Landskabsplan for Sædding Strand
Sædding Strand er et attraktivt og let tilgængeligt naturområde. Desuden er Sædding Strand, sammen med Hjerting Strand, de eneste tilgængelige strandområder nær Esbjerg by. Det åbne landskab, udsigten til vandet og de høje vindeksponerede træer er vigtige og bevaringsværdige karaktertræk ved Sædding Strand.
Sædding Strand strækker sig mellem to ådale. Mod syd er Fovrfeld Bæk og mod nord Ådalen Guldager Møllebæk. Sædding Strandvej afgrænser området mod byen.
Landskabsplanen fastlægger visionen for landskabets udvikling og fremtidige karakter, samt den nødvendige plejeindsats. Planen er udarbejdet som tillæg til lokalplan nr. 196.
Herunder kan du læse Landskabsplanen for Sædding Strand og se det tilhørende kortbilag.
Landskabsplanen blev vedtaget den 23. marts 1995.
Landskabsplan for Sædding Strand
Landskabsplanen er udarbejdet som tillæg til lokalplan nr. 196 fra 13. januar 1992.
Formålet med planen er at fastlægge retningslinjer for landskabets udvikling og fremtidige karakter.
Sædding Strand strækker sig mellem to ådale. Mod syd er Fovrfeld Bæk og mod nord Ådalen Guldager Møllebæk.
Sædding Strandvej afgrænser området mod byen.
Den 3300 m lange kyststrækning består af naturprægede arealer og arealer med sommerhuse og helårsbebyggelse.
Set fra Strandvejen veksler landskabet karakter fra at være åbent med fin udsigt over vandet til at være lukket, hvor terræn og vegetation slører udsigten.
Udsigtsforhold
Areal A, D, og F betegnes som åbent landskab med fin udsigt til vandet. Vegetationen er udpræget lav med enkelte grupper af træer, hovedsageligt fyr og pil.
Areal B består af åben bevoksning, hvor der er fin udsigt til vandet mellem træstammerne. Nogle få steder kan bundvegetationen og terrænet sløre udsigten.
På resterende arealer er terrænet så højt eller kuperet, at det helt eller delvist slører udsigten til vandet set fra vejen.
Topografi
Terrænet langs Strandvejen ligger ca. 9-12 meter over vandet. Det falder svagt mod syd ved Fovrfeld ådal og mod nord ved Guldager Møllebæk.
Lokalt på strandgrundene kan terrænet varierer meget fra at være plan til kuperet med højdeforskel på op til tre meter (kote 13-15).
Kystsikringen langs Sædding Strand gør, at landskabet ud mod vandet er præget af jævne tekniske skråninger.
Vegetation
Skråningerne er græsklædte, men enkelte gyvel er begyndt at vise sig.
Ellers er roser, gyvel, brombær og græs de mest udberedte arter, men der findes også mindre arealer med lyng.
Der findes forholdsvis mange træarter på Sædding Strand, som er et levn fra sommerhusbebyggelsen.
I den sydlige del og tæt ved Strandvejen er de største træer.
Bøgen er det mest almindelige træ i den sydlige del hvor den indgår i en sammenhængende bevoksning ved helårsbebyggelsen (Areal B).
Længere mod nord på Areal C er enkelte fritstående træer, hovedsageligt tjørn, der følger de gamle ejendomsskel.
Det fine, åbne landskab på Areal D indeholder enkelte grupper af fyr.
På Areal E syd for helårsbebyggelsen er grupper af seljerøn den mest dominerende træart. Nord for helårsbebyggelsen er tjørn og røn lige dominerende, men der findes også bøg.
Kyststrækningen afsluttes mod nord med et fint åbent landskab med blandet beplantning omkring de eksisterende sommerhuse (Areal E).
Konklusion
Det åbne landskab, udsigten til vandet og de høje vindeksponerede træer er et vigtigt karaktertræk ved Sædding Strand.
Hjerting Strand og Sædding Strand er de eneste tilgængelige strandområder i Esbjerg.
Lovgivning
Området er omfattet af Kystloven, lov nr. 439 af 1. juni 1994.
Stier og parkering
Sædding Strand er et attraktivt naturområde, der er let tilgængeligt. De kommunale arealer er godt forsynet med stier, og hvor skråningerne er stejlest, er der forbindelse til vandet via trapper.
Der er parkeringspladser med jævne mellemrum, og de er gerne forsynet med borde og bænke. Der er toiletfaciliteter på to af parkeringspladserne og planlagt endnu en ved Fyrvej.
Problemer
Landskabet og naturen på Sædding Strand er under konstant forandring.
Kommunens opkøb af sommerhusgrunde resulterer i større sammenhængende arealer, der springer i krat og skov, hvis de overlades til naturens gang. Det er derfor vigtigt at tage stilling til, hvilken karakter og naturindhold området skal have i fremtiden.
En anden problemstilling er, at sommerhusbebyggelsen har efterladt spor i landskabet i form af havepræget beplantning. Dvs. enkelte arealer indeholder flere forskellige træer og buske. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da Sædding Strand gerne skal fremtræde som naturområde.
En del af den særprægede beplantning er bevaringsværdig, som fx. bøgebevoksningen på Areal B.
I landskabsplanen beskrives visionen for det enkelte areal A-F, deres eksisterende tilstand og den nødvendige plejeindsats.
Planens overordnede mål er:
- At tilgodese Sædding Strands vigtigste bevaringsværdige karaktertræk:
- De åbne landskaber
- Udsigten til vandet
- Den særprægede beplantning:
Bøgetræerne i den sydlige del (Areal B)
Tjørn i gamle ejendomsskel på Areal C
Grupper af fyr på Areal D og F
Grupper af seljerøn og tjørn på Areal E
- Opnå længere strækninger med sammenhæng i karakter og naturindhold:
- Der opereres med 3 forskellige landskabsbilleder.
