Frivillig, job og praktik

Har du lyst til at være frivillig, søge job eller vil du gerne i praktik på Udviklingscenter Vest?

    Hos os er der mange muligheder for at blive en del af vores team.

    Du kan læse om de forskellige muligheder herunder. 

    Har du lyst og mulighed for at give en hånd med hos os, vil vi byde dig velkommen. Tidsforbruget bestemmer du selv. Det afhænger helt af din egen beslutning om, hvor meget tid du kan bidrage med.

    Du vil kunne bidrage med mange forskellige aktiviteter, alt efter hvad du brænder for. Spiller du musik eller kort? Kan du lide at danse? Er du glad for at lave mad? Kan du lide at hygge, se film, drikke kaffe med en borger? Kan du lide at gå ture, i byen eller på de dejlige stier på området?

    Der er mange muligheder for at gøre en forskel. Du kan også bidrage med enkle praktiske opgaver på botilbuddene som fx at bage, lave kaffe, vande blomster osv.

    Der er desuden mulighed for at være frivillig til det årlige Ribelund Festival i august eller Sansedagen hvert andet år i juni.

    Vores formål med at invitere frivillige ind i Udviklingscenter Vest er, i samarbejde med personale og borgere, at skabe et liv så tæt på det almindelige som muligt med gæster, venner og naboer, der kommer på besøg eller går tur i det fri, følger til aktiviteter som fx kirke, koncerter, sport og andet i nærområdet.

    Har du lyst til at arbejde på Udviklingscenter Vest, kan du enten se, om vi har ledige stillinger, eller sende os en uopfordret ansøgning. 

    Se ledige stillinger her.

    Hvis du ikke kan se, at vi har ledige stillinger, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Vi arbejder på en ny løsning til dette og vi linker til det så snart den er klar.

    At være studerende på Udviklingscenter Vest er noget særligt. Du får tilknyttet en praktikvejleder og mulighed for at deltage i forskellige kurser og temadage.

    Selv om du er tilknyttet et fast tilbud, bliver du en del af hele organisationen, og derfor har vi lavet et specielt intro-forløb til dig.

    Det tilbud, du bliver knyttet fast til, har forberedt et unikt forløb til dig, der blandt andet indeholder rundvisning, oplæring, vejledning og supervision, refleksion, etik og meget mere.

    Se video om Udviklingscenter Vest