupper involveret, når vi tilbyder et barn hjælp. De vil arbejde tæt sammen for at hjælpe dit barn bedst muligt og sørge for, at dit barn kan føle sig tryg. 

     

    Botilbud og andre tilbud ved Specialcentret

    På Bøge Allé i Ribe finder du Specialcentrets længerevarende botilbud til børn og unge med særlige behov. 

    Læs om Specialcentrets institutioner i Ribe.

    Aflastningen er et specialpædagogisk aflastningstilbud til hjemmeboende børn og unge i alderen 0-23 år med betydelige og varige nedsatte fysiske- og/eller psykiske funktionsevner. 

    Læs om Krohaven Aflastning

    Andre tilbud

    Snoezelhuset er tilknyttet Specialbørnehaven Kornvangen. Det er dog også muligt for andre at leje huset.  

    Snoezelhuset er et sansehus, som er et dejligt sted at være, hvis sanserne skal udfordres lidt. 

    Specialbørnehaven Kornvangen er et pasningstilbud, hvis dit barn har særlige behov og ikke kan rumme at være i en almindelig børnehave.

    Læs om Snoezelhuset

    Læs om Specialbørnehaven Kornvangen

    Familievejledning

    Hvis kommunen har konstateret at dit barn under 18 år har nedsat funktionsevne, kan I gøre brug af familievejledning. 

    Læs om Familievejledning

    Overgang til voksenlivet

    Når dit handicappede barn bliver voksen

    Når en ung person med psykisk/fysisk handicap eller andre funktionsnedsættelser bliver voksen, bliver han/hun omfattet af andre paragraffer i Serviceloven (samt i lov om aktiv socialpolitik) end som barn.

    Det betyder også at den unge, når han/hun fylder 18 år, nu får en sagsbehandler med speciale inden for voksne med handicap.

    Læs om overgangen til voksenlivet