- Åbent landskab med lav vegetation
- Åben bevoksning med lav bundvegetation
- Åbent landskab med lav vegetation og enkelte grupper af træer.
- Der opereres med 3 forskellige landskabsbilleder.
- Beskrivelse af den nødvendige plejeindsats
Vision
Åbent landskab med fin udsigt over vandet. Vegetationen består af græs, lave roser, gråris og gerne større partier af lyng. Enkelte gyvel må forekomme.
Tilstandsbeskrivelse
Udpræget græsareal med høje roser og gyvel. Nogle få steder findes mindre partier med lyng og gråris.
Der forekommer mindre grupper af høj pil.
Plejebeskrivelse
Roserne skal skæres ned med slagleklipper og efter behov, eller når de er over 1 m. Deres udbredelse skal begrænses.
Høje pil skal fjernes efter behov.
Egepur forbliver i knæhøjde.
Lyngvegetation fremmes.
Kvalitetskontrol af det praktiske arbejde og områdets udvikling.
Vision
Åben bevoksning med lav bundvegetation og fin udsigt til vandet mellem stammerne, hvor terrænet tillader det.
Bevoksningen består af bøg/eg og bundvegetationen af græs og lave roser. Mindre partier af lave bøg kan forekomme.
Ud mod vandet består vegetationen af lave roser, græs, gråris og lyng.
Tilstandsbeskrivelse
Åben bevoksning, hvor de største træer gror i nærheden af Strandvejen. Den er en del af en sammenhængende bevoksning ved helårsbeboelsen. Bevoksningen består af hovedsageligt bøg, men der findes enkelte fyr, gran og tjørn.
Skovbunden består af græs, men der forekommer større grupper af brombær og roser. Ved parkeringspladsen ud mod vandet findes mindre partier af gråris.
Lige syd for Borgervænget er et mindre areal uden træer med græs, roser og brombær.
Plejebeskrivelse
Gran og fyr skal ryddes, overstandere skal bestå af bøg og eg. Enkelte tjørn må forekomme.
Bundvegetationen skal holdes nede. Hvis det er nødvendigt, skal roserne bekæmpes.
På arealet syd for Borgervænget skal naturen hjælpes på vej ved at så eg/bøg. Arealet blev planeret dengang det blev opkøbt.
Vision
Store partier af egepur med brede passager imellem, enkelte tjørn kan forekomme. Terrænforholdene bevirker, at der ikke er udsigt til vandet fra vejen, men arealet skal virke indbydende og åbent.
Der skal laves opholdspladser (lommer) i egebevoksningen.
I passagerne vokser græs og mindre partier af lave roser og gråris.
Tilstandsbeskrivelse
Spredte træer, hovedsageligt tjørn der gror i gamle ejendomsskel.
Ellers består vegetationen af lave eg og fyr, gyvel, græs, roser og brombær.
Plejebeskrivelse
Egen skal afløse tjørnen og danne egepur. Der skal være netværk af passager igennem området. I disse passager holdes vegetationen nede.
Den eksisterende bundvegetation udgår efterhånden som egen overtager. Eller skal roserne holdes nede og gran og fyr fjernes.
Vision
Åbent landskab med fin udsigt over vandet.
Lav vegetation af roser, græs, gråris og lyng med enkelte grupper af fyr.
Tilstandsbeskrivelse
Græs og høje roser er den mest dominerende bundvegetation. Ellers indeholder arealet gråris, gyvel og mindre partier af lyng.
Der er enkelte grupper af fyr og pil.
Plejebeskrivelse
Roserne skal reduceres.
Pil over 1 meter fjernes.
Lyngvegetationen skal fremmes.
Der bevares enkelte grupper med fyr til glæde for faunaen.
Vision
Åbent landskab, udsigt over vandet enkelte steder, hvor terrænet tillader det, lav vegetation med enkelte grupper af træer.
Trægrupperne består af røn, partier af eg og bøgepur forekommer. I den nordlige del af arealet består trægrupperne af tjørn.
Bundvegetationen består af lave roser, græs, gråris og lyng.
Tilstandsbeskrivelse
Åbent landskab, udsigt til vandet nogle steder, fladt til stærkt kuperet terræn.
Mange træarter, røn er den mest dominerende. Ellers findes birk, fyr, popler, enkelte ahorn, tjørn og bøg.
Brombær dominerer bundvegetationen på større områder, ellers er der roser og græs.
Plejebeskrivelse
Nåletræer og birk fjernes i første omgang. Der skal luges ud i træarterne, indtil arealet kun indeholder røn, tjørn, eg og bøg.
Der ryddes passager igennem brombærkrattet. Brombærkrattet skal begrænses i fremtiden og kun forekomme enkelte steder.
Bundvegetationen mellem trægrupperne skal være lav og fremkommelig. Den består af lave roser, gråris og græs.
Vision
Åbent landskab med fin udsigt til vandet.
Lav vegetation med enkelte grupper af fyr. Bundvegetationen består af græs og roser.
Mod vandet dominerer klitlandskab med marehalm.
Tilstandsbeskrivelse
Åbent landskab med blandet bevoksning ved sommerhusene. Ellers består vegetationen af græs, roser og brombær.
Der er fin udsigt over vandet.
Plejebeskrivelse
Alle træarter undtagen enkelte grupper af fyr fjernes.
Vegetationen skal holdes nede, og som på de andre arealer, skal høje pil fjernes og lyngvegetationen fremmes.