Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter (servicelovens § 102)

Læs om kvalitetsstandarden.

    En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Kvalitetsstandarden beskriver indholdet i og omfanget af de indsatser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Kvalitetsstandarden er en politisk besluttet ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn. En kvalitetsstandard er således også en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere. Både de der har brug for støtte og deres pårørende.

    Læs kvalitetsstandarden

    Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

    Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. 

    Målgruppe er borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som enten bor i eget hjem, eller har ophold i botilbud. 

    Idet denne indsats træder i stedet for behandling efter anden lovgivning, skal muligheder for tildeling af behandling efter anden lovgivning altid være udtømt. 
    Her tænkes primært på sundhedslovens og servicelovens øvrige paragraffer. 
    Der skal være tale om et særligt eller specielt behandlingsbehov, som borgerens eksisterende tilbud ikke har de fornødne specialiserede kompetencer eller rammer til at yde. 

     

    Behandlingen bevilges som et visiteret tilbud, når indsatsen ikke kan tilgodeses i de sædvanlige behandlingssystemer, for eksempel fordi der kræves et særligt indrettet tilbud, der imødekommer borgerens særlige behov. Behandlingen efter § 102 ligger ud over de tilbud af socialpædagogisk karakter og pleje, der ydes efter §§ 83 og 85 i Serviceloven. 

    Tilbud efter denne bestemmelse kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre de fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Tilbuddene har ikke til formål at udvikle funktioner.

    Bevilling sker på baggrund af en konkret individuel vurdering af behovet, herunder om borgerens aktuelle behov kan tilgodeses via anden lovgivning. 

    Behandlingen kan ydes i såvel eget hjem som i kommunale boformer. 
    Valg af leverandør sker i dialog med borgeren og leverandøren vælges med udgangspunkt i en konkret vurdering af kvalitet og pris. 
     
    Det kan for eksempel dreje sig om behandling inden for: 
    • Psykologbehandling 
    • Specialpsykiatri 
    • Ergoterapi 
    • Fysioterapi
    • Tandlægebehandling 

    Der er ingen egenbetaling i forbindelse med behandlingstilbud, der er bevilget efter servicelovens § 102.

    Der er ikke lovhjemmel til at yde tilskud til følgeudgifter i forbindelse med behandling efter servicelovens § 102. Følgeudgifter kan fx være transport, kursusudgifter, forplejning, osv. Det betyder, at borgeren selv skal betale for dette. 

    Borgeren kan via myndighedsrådgiver ansøge om at få bevilget behandlingstilbud efter servicelovens § 102.

    Afhængig af bevillingens karakter, vurderes og besluttes der ved opstart relevant tidspunkt for opfølgning, dog minimum 1 gang årligt.

    Ved ansøgning om støtte efter servicelovens § 102 er der fastsat en svarfrist på 2 måneder fra modtagelse af ansøgning, til der skal foreligge en afgørelse. 

    Ved helt eller delvist afslag på det ansøgte får ansøger en skriftlig begrundelse for afslaget samt evt. forslag til alternative støttemuligheder og løsninger, og der medsendes en klagevejledning. 
    Klager over afslag på ansøgning kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren indsender klagen til den rådgiver, der har behandlet sagen. Klagefristen er 4 uger efter afgørelsen er truffet.
    Rådgiveren genbehandler derefter sagen indenfor 4 uger (jfr. bekendtgørelse nr. 457 af 17/3/2021) § 13, stk. 1. Hvis der ikke gives medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen. 

    Evt. klager over sagsbehandlingstiden, valg af udfører eller medarbejdere i bevillingsenheden og i tilbuddet kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til socialchefen. Der er ingen klagefrist.