Behandling & Terapi, Børn & Unge
Har du eller dit barn brug for socialpædagogisk/terapeutisk behandling i dagsregi, så kan vi hjælpe. Vi tilbyder støtte i hjemmet samt støtte i egen bolig til unge i alderen 12-18 år og deres familier.
Vores målgruppe er unge mellem 12 og 18 år med psykiatrisk diagnose eller psykiske problemstillinger. Unge, der i deres opvækst, har været udsat for svigt af forskellig karakter. Svigt som har resulteret i angste, diffuse og jeg-svage unge, og unge med ringe selvværd.
Nedenstående er eksempler på hvilke opgaver, som vi kan hjælpe med at løse:
- En dreng med en historie, hvor det er forbundet med høj angst at møde omverden og relationer med tillid, fordi man tidligere er blevet svigtet. Hvor det, på baggrund af tidligere relationer, er yderst vanskeligt at indgå i relationer i nutiden. En dreng der aldrig har følt sig mødt og forstået, men altid valgt fra.
- En ung pige der ikke har været i skole i ca. 5 år. Hun har ingen kontakt til verden udenfor hjemmet, når vi eller andre kommer i hjemmet, låser hun sig inde på wc’et.
- En mor til en ung med spiseforstyrrelse.
- En næsten voksen pige, der er flyttet ud fra en døgninstitution, og ind i egen bolig.
Læs mere om Behandling & Terapi, Børn & Unge
Vi er et socialpædagogisk behandlingstilbud til den unge med mulighed for at inddrage forældre, søskende eller andre omsorgspersoner. Behandlingen kan også bestå af "hverdagsliv", hvor den unge kan deltage i aktiviteter, bl.a. træning i motionscenter, kreative værksted, madlavning, ferieture, skolestøtte m.v.
Vi giver også støtte i hjemmet, hvis Myndighed og familien vurderer, at en anbringelse ikke er på tale, eller hvor der endnu ikke er klarhed over foranstaltningsbehovet. Her tilbydes f.eks. samtaler til såvel den unge som forældrene med det formål at anvise nye handlemuligheder og anbefale kommende tilbud til den unge og familien.
Støtte i egen bolig består i pædagogisk, praktisk, terapeutisk, økonomisk og personlig guidning.
Kerneydelsen er socialpædagogisk/terapeutisk behandling, familiearbejde samt pædagogisk og praktisk støtte i eget hjem.
Vores målgruppe er unge mellem 12 og 18 år med psykiatrisk diagnose eller psykiske problemstillinger. Unge der, i deres opvækst, har været udsat for svigt af forskellig karakter. Svigt som har resulteret i angste, diffuse og jeg-svage unge og unge med ringe selvværd.
Behandling & Terapi, Børn & Unge henvender sig også til normaltbegavede unge med autismespektrumforstyrrelser.
Det er muligt at tilbyde behandling til børn under 12 år, hvis vi vurderer, at barnet og familien vil kunne få gavn af Basens tilbud.
Der er mulighed for efterværn til det 23. år.
Vi arbejder med relationspædagogikken og tilknytningsteori. Udgangspunktet er en solid forståelse af unge med psykiatriske problemer og konsekvenserne af disse problemer for den unges udvikling: Selv små skridt kan være svære, og tilknytning og tillid til andre kan være en langvarig og svær proces. Unge, der har oplevet svigt, misforståelser og udstødelse har brug for at blive insisteret på igen og igen, på trods af en adfærd, der til tider kan virke frastødende.
Hos de unge er det afgørende at møde dem i en relation, hvor de oplever, at der ikke lægges for stort et pres på deres udvikling, men at de derimod får lov til at udvikle sig i eget tempo.
Det er det at skabe og være i relationen, der er i højsædet, og vejen derhen er ikke så vigtig. De unge skal finde tilliden til os og derigennem tilliden og troen på sig selv og verden. Vi er ofte den primære kontakt mellem den unge og omverdenen.
Ved afvisninger er vi vedholdende og rummer disse på en måde, så den unge igen optager kontakten.
Støtte i egen bolig
Unge inden for vores målgruppe har ofte behov for støtte i egen bolig til både praktiske, sociale og psykiske problemstillinger.
Ydelsen består i at vurdere hvilken og hvor megen støtte, den unge har behov for. Det kan være alt fra morgenvækning, daglig kontakt til kontakt og samvær et par gange i ugen.
Nogle unge har brug for støtte til økonomi, rengøring, madlavning , m.v. mens andre kun har behov for støtte i form af samtaler/samvær.
Vi indgår oftest i et tæt samarbejde med øvrige aktører i den unges liv, så vi støtter op om at også disse møder den unge med forståelse og krav, der sikrer udvikling frem for tilbagetrækning.
Hjemmestøtte
Støtte i hjemmet hvor myndighed og familien vurderer, at en anbringelse ikke er på tale, eller hvor der endnu ikke er klarhed over, hvilken foranstaltning der er behov for.
Her ville vi kunne bidrage med samtaler til såvel den unge som forældrene med det som mål at anvise nye handlemuligheder.
Vi sætter ord på det vi ser, hører, oplever og fornemmer. Vi taler om det, der er inden i, og hvorfor det giver vanskeligheder i livet for såvel den unge som familien.
Vi samtaler, laver aktiviteter, er i dialog med øvrige aktører i familien og den unges liv, udnytter familien potentiale for selvudvikling og giver råd, vejledning og anvisninger efter behov.
- Tror på de unge og familiens egne ressourcer i forhold til at skabe en bæredygtig forandring
- Er fagligt kompetente og træffer valg om metode og tilgang, der passer til den enkelte unge og familie.
- Kan styrke den enkelte til egen indsigt og udvikling.
- Kan skabe tro/mening, der hvor meningsløsheden hersker.
- Arbejder empatisk, forstående og respektfuld.
- Gerne vil være troværdige vidner til brugerens liv.
- Evner at være i nuet og gå med det der sker.
- Laver mål i samarbejde med den unge.
- Er troværdige og autentiske i relationen.
- Sammen med brugeren træffer nødvendige og realistiske valg.
- Ikke betragter brugeren som et problem, men som et individ med vanskeligheder med behov for støtte.
- Møder brugerens ”hjemmebane” med respekt og omsorg.
- Er i mental topform og faglig kompetent.
- Har en forståelse og et eget ansvar af, at vores egen mentale tilstand har indflydelse i mødet med den unge og familie.
- Vægter behandlernes forskelligheder.
Vi vil yde støtte og behandling til unge indenfor målgruppen og deres familier med henblik på, at understøtte en positiv udvikling hos den unge - i den unges eget tempo.
Vi ønsker, at den unge genfinder tilliden til sig selv og sin omverden og klædes på til at klare sig i samfundet.
Derudover vil vi forsøge at støtte familiens funktion og potentiale, så familien bliver i stand til at bakke op om og bidrage positivt til den unges trivsel og udvikling.
Hvem er vi?
Familiecentret har en administration, som er klar til at svare på dine spørgsmål. Hvis dit barn skal visiteres til en af vores indsatser, skal det foregå via Familierådgivningen